Miraklernes tid, del 2….

Da Maj-Britt og jeg flyttede sammen medbragte Maj-Britt 2 gryder – jeg kom fra et kollegie, så jeg havde næsten intet køkkengrej med. Det første vi måtte have var et sæt gryder og vi fandt et rimeligt billigt Atelier-sæt, bestående af kassrolle og to gryder. Det var tilbage i 1998.

For nogen tid siden røg kasserollelåget på gulvet og plastikknoppen/håndtaget gik i stykker :sad:. Jeg overvejde at køre i Silvan og købe et skabshåndtag, men så forleden så jeg en artikel om Aida A/S og den inspirerede mig til at skrive til dem og forklare om mit problem.

I tirsdag kom der så en fragtmand og afleverede en pakke – et styk nyt kasserollelåg, uden beregning, fra Aida A/S :grin:. Der er altså mange firmaer, der kan lære noget om service fra Aida A/S. Hvis jeg en dag skal have nye gryder og kasseroller, så kommer der nok til at stå Atelier på dem igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *