Hastigheder og proportioner…

Hvor er det forargeligt – Prins Joachim må da efterhånden vide, at hans gøren og laden i den grad er i mediernes søgelys. Så det er da utilgiveligt dumt, at han ligger og kører for stærkt.

Omvendt, så skal man måske lige kigge lidt på proportionerne. De klip, der har været vist i fjernsynet, viste ikke umiddelbart hasardet kørsel. Hvis man mener det, så skulle man prøve at køre samme strækning mellem kl. 7 og 9 om morgenen! På det tidspunkt kan man ikke køre 90 km/t på det stræk, hvis man vil køre forsvarligt – alligevel oplever jeg dagligt folk der virkelig sætter andres helbred på spil, ved liiiiige at skulle kunne holde 110 km/t.

Hvis jeg bliver slået til lirekassemand i et trafikuheld, så er jeg da ligeglad med, om det var en prins eller ufaglært rengøringsassistent (no offense), der var skyld i uheldet – men da der er langt flere af sidstnævnte kategori, så er de nok den største trussel mod mit helbred.

Høj hastighed er ikke sig selv farlig! Folk uden selvkritik, folk uden ansvarsfølelse, folk uden opmærksomhed på trafikken – de er de sande dræbere i trafikken. Farten gør blot ulykken værre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *