Sikke en weekend

Så er jeg tilbage . Det tog lige NESA til mandag aften, kl. 1910, før vi havde strøm igen. De havde da også fået kam til deres hår, i vores lille villakvartér.

Lørdag formiddag drog Maj-Britt afsted til Rødovre Centrum, hvor hun skulle hygge-shoppe lidt med sin mor. Far her blev hjemme med tvillingerne og planer om at rydde op på skrivebordet. Hen ad eftermiddagen blev vejret temmelig grumt, men indenfor virker det jo aldrig helt så slemt. Ved 16-tiden skrev Maj-Britt en sms – nu ville hun tage hjemad. Lidt efter kiggede jeg ud vores køkkenvindue og så, at af genboens grantræer nu hældede truende, ud mod elledninger og sidevejen overfor os. Jeg ringede til Maj-Britt og sagde, at hun skulle gå i den modsatte side af vejen, når hun kom hjem – hun var lidt chokeret over elementernes rasen, for indenfor i RC havde de intet bemærket. Så ringede jeg til Gladsaxe Politi og spurgte om råd – men de havde 100 andre væltede træer og kunne ikke hjælpe . Alene med tvillingerne – jeg havde ikke meget lyst til at gå fra dem! Omvendt var jeg ret sikker på, at hvis der ikke blev gjort noget ved træet, så ville vi miste strømmen, så jeg stak i mine sko og jakke og løb over til genboen. Han var dog godt klar over problemet – havde været nede og kigge på det, men det var for farligt at gøre noget, så vi kunne kun håbe. Jeg sagde pænt farvel og løb hjemad.

Netop som jeg løb under elledningerne til sidevejen, lød der et skarpt knald og ud af øjenkrogen kunne jeg se gnisterne springe gennem luften – træet havde givet op og jeg følte mig ret udsat . Jeg løb, alt hvad remmer og tøjr kunne holde, sprang over min stensætning, løb tværs over forhaven, sprang udover stensætningen til indkørslen og i sikkerhed bag gavlen af vores hus. Så stak jeg hovedet om hjørnet igen og kiggede – træet lå udover vejen og gnisterne sprang omkring det. Ledningerne havde holdt, men elmasten på den modsatte side af træet var knækket på midten og hang halvvejs udover vejen.

Så sprang jeg op til hoveddøren og fik låst mig ind. Jeg havde tændt stearinlys tidligere, da lyste havde blinket nogen gange og varslet et muligt strømudfald – men det her var ikke godt! Andrea græd – hun lå i et mørkt hjørne og var blevet skræmt. Et kig på klokken – 1 times tid, til de igen skulle have mad. Svært, når man kun har el-komfur og mikrobølgeovn og ingen strøm. Jeg ringede til Maj-Britt og sagde, at hun ikke skulle bekymre sig om træet – men at vi havde andre problemer. Maj-Britt ringede til sine forældre – de havde strøm og vi besluttede at tage derud. Maj-Britt sad i en bus mod Husum station og derfra ville hun så tage S-tog mod Flintholm – men S-togene var indstillet da hun nåede frem, så vi aftalte at jeg skulle samle hende op der. Husum station er med store glasfacader, så Maj-Britt følte sig utryg og tog bussen retur til RC – her fandt hun en taxi og kunne komme hjem til sine forældre.

I mens kæmpede jeg med to meget bedrøvede piger og opgaven med at pakke alt – i mørke. Klokken 1730 var alt dog klart og læsset i bilen og da turen kom til pigerne – så sov de trygt . Turen hjem til svigerforældrene var skræmmende – jeg havde jo lige set, på nærmeste hold, hvad stormen kunne forrette, så der blev holdt godt ud mod midten af vejen, når der var træer i vejkanten.

Senere snakkede jeg med naboen – der var væltet et træ mere, inde hos deres nabo, og også det havde taget elledninger med i faldet. Nu var vores elmast afskåret på to af tre sider og dermed var håbet om en hurtig genetablering effektivt fjernet. Resten af aftenen gik med at se TV-avisen, følge med i radioens ekstraudsendelser og få ringet til familien og beroliget dem.
© UFOTO|DK
Søndag var vi hjemme og hente mere tøj, til os selv og til pigerne. De værste skader vi så, var indenfor 50 meter af vores eget hus . Naboen ville kigge ind og fodre katten – stor lettelse, dejlige naboer .

Mandag eftermiddag fik jeg fat i den anden nabo – hun fortalte at strømmen var tilbage – hurra! Klokken 17 kom jeg så hjem, for at tænde for gasfyret, brændeovnen og så videre. Ak, mørkt overalt. Naboen kommer forbi – han siger strømmen blev slukket, da NESA gik i gang med at reparere ledningerne til sidevejen. Ringer til Maj-Britt – vi bliver enige om, at jeg skal vente og se, om ikke strømmen kommer igen. En NESA-tekniker kommer forbi – han mener der går en halv times tid – det kan jeg godt leve med. Stearinlysene er tændt og brændeovnen har så småt fået temperaturen i stuen op fra 11°C til 12°C .
© UFOTO|DK

Det driller for NESA – først ved 19-tiden er de færdige og strømmen kommer igen. HPFI-relæet slog jeg til, da jeg kom hjem, sammen med sikringsgruppen til gasfyret – nu tænder jeg forsigtigt for resten af grupperne, mens jeg tænker tilbage på sommerens 0-fejl, der brændte alt vores elektronik af. Der sker dog ikke noget uventet – alt fungerer og selv webserveren starter fint op igen.

Klokken 2015 er jeg atter på vej mod svigerforældrene. De er kede af, at vi allerede tager afsted igen (nok mest fordi vi tager børnebørnene med ), men ved 22-tiden er vi hjemme og har pakket ud igen. Nu skal der vaskes og koges sutteflasker, fryseren skal tømmes, clockradioerne skal stilles og pludselig er klokken 1. Udmattet, men glad for atter at være hjemme, får jeg børstet tænder og går til køjs. Sikke en weekend.

Andreas sang

I går blev Pigerne vaccineret og det efterlod dem noget irritable. Så da far her kom hjem fra arbejde, blev der straks overdraget et grædende barn. Det der hjælper bedst for mig, når Pigerne er kede af det, er at synge for dem – det ville nok skræmme de fleste, men Pigerne kan li’ det .

“Andreas sang”, fra Kaj & Andrea, er jo oplagt at synge for Andrea og det gør jeg tit – nu er hun begyndt at smile, hver gang jeg synger “Andrea”, så jeg tror hun er klar over, at det ord er noget særligt. I går sang jeg for hende, mens jeg stod og skiftede hende og da jeg var færdig med sangen begyndte hun at pludre løs – men der var noget anderledes ved det. Normalt laver hun afsluttede lyde, som enkeltord, men denne gang flød det hele ud i ét. Jeg tror sør’me hun sang for mig . Andreas egen lille sang – hvor lød det bare sødt. Da hun var færdig smiiiilede hun over hele femøren og farmand var bare helt solgt .

Strøtanker om gebyrer

Måske jeg kan sælge den her idé til benzinselskaberne? I gamle dage, altså for omkring 30 år siden, var det endnu muligt at få betjening på tankstationerne – der kom simpelthen en tankpasser ud og fyldte benzin eller diesel på ens bil, uden man selv skulle røre en finger.

Så fandt man ud af, at man kunne spare en del penge, hvis man lod forbrugerne tanke selv! Nu er det imidlertid almindelig anerkendt, at man passer mindre godt på andres ting, end ens egne – så mon ikke tankanlæggene holder noget kortere tid nu, end da tankpasseren håndterede dem? Det påfører benzinselskaberne en ekstraudgift, som det kun er rimeligt at forbrugerne betaler!

Mit forslag er, at pålægge et gebyr på 50 øre pr. tankning ved selvbetjeningsanlæg. Gebyret skal være uafhængigt af den tankede mængde, men kan evt suppleres med et procentvist beløb af det samlede køb, da en større mængde tanket brændstof jo, alt andet lige, må slide mere på anlægget.

Husk lige på, hvem der fik idéen – jeg ser frem til mine royalties .

Nyindkøb – det er så svært at lade være!!

Jeg er blevet frygtelig glad for det EOS650, som jeg købte sidste år. Så der skal noget mere til, så jeg er klar når der skal investeres i EOS 20D :mrgreen:. I første omgang fik jeg et EF50mm f/1.8 II med i købet, da jeg skulle skaffe min søster et nyt EOS-hus. Et super objektiv, let og lysstærkt – men jeg ville nu gerne have et “Mk. I” istedet. De handles på den tyske Ebay til ca. 100-130 €, så jeg gik igang med at lede og byde. Samtidig kiggede jeg efter et EOS600 – en forbedret udgave af 620’eren, der sammen med 650’eren var de to første EOS-modeller.
Canon EF50mm f/1.8 - © Canon Inc.

Nu har jeg så begge dele :mrgreen:. Kamerahuset var jeg vist heldig med – en skotte havde et til salg på Ebay og prisen endte på blot 29 £. Det svarede den dag til blot 315,94 DKK :cool:. Jeg blev dog lidt overrasket, da jeg så det første gang – det var nemlig ikke sort, men derimod koksgråt og jeg var ikke klar over, at de fandtes i flere farver – men det gør de og det koksgrå er givetvis mere sjældent og dermed eksklusivt.
Objektivet gik det ikke helt så godt med – jeg endte altid med at blive overbudt. Tilsidst fik jeg et bud igennem, hos en schweizisk sælger – budet endte på 173,00 CHF, inkl. forsendelse. Desværre er Schweiz jo ikke i EU, så bankgebyret for pengeoverførsel er på 120,- DKK :shock:. I alt endte det med at koste mig ca. 955 DKK – dyrere end håbet, men stadig billigere end at købe det brugt her i landet.

Mest irriterende var dog, at mens jeg lå syg missede jeg en auktion over et EOS 600 inklusiv et EF50mm f/1.8 og den sluttede med en latterlig lav pris – 140 € eller ca. 1050 DKK – surt at være syg den dag :mad:.

Sikkerheds-nedgradering

Weblog-spamming er ved at blive ualmindeligt almindeligt . Heldigvis er der jo midler imod den slags, men hvad er er smart og hvad er (for?) effektivt?

Mit første forsøg var at bruge WordPress‘ indbyggede “Spam Word”-liste, men det var ikke effektivt. “Dann haben Wir anderen metoden”, tænkte jeg og installerede AuthImage – et plugin, der generer en lille grafikfil med en tekst i. Teksten skal så tastes korrekt ind i et input-felt, for at man kan poste en kommentar. Det var effektivt – der kom stort set ikke flere kommentarer til mine indlæg – hverken fra spamrobotter eller rigtige mennesker .

Ud med det – nu var der alligevel kommet en WP 1.2.2 og jeg kunne ikke mere huske alle de steder der skulle rettes.

Så nu har jeg brugt den simple løsning – jeg har omdøbt wp-comments-post.php til noget andet, så spamrobotterne ikke umiddelbart kan finde den. Det forlyder dog, at det er robotter der er smarte nok til at omgå det, men nu må jeg se. Samtidig har jeg sat min webserver op, så den blokerer for adgang til wp-comments-post.php, hvis ikke man kommer fra en side på min blog (det kan de fleste spamrobotter desværre godt “spoofe”).

Ikke desto mindre lå der 5 blog-spams her til morgen – “de” har fundet et nyt hul . Denne gang er det Trackback-funktionen, der udnyttes og den er nok lidt sværere at stoppe, uden samtidig at ødelægge en del af idéen med weblogs – at man kan skrive nye indlæg på sin egen blog og samtidig få dem til at figurere som kommentarer på en andens.

Har bankerne dræbt Dankortet?

Jeg var personligt dybt vantro, da jeg første gang hørte tale om et hævegebyr på Dankortet. Da jeg flyttede til København for at læse, for snart 17 år siden, havde jeg en bankbog og et checkhæfte. Checkhæftet var kommet til, mens jeg var soldat og ikke havde mulighed for at komme i banken til hverdag. Og det fungerede jo egentlig fint nok. Der var ikke noget gebyr på og jeg kunne enten gå i banken og få lavet et nyt eller bare ringe og så få det tilsendt – som en service.

Alligevel lod jeg mig overtale til at skifte til Dankort, der sidst i 80’erne. Den unge bankekspedient, der oftest endte med at skulle stå og stemple mit checkhæfte, talte rigtig godt for sin sag. “Se, det kræver jo en del manuelt arbejde for mig og du skal jo også i banken og flytte penge fra anfordringskontoen, over på checkkontoen. Med et Dankort sparer vi begge noget tid og dermed kan vi spare penge, hvilket kommer os begge til gavn”.

Argumentet var altså at spare tid og dermed penge. Så hvordan kan det nu lige pludselig være så dyrt for bankerne, at vi alle sammen bruger Dankort? Vil de gerne have os tilbage til kasserne med vores bankbøger og checkhæfter? Det havde jo åbenbart ikke samme udgiftsniveau, for det tog de ikke gebyrer for??!!??

I P4 havde de i dag en times snak om de nye gebyrer. En enkelt var positiv – han henviste til det rekordlave renteniveau, som gjorde det svært for bankerne at tjene penge på udlån. Så var det kun rimeligt at lægge et gebyr på det, som reelt skabte udgiften. Vrøvl – bankerne har aldrig tjent bedre end i disse år – det viser alle deres regnskaber. Desuden er renteniveauet jo ikke låst på det lave niveau – det vil snart stige igen, men bankerne fjerner ikke Dankort-gebyret af den grund!

Har bankerne helt glemt den enorme besparelse de har opnået ved Dankortet? Tænk på udgifterne ved checks, der skulle sendes fra butik til bank og derefter manuelt indtastes i deres EDB-systemer. Samtidig skulle de kontrolleres for gyldig underskrift og beløbende skulle tydes. I dag er det ganske automatiseret. Computersystemerne har bankerne i forvejen – der skal højst nogen ekstramoduler til og det er næppe omkostningerne ved dem, der knækker ryggen på kamelen.

Personligt har jeg taget konsekvensen. Den ubetydelige rente jeg får på min lønkonto vil aldrig kunne modsvare gebyrbyrden fra en normal måneds brug af Dankort. Så jeg har hævet hvad jeg skal bruge og sådan må det være. Jeg tror det vil spare mig mange flere penge, end blot gebyret, for nu har jeg jo kun de samme penge og må tage hensyn til det, når jeg handler. Min bank derimod – de har så de penge færre at handle med og med det lave udlånsrenteniveau, så er det jo lidt surt for dem.