Windows Update from Hell – SCM Microsystems

Maj-Britt bad mig tømme hukommelseskortet fra hendes kamera, men hovsa – min USB2-kortlæser var væk :shock:. Altså ikke sådan fysisk, men W2K kunne ikke finde den. En test viste, at Windows 98 på samme maskine godt kunne finde den. Underligt.

Jeg kunne ikke huske hvornår den sidste havde virket, men da jeg fornylig havde fået en USB2-scanner rettede jeg mistanken mod den. Søgninger på Google blev jeg ikke klogere af, men til sidst fandt jeg alligevel frem til Steve Holdens weblog og kom dermed på rette spor.

Scanneren var uskyldig – det var en Microsoft driver-update, der var synderen. Det drejer sig om SCM Microsystems Inc – Other Hardware – USBHS DFU Adapter SCM Microsystems Inc. usb software update released on February 18 2005. Den havde jeg ladet Windows Update installere i den tro, at det nok var en ny driver til mit nye USB2-kort (jeg burde, som MS-skeptiker, vide bedre, især når USB2-kortet er fra VIA og ikke SCM). Den opdaterede driver erstattede Microsofts generiske USB Mass Storage Device driver og det duede bare ikke med min kortlæser.

Steve Holdens læsere havde alle XP og havde løst problemet med XP’s roll-back-funktion, men sådan en har W2K ikke. Derfor måtte jeg bruge yderligere et par timer, før jeg fandt frem til, at jeg skulle slette den oemXX.inf-fil, som definerede den nye driver som den rette for min kortlæser. Til information kan jeg fortælle, at disse oem-filer ligger i C:\WINNT\inf\ – det var noget af det, der tog mig en krig at finde frem til :???:.

Så var det blot at disconnecte kortlæseren og sætte den til igen og vupti – W2K finder den som ny hardware og installerer sin egen driver igen.

For hun er så ung og så yndig ser hun ud

Dannebrog

30 år!

Det er næsten ikke til at tro, men i dag bliver Maj-Britt altså 30 år gammel :worship:. Hun har nu aldrig set yndigere ud, end da hun her til morgen pakkede gaver ud med den ene hånd og stoppede risgrød i munden på tøserne med den anden :mrgreen:.

Så er det jo altså også i dag, at det er 8 år siden vi lærte hinanden at kende, til en fødselsdagsfest hos Mette og Michael. Fik jeg nogensinde sagt pænt tak for invitationen? Tak for invitationen og tak til Maj-Britt for de første 8 år dejlige år!


Hovedrengøring på to hjul

Denne artikel er oprindeligt bragt i Ingeniøren, nr 11 – 19. marts 1999. Den gengives her med forfatterens tilladelse.

Tekst og foto: Klavs Lyngfeldt

Det er tid at give motorcyklen en grundig vask før sæsonstart. Her er ritualet, der får det bedste frem i lak og krom.

Klik for større billedeSådan ser en færdigpudset Ducati 916 SPS ud. Den tilhører artiklens forfatter Klavs Lyngfeldt, som bl.a. bruger den, når han instruerer på køretekniske kurser. Klavs Lyngfeldt er tidligere roadracingkører på eliteplan og har to gange vundet sølv ved DM.
En ren motorcykel er sjovere at køre på, den er meget nemmere at vedligeholde fremover, og den holder sin værdi bedre.

Måske nåede du ikke lige at vaske og pudse maskinen, inden du klodsede den op for vinteren, og så skal den have en omgang nu, før du ruller ud til en ny sæson.
Som så meget andet omkring 2-hjulere er vask af en motorcykel et ritual. Man skal udføre processen i den rigtige rækkefølge og med de rette midler.
I princippet skal en motorcykel rengøres indefra. Man starter med det snavsede og besværlige og slutter med den sidste finish på lak og krom som en slags belønning for et par timers veludført rengøringsarbejde.
Klik for større billede

Kemikalierne til rengøring af 2-hjuleren skal være specialfremstillet til mc-brug – så gør de ingen skade.

Vand er stadig verdens bedste rengøringsmiddel, men det skal kombineres med specielle mc-præparater – og med den rette gørelse med svampe og børster, hvis resultatet skal blive optimalt.

Start med at give hele motorcyklen en byge vand med haveslangen, så støv og anden smuds skylles af eller i det mindste pakkes lidt ind, inden du går i gang med børster og svampe. Hæld en snaps autoshampoo i en spand og fyld den med lunkent vand, så den er rar at stikke fingrene ned i.

Sprøjt motorcykelrens i krogene ved motoren, omkring stødddæmpere og ved hjulene. Foran skal der især fjernes bremsestøv omkring bremsecaliperne og på hjulets nav. Og bagi er der på motorcykler med kædetræk foruden bremse- og vejstøv mere eller mindre koncentrerede rester af kædefedt omkring kædehjul, svinggaffel og støddæmpere. Det skal løsnes.

Brug endelig et rensemiddel, som er beregnet til motorcykler, f.eks. Putoline Dirt Bike Cleaner til 69 kr. for 1 liter i forstøverflaske eller S100 Motorcykel Totalrens til 193,25 kr. Den dyrere, men også drøjere S100 er geleagtig i konsistensen, så rensemidlet ikke flyder for vidt omkring på motorcyklen.

Kludenes hieraki

Forkert anvendelse af en klud kan få fatale følger. Derfor skal dette ganske simple hjælpemiddel ordnes i et system, som sikrer at kluden haren kvalitet, der matcher dens formål.
   Øverst i kludenes hierarki findes de jomfruelige, rene bomuldsklude, som anvendes til aftørring af lakflader, plexiglas og poleret aluminium.
   Når sådan en klud er blevet flittigt brugt i klasse 1, bliver den på et tidspunkt så medtaget, at den degraderes til klasse 2-brug. Her kan den anvendes f.eks. til aftørring af stel og affjedringskomponenter.
   Den godt brugte klasse 2-klud rykker til klasse 3, hvor den gør gavn, f.eks. når ophobet smøremiddel fra kæde eller en utæt pakning skal fjernes.
   Klude til motorcykelrengøring kan glimrende fremstilles af aflagt, men nyvasket sengetøj, undertøj og brugte t-shirts. Andet bomuldstøj uden knapper og lynlåse kan også anvendes. Klip kludene i stykker af ca. 30 gange 30 cm, og opbevar dem i separate bokse efter deres plads i hierarkiet. Husk, at en klasse 1-klud, som en gang har været på gulvet, straks skal deklasseres et eller to trin.

Klik for større billede

Brug kun blød natursvamp til lakken, og alle mulige former for børster og flaskerensere til det øvrige.

En rigtig kras (syreholdig) motorrens til bilbrug kan give grimme skjolder på en motorcykelmotor i aluminium, så den ellers så flotte polerede og lakerede overflade bliver skamferet for altid.

Lad rensemidlet virke nogle minutter eller længere, hvis brugsvejledningen på emballagen anbefaler det, og hjælp så midlet med børste, pensel, køkkensvamp eller flaskerenser.

Afhængig af f.eks. bremseskivernes størrelse og adgangsforholdene til motor og affjedring på den enkelte motorcykel har man glæde af en samling mere eller mindre snørklede børster og pens ler. Og dem falder man sommetider over i byggemarkedet, når man er ude for at købe noget helt andet. Køb hellere en for meget end en for lidt, for de slides hurtigt.

Gammelt kædefedt, som er blevet til en genstridig beg, fjernes lettest med lidt petroleum på en klud. Men undgå at få petroleum på dækkene. De bliver glatte som åleskind, og man har jo ikke meget glæde af en nyvasket motorcykel med ridser og buler i.

Natursvamp til lakken
Med et friskt hold vand med autoshampoo i spanden er det nu tid at gøre lakken ren. Og det skal ske med en ren og blød natursvamp – alle former for autobørster ridser lakken.
Klik for større billede

Et pust rensemiddel og en vinklet opvaskebørste gør det af med forhjulets genstridige bremsestøv.

Insekter og tjærerester fjernes med en lidt grovere køkkensvamp suppleret med et par pust insektfjerner, f.eks. fra Motostar. Den kan også benyttes på den forkromede forskærm, på forgaflens ben og på kåbeglasset.

Brug ikke Ajax eller anden vinduespudsemiddel fra husholdningen til plexiglasset. Hvis det er salmiakholdigt, hærder det glasset, så det kan revne eller splintre ved et eventuelt uheld. Og er der opløsningsmidler i, bliver kunststoffet uigennemsigtigt. Hvis du ikke har en mc-insektfjerner ved hånden, er almindelig køkkensulfo det bedste til kåbeglasset.
Klik for større billede

Når man skal helt ind i krogene, er en flaskerenser god at have. Men en radiatorpensel kan også bruges.

Når alt er vasket, skylles motorcyklen med haveslangen oppefra og nedefter. Sørg for at få alle rester af rensemiddel i krogene spulet væk. Og giv motorcyklen en blid afsluttende byge vand, så også det rensemiddel, som er spulet ud fra krogene, stille og roligt kan løbe af fladerne.

En højtryksrenser gør hele vaskeprocessen mere effektiv, men man kan hurtigt skade motorcyklen med den hårde vandstråle. Pas f.eks. på med at sigte på hjullejer, kæde, pakdåser, karburatorer og elektronik. I nogle tilfælde kan man endda komme til at blæse lakken af stellet eller knække en køleribbe på top stykket. Så brug højtryksrenseren med største forsigtighed. Efter afskylning tørres motorcyklen med vaskeskind, en bomuldsklud eller med trykluft. Bruger du trykluft, skal du blot sikre dig, at tryktank og eventuelle filtre er rene – for tørring med en gammel snavset kompressor svarer til, at du sandblæser motorcyklen.
Klik for større billede

Insekter har det med at gro fast på motorcyklens front. De døde dyr kan opløses med flydende insekt rens og fjernes med en blød svamp.


Det skal du bruge

Grej:
Et par spande
Blød natursvamp
Køkkensvamp med ru bagside
Autovaskbørste
Opvaskebørste
Tandbørste
Flaskerenser
Bomuldsklude
Vaskeskind

Midler:
Autoshampoo
Insektfjerner
Mild motorvask

MC-rensemiddel
Petroleum
Autovoks (gerne uden silikone eller kridt)
Silikonespray
Husholdningssprit
Kædespray

 

Nærmeste forhandler:
Putoline, tlf. 75 85 99 77
S100, tlf. 55 54 50 20
Turtle Wax, tlf. 45 82 15 00

Slut af med voks
Endelig skal den rene og tørre motorcykel have en gang voks, der gør lakkens overflade blank og glat samt afviser snavs og insekter.

Hvis lakken er iltet eller mat af andre årsager, friskes den først op med en let slibende lakrens. Mindre hak og stenslag kan duppes ud med en lakstift, og brugs ridser kan elimineres med en pigmenteret voks, der har samme basisfarve som lakken.
Klik for større billede

Et lag voks sørger for, at motorcyklen bevarer den gode finish, fordi smuds og insekter preller af på den glatte overflade.

Den traditionelle Turtle Wax er nem at påføre og at polere blank, men hvis motorcyklen skal forbi en autolakerer inden for overskuelig tid, er en voks uden silikone, f.eks. fra 3M, mere anbefalelsesværdig. Og hvis man vil undgå hvide skjolder på plast og gummi, skal man købe polermiddel og voks, som ikke indeholder kridt som slibemiddel.

Giv ikke lakken voks i direkte sollys, eller når luften er meget fugtig. Påfør voksen med en let fugtet bomuldsklud eller svamp i bløde cirkelbevægelser, og tør straks efter med en ren, tør klud på samme måde. Alufælge kan med fordel behandles med Turtles nye Fælg Wax 116, som giver en blank og smudsafvisende overflade, der modstår høje temperaturer og bombardementet af bremsestøv. Lad motorcyklen blive i skyggen et par timer efter voksbehandlingen.

Den endelige finish gives med en byge silikone, f.eks. Putoline Shine-spray, som sprøjtes på hele motorcyklen, bortset fra bremsecaliperne og sædet. Især motorcyklens dele i rustfrit stål og i aluminium kommer til at stå flot under det tynde lag beskyttende silikone, og maskinen bliver meget lettere at holde ren fremover.

Tilbage er blot at give kæden en frisk gang kædespray og at fedte bremseskiverne af med en klud, som er fugtet med husholdningssprit.

Vær kritisk – kør britisk

En af de sjoveste beskrivelser af os Englænder-kørere stod at læse i Ingeniøren, nr 49 – 10. december 1993. Ingeniøren har desværre aldrig selv lagt den på nettet, så da jeg skulle teste OCR-evnerne for min nye scanner, blev det altså artiklen “Vær kritisk – kør britisk” der kom til at holde for.

Den originale artikel og tegning bringes iøvrigt med behørig tilladelse fra forfatter og ophavsretsindehaver, Rolf Sylvester-Hvid og indledningen med tilladelse fra Ingeniørens bagsideredaktør, Lynch.


Transport


Fra personalebladet i et os nærstående teknisk forlag har vi sakset det meste af en artikel, som meget passende kan starte en ny serie om vore interessante fordomme vedr. de motorkørendes nationale karakteristika. Forfatteren kører selv en britisk antikvitet, hvis motorlarm lejlighedsvis runger i gården bag forlagshuset, så al telefonsamtale i blokkens travle kontorer må indstilles i flere minutter.
Artiklen indledes med nogle nedsættende bemærkninger om japanske motorcykler, som åbenbart er for spinkle til en normal velfodret dansker, men det hopper vi over som irrelevant og går lige til sagen:

© Rolf Sylvester-Hvid - klik for større billedeEnglænderne, derimod, kan dæleme’ lave køretøjer. Og med humor ikke mindst. Et britisk motorprodukt vil altid fremstå som en mekanisering af John Cleese (Fawlty Towers) eller Rowan Atkinson (Blackadder). De to nævnte herrer kører som en selvfølge i engelske biler.
En englænderkører er altid let genkendelig. Firhjulsbrugere kan kendes på rødrandede øjne, vådt tøj og permanente forkølelser, fordi engelske biler altid er forrygende utætte. Korrektion – de har en god ventilation.
Tohjulsbrugerne er i øvrigt også karakteriserede ved de røde øjne, det våde tøj og forkølelserne. Dette skyldes ikke »ventilationen«, men det faktum, at de har skubbet deres motorcykel tredive kilometer hjem forleden nat i øsende regn. En englænderfikseret motorcykeltosse kan som regel også kendes på brækkede ben og brandsår, fordi motoren eksploderede forleden, you know.
Af andre symptomer kan i forbifarten nævnes, at en englænderkører altid er permanent fattig, fordi 120 pct. af lønnen går til reparationer.
Til gengæld er en englænderkører sprængfyldt med patriotiske løgnehistorier om køretøjernes fortræffeligheder. Derfor ser en englænderkører altid ud som om, han eller hun har masser af penge, og du må være forberedt på historier om køretøjets evne til at køre til en eller anden europæisk storby på en skefuld benzin.
At man så har brugt ½ ton olie på turen er naturligvis en anden sag.
Hov, sagde vi olie? Hvis du vil finde frem til et engelsk motorkøretøj, er oliesporene et godt clou. Brug erfaringerne fra din fortids medlemskab af pigespejderbevægelsen, og søg efter de spor, du finder i asfaltjunglen. En englænder efterlader altid Castrol 50’er olie fra motoren og en fedtet Castrol 90’er plamage fra transmissionen.
Er der friske benzinpøle, har vedkommende indehaver af køretøjet forladt scenen inden for de sidste fjorten dage.
Omridset af de spildte væsker kan som regel fortælle, hvilket fabrikat køretøjet havde, og glider du i veritable oceaner af olie – så var det en Triumph! Led eventuelt også efter møtrikker – de falder nemlig altid af. 26 snoninger pr. tomme er BSA, 24 er Whitworth, og passer dimsen ingen steder overhovedet – ja, så var det igen en Triumph.
Skulle du finde frem til køretøj samt indehaver, så venter der dig en excentrisk oplevelse. Vi englændertosser snakker Fanden et øre af – og vi bliver ved. We’re on a mission from God, you know! Vi praler af maskinernes eksemplariske design og ekstreme holdbarhed (i dag – Gud ved om vi også kan køre hjem).
At skidtet som oftest ikke er braset sammen under os, kan vi kun takke englændernes totale mangel på kommunikation for. Ingen engelsk motorfabrik ved, hvordan et køretøj skal skrues sammen – eller hvorfor, og de forskellige afdelinger i produktionen taler aldrig sammen.
For at undgå at fremstå som idioter, overdimensionerer britiske teknikere alle metaldele med 20 procent og fordobler godstykkelsen i øvrigt, bare for en sikkerheds skyld. Så er der også mere gods at svejse i, når akslen, stellet eller beslaget alligevel knækker.
Plastdele er man så behageligt fri for, da englænderne aldrig har forstået at holde oliebaserede produkter samlet på
et sted. Til erstatning for plastdelene har briterne i stedet brugt døde træer og døde køer. Det er da også levende materialer, ikke sandt?
På den led kommer en britisk bil hurtigt til at veje over to ton og motorcyklerne er designet som jernbanebroer.
Her er nok den sande fornøjelse ved at køre britisk. Ud over det dyriske brøl fra motoren, der effektivt overdøver lyden af alt, der falder af køretøjet, er sikkerheden i top. Den passive sikkerhed er fænomenal. Ikke den aktive, naturligvis, for det havde forudsat at bremserne virkede, og det gør de nu så sjældent.
Men fornøjelsen ved at pløje sit britiske sværvægtsprodukt som en keltisk, apokalyptisk helvedeskile igennem eller hen over en japansk firhjulet buddingeform er klart til stede. Det er derfor, at vi englænderkørere altid har et bredt, sadistisk grin. Masochismen bliver jo tilfredsstillet på alle andre punkter. Slå mig, og bid mig også lidt,

Tiger

– – –

Vor læser på Mallorca har sendt os en derværende brites uforbeholdne meninger om andre landes sære trafikanter. Den bringer vi snarest belejligt, så vi får hørt begge parter.

Lynch

Certificeret ateist

– kan man vist godt kalde mig nu :-).

No God

You scored as atheism. You are… an atheist, though you probably already knew this. Also, you probably have several people praying daily for your soul.

Instead of simply being “nonreligious,” atheists strongly believe in the lack of existence of a higher being, or God.

atheism

92%
Paganism

67%
Buddhism

50%
Satanism

50%
Judaism

33%
agnosticism

33%
Christianity

33%
Islam

17%
Hinduism

0%

Which religion is the right one for you? (new version)
created with QuizFarm.com

10 år på Internet

Hvis man har fulgt med i DR’s “Krøniken”, så har man et indtryk af hvor svært det var at få TV-apparater ind i folks stuer. Internettet er derimod gået rent ind og jeg oplever ofte, at folk ikke vil tro mig, når jeg siger de ikke havde Internet for 10 år siden – “Det har vi da haft meget længere!”. Jeg tror det næppe, for i disse forårsmåneder for 10 år siden sad jeg selv og rodede med at få min Internet-adgang til at virke og dermed blev jeg nr. 2 (!) på mit kollegie med privat Internet-adgang. Derudover havde en enkelt adgang via en kammerats arbejde, hvor der stod en dial-in-server med to modemer.

Her er fortællingen om hvordan det gik til – og lad det være sagt med det samme – den er lang! Det viser sig, at jeg stadig har en del af de originale papirer og vejledninger. De viser hvor kompliceret Internettet var i 1995 og hvor lidt det egentlig kunne bruges til :roll:.

I efteråret 1994 boede jeg på Hjortespring Kollegiet og læste til Maskiningeniør på DTU. To etager over mig boede Lars, der læste på DIA’s elektronikretning. Lars og jeg rodede en del med computere (og motorcykler, men det er en anden historie) og især var Lars interesseret i computernetværk. Vi trak serielkabler udover altanerne og købte et par 2400 bauds fax-modemer til brug over kollegiets interne (og dermed gratis) telefonnet, men ideelt var det ikke og anvendelsesmulighederne yderst begrænsede.

Så en fredag, i november eller december, kom Lars forbi og viftede mig i hovedet med ugebladet Ingeniøren. “Har du set det?”, spurgte han. Det havde jeg ikke, men det lå da i min postkasse. Ingeniøren havde lavet en aftale med Internetudbyderen DKnet, så alle deres abonnenter kunne få 3 måneders gratis Internet. “Internet?”, tænkte jeg, “hvad er det for noget?”. Lars talte imidlertid godt for sin sag – forklarede at jeg da godt kendte det fra computer-stuerne på DTU – og han var ret sikker på, at det måtte vi simpelthen prøve. På det tidspunkt rodede jeg lidt med BBS‘er og Fido-net og havde nok svært ved at tro på Internettets fortræffeligheder. Imidlertid var det gratis og for at få Fido-net-adgang gennem et BBS skulle man oftest være betalende medlem af BBS’et.

Så jeg overgav mig – der var bare et enkelt lille “men”. Vores fine fax-modemer var, med deres 2400 baud, alt for langsomme. Om det var tilfældigt eller godt regnet ud, det ved jeg ikke, men firmaet C. Thiim i Herlev havde i samme nummer af Ingeniøren en annonce for bla. modemer. De solgte et billigt Archtek SmartLink V32Te-modem – prisen lå vist lige over de 1000 DKK, hvilket svarede til 3 ugers husleje på kollegiet! Det var altså en pæn slat penge, men der var ikke andet for. V32Te-modemet havde en hastighed på 19200 baud og det måtte være nok! Man kunne også få et V.34-modem, der gik helt op til 28800 baud, men det var meget dyrt og ærlig talt – hvad skulle man med de hastigheder? 🙄

I praksis fik jeg aldrig de 19200 baud til at virke og købte i oktober 1995 derfor et Archtek SmartLink 2834A, atter hos C. Thiim, til DKK 1532,75. V32Te-modemet købte min søster og et par uger efter fandt jeg ud af, at modemets BIOS var fejlbehæftet. Jeg fik en ny EPROM tilsendt fra C. Thiim (uden beregning, naturligvis) og efterfølgende virkede det upåklageligt. 2834A’eren har jeg iøvrigt selv endnu, bare til at samle støv med… :mrgreen:

Ingeniørens tilbud gjaldt 1. kvartal af 1995, men det blev så stor en succes, at flere af os først fik adgang senere. Af mine papirer fra dengang fremgår ikke helt præcist hvornår jeg fik adgang, men jeg mener først det skete i marts eller april 1995 – altså for lige godt 10 år siden. DKnets priser var:

  • Oprettelse: DKK 937,50
  • Årsafgift: DKK 1125,00
  • Minutafgift: DKK 0,59

Dertil kom så telefontaksten. I Ingeniørens tilbud var indeholdt 300 minutters gratis adgang, minutter derudover faktureredes til abonnenten.

Selve det at koble op til Internettet var en kompliceret sag og der kom således adskellige siders vejledning fra både Ingeniøren og DKnet. Dokumenter er gengivet her:

  • Side 2: “Velkommen på nettet” – Ingeniørens velkomstbrev
  • Side 3: “Et lille PS!” – DKnets brev om den store succes og dertil knyttede kapacitetsproblemer
  • Side 4: “Velkommen til DKnets Personal IP tjeneste” – DKnets velkomstbrev med konto-informationer og tekniske detaljer
  • Side 5: “Installation af Chameleon Sampler” – DKnets vejledning til installation af Internet-opringningsprogrammet Chameleon

Husk på, at vi er i starten af 1995. Styresystemet på vores computere er MS-DOS 6, med Windows 3.10 eller måske Windows 3.11 for Workgroups (WfW), hvis vi virkelig er på forkant med udviklingen, eller OS/2 til dem der vil være noget særligt. WfW er forberedt til netværk, men kun Microsofts eget NetBIOS-baserede netværk og der kræves ekstra programmer for at få understøttelse af TCP/IP, som kræves til Internet. Der kommer senere en Microsoft-dialer til WfW, men da er Windows 95 stort set på gaden, inklusiv “Dial Up Networking”.

De to mest anvendte dialere (opringningsprogrammer) er Trumpet Winsock og Chamelion Sampler. Trumpet er klart bedst, især i de senere udgaver, men begge har problemer med at den oprettede “winsocket” dør – så har man stadig ringet op, men forbindelsen mellem dialeren og mailprogram, web-browser og hvad man ellers havde gang i, er forsvundet.

Der findes kun en web-browser til Windows – NCSA Mosaic version 1.0 (version 2.0 kommer 11. oktober, 1995). Faktisk er der en til, men den er endnu ikke ret udbredt. Den hedder Netscape og version 0.90 Beta blev frigivet i oktober 1994. Først med version 1.0N bliver den rigtig stabil, men allerede 0.9x-versioner var langt hurtigere og mere stabile end Mosaic. Først i august 1995 kommer Windows 95 og Microsofts Internet Explorer (der iøvrigt ikke var bundlet med, men kom sammen med Plus!-pakken).

Mailprogrammer var der flere af – jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske hvad mit første mail-program var for et. Muligvis Pegasus Mail eller måske noget der fulgte med Chamelion. Der gik dog ikke ret lang tid, før jeg skiftede til Qualcomm Eudora, som jeg faktisk har holdt fast i indtil for et par måneder siden, hvor jeg skiftede til Mozilla Thunderbird. Den ældste mail i min “Afsendte”-mappe er fra 25/10 1995, kl. 01:46 :roll:.

Søgemaskiner fandtes ikke. Søgning kunne foretages vha. Gopher eller Veronica. Først langt senere kommer først Yahoo, så AltaVista og ikke mindst Google.

På sidste side skriver jeg lidt om tiden siden – skim evt. lige de mellemliggende sider igennem, før du bare går til slutningen (hvis du ikke allerede er faldet i søvn :smile:).

Så er min sidste fødselsdagsgave bestilt…

Canon CanoScan 5200F - © Canon Inc.Efter lidt overvejelse kom jeg frem til, at årets bedste gaveidé til min fødselsdag ville være penge – kedeligt som det end må være 🙄 . Men jeg har længe ønsket mig en ny scanner, gerne en med mulighed for at indscanne negativer (selvom jeg er klar over, at det kun kan gøres ordentligt med en rigtig filmscanner). Penge er der bare ingen af, når man har fået børn, men måske med lidt tilskud?

Jo, Fruen købte idéen, bla. fordi den nye scanner vil være en USB-enhed og derfor let kan pilles fra og stilles om bag reolen, når den ikke er i brug 😎 . Der kom lidt penge i sparebøssen på min fødselsdag, så i dag har jeg bestilt en Canon CanoScan 5200F hos Dataworld i Roskilde, til en samlet pris af 1158,- DKK.

Nu skal posten bare komme med den :mrgreen: . Så har jeg f….. en del billeder, der nok skal scannes ind og ikke mindst en forfærdelig masse negativer, primært sort-hvide – helt tilbage fra jeg var soldat, før Murens fald 😯 .