Bekæmp terroren med uddannelse og videndeling..

Dagens terrorangreb i London kan meget vel tænkes at være et forsøg på at forhindre G8-landene i at nå til enighed om en gældsslettelse for de fattigste af jordens lande. Det er nemlig vigtigt at forstå, at for terrorens bagmænd drejer det sig ikke om ideologi, men derimod om magt. Terrorens udøvere, hvad enten vi taler om nutidens Al-Qaeda eller 70’ernes RAF, Bader-Meinhof, Røde Brigader, PLO og PFLP, har måske troet på ideologien, hvadenten den har været politisk eller religiøs.

Men tag ikke fejl – for folk som Osama bin Laden, Yassir Arafat og de politiske ledere, der støttede 70’ernes venstreorienterede terrorisme, handler det kun om deres eget magtbegær. For at opfylde det begær er de villige til at ofre utallige af deres troende (politisk, såvel som religiøst) og ikke mindst villige til at dræbe civile i størst muligt omfang.

Og de er slet, slet ikke interesserede i gældsslettelse! De er nemlig dybt afhængige af at kunne holde liv i deres befolkningers antipati for vesten og vores normer. Enhver velvillig gestus fra G8-lederne, som kunne bringe velstand til de lande hvorfra terror-lederne rekruterer deres fodfolk, vil være en alvorlig trussel i mod deres drømme om magt.

Derfor er der kun en holdbar vej i kampen mod terror: Bekæmp fattigdom og uvidenhed. I Israel, i selvstyreområderne, i Saudi Arabien, Afghanistan, Irak, Iran, Algeriet, Marokko, Sudan, Indonesien! Stop støtten til de korrupte, men ofte pro-vestlige, regeringer og lad udviklingsstøtten havne hos de trængende, i stedet for på bank-konti i Schweiz og Cayman-øerne.

En befolkning der kan gå mæt i seng, ønsker ikke at føre krig. En veluddannet befolkning skaffer sig selv af med sine diktatorer. En befolkning der har noget at leve for, ønsker ikke at lide martyr-døden.

Om Uffe R. B. Andersen

Uffes weblog
Dette indlæg blev udgivet i Politik. Bogmærk permalinket.

10 Responses to Bekæmp terroren med uddannelse og videndeling..

  1. sfw skriver:

    Lyder besnærende og sammenhængende. Men Osama & co repræsenterer jo ikke hverken fattige eller undertrykte folk, men bekæmper alene Vesten, fordi den er vestlig. Hvis de, som de selv siger, står bag disse bomber, så handler det om deres erklærede krig imod os, og ikke om vores krig imod fattigdom.

  2. IL Kimpo skriver:

    Irriterer migt at du starter med at nævne Israel. Det er en et håbløst forsøg på at score points hos antiisraelske muslimer eller et udtryk for uvidenhed. Under alle omstændigheder proportionsløst og vildledende, endog kontraproduktivt at lave den “sidestilling med forrang”.

    Israel er uendeligt langt foran sine naboer og samtlige muslimske lande. Israel er en demokratisk oase under konstant angreb af morderiske regimer der formentlig let kunne få Danmark til at se meget udemokratisk ud, var de vore naboer.

  3. #2 – Il Kimpo, der er nok få menneskers hvis mening er mig mere ligegyldig end din. Men lad mig prøve at mane din paranoia i jorden, ved at gøre dig opmærksom på, at jeg faktisk ikke ovenfor blot så meget som antyder, at Israel ikke er demokratisk. Jeg har skam stor, stor respekt for det arbejde israelerne har lagt i den lille golde klump jord, som FN tildelte dem i slutningen af 40’erne.

    Men jeg har intet tilovers for deres påstand om “historiske rettigheder” til den Jordanske Vestbred, Gaza-striben eller Golan-højderne! Hvor var vi, hvis Danmark begyndte at påberåbe sig historiske rettigheder til Norge, Sverige, Slesvig, Holsten, Island, England, Irland, størstedelen af Vestfrankrig, de baltiske lande, Gotland og Vinland? Vi skal kun 1000 år tilbage, for at have haft de lande under kronen – Israel skal 2000 år tilbage i tiden, for overhovedet at have eksisteret som selvstændig nation. Israels annektion af disse områder er helt på linje med Iraks besættelse af Kuwait i 1990.

    Så, Kim Il Po, du er mere end ualmindelig naiv og blåøjet, hvis du afviser Israels rolle i konfliktens fortsættelse – demokrati eller ej, så er ulovlig besættelse af nabolandene ikke acceptabelt.

    Imidlertid nævnte jeg Israel med tanke på de palæstinensere der, trods alt, fortsat bor der – men det kan din højreradikale, antimuslimske og i almindelighed menneskefjendske fatteevne nok ikke bære?

  4. #1 – Vesten og modviljen til vesten er et middel for magtsyge mænd. Lad være med at romantisere dem, ved at kalde dem folk med en sag – de er gemene kriminelle, som andre mordere. Deres mål er magt og løftet om et stort, magtfuldt kalifat er deres “1000-års rige” – og når et dannet folk folk, som tyskerne, kunne falde for den narresut, hvorfor skulle analfabetiske bønder, hyrder og nomader så ikke?

    Men Osama bin Laden er lige så meget muslim, som Stalin var kommunist – det var Stalins måde at opnå og fastholde magten på og han havde helt sikkert fundet en anden måde, hvis komumunismen ikke havde været der.

  5. IL KIMPO skriver:

    Uffe, læs lidt om sagen. Før 67 var der aldrig noget der hed palæstinensere. Før 67 var vestbredden jordansk og de gjorde intet for at højne forholdene for de muslimske semitter i området. De gav jo heller ikke deres stat (tænk dog liiige på det, selv du burde kunne få noget til at falde på plads her)

    Historisk set er palæstinensere i sin substans et begreb der er promoveret af en lille antiisraelsk elite. Ikke for at skabe en nation, men for at udrydde Israel. Til formålet valgte man så en taktik der hed “vi kæmper for en gruppe menneskers uafhængighed”. Men det var altid løgn. De mennesker blev holdt nede af deres muslimske “trosfæller” og brugt som instrument for jødestatens udryddelse.

    Efter 67 overtog Israel uden større entusiasme området, hjalp befolkningens levestandard op over Jordans, Syriens og Ægyptens men uden at indoktrinere dem. Jøderne var meget tolerante, hvilket var uheldigt for dem selv.

    For der var ingen taknemmelighed over forbedringerne. Tværtimod. Israel er ca. 100 % ren, når man trækker de store linier.

    Israel har skabt alt af værdi dernede, men alle hader demokratiets forpost, om det er deres syge (udgave af) islam (næsten alle udgaver er syge, alevitterne er en af de ekstremt positive undtagelse) eller det var ørkenkulturens indgroede had til dygtighed ved jeg ikke.

  6. Li’l Kimpo, du har sikkert læst om sagen, men næppe andre steder, end hos dine højreradikale med-bloggere. Fatah er oprettet i 1959, PLO i 1964 og PFLP i 1967. Så mon ikke nogen har ment, at der var nogen der hed Palæstinensere, før 1967?

    Efter 67 overtog Israel uden større entusiasme området, hjalp befolkningens levestandard op over Jordans, Syriens og Ægyptens men uden at indoktrinere dem

    Det er jo historie-revisionisme af værste skuffe. Israel blev i 1967 angrebet af Ægypten, Jordan og Syrien, i det der senere er blevet kendt som 6-dagskrigen. Efter krigen kontrollerede Israel Golanhøjderne, Sinaihalvøen, Gazastriben og den Jordanske Vestbred. Det var ikke just sådan, at Jordan trak sig ud af området og tvang de stakkels modvillige Israelere til at overtage området.

    Se iøvrigt nedenstående kort – med kontrol over Vestbredden fik Israel adgang til Jordanfloden og det i sig selv har enorm strategisk betydning for Israel. Læg dertil Vestbreddens rolle som bufferzone mellem Jordan og Israel og hvor modvillige mon Israelerne så har været? Læg iøvrigt mærke til kortets påskrift i nederste højre hjørne – “Palæstina”. Kortet stammer fra Gyldendals “Atlas for Folkeskolen” og er fra 1966.

    Palæstina - © Gyldendal 1966 - klik for større billede

    Israel har nok højnet levestandarden for beboerne på Vestbredden, men det er sket ved kolonisering (“Lebensraum” er et upassende udtryk, men dækkende).

    Siden Yom Kippur-krigen i 1973 er det kun Israel der har angrebet sine naboer – besættelsen af Libanon i 1982 og angrebet på Irans atomare anlæg, omkring samme tid. Besættelsen af Libanon har min fulde sympati, men jeg husker stadig rædselsbillederne fra de kristne Maronitters massakre i Sabra og Shatila – foretaget mens Israelske styrker så passivt til. Undrer du dig over, hvor de fanatiske muslimer har lært deres metoder?

    Siden fredsaftalen med Ægypten og ikke mindst efter Sovjetunionens fald og dermed tabet af en billig og velvillig våbenleverandør, er der ikke et eneste af Israels nabolande, der har udgjort nogen trussel imod Israels eksistens – dertil er Israel hær og flyvevåben simpelthen for effektivt og veltrænet. Ikke at forglemme Israels atomare kapacitet. Der er således intet forsvar for den fortsatte besættelse og kolonisering af Vestbredden.

    Jeg forventer ikke du accepterer fakta, endsige forstår dem – men dine revisionistiske løgne skal ikke få lov at stå uimodsagte.

  7. IL KIMPO skriver:

    Du læser da mine ord som Fanden bibelen, og det er sgu ærligt talt for ringe. Før 67 var begrebet palæstinensere ikke et begreb offentligheden brugte.

    Begrebet palæstinensere antyder et folk, en nationalitet, en sammenhængende kultur der adskiller sig fra omverdenen ved sprog, vaner, religion, historie.

    Du kan komme med dine kommaer, jeg trækker de væsentlige linier. Går vi endnu længere tilbage, var palæstinensere såmænd brugt om de jødiske grupper der levede i området.

    Det der i den moderne vestlige debat står som palæstinensere, er et kunstbegreb opfundet med henblik på udslettelsen af Israel. Der har aldrig, jeg gentager ALDRIG været en palæstinensisk stat, og der er simpelthen tale om en flok muslimske semitter, misbrugt af de omkringliggende magtliderlige og moderiske arabiske stater.

    Det var ikke med den største entusiasme Israel deltog i 6-dages-krigen, men presset fra alle sider af oprustning og afvisning af anerkendelse af Israels eksistens, og endog en organisation oprettet med formålet at udslette Israel, så måtte man reagere.

    Israel tilbød straks de erobrede områder tilbage mod anerkendelse og fredstraktater, men de arabiske lande nægtede, og nægtede, og nægtede.

    Til sidst fandt de arabiske lande så på at nøjes med at føre terror-krig by proxi, via den nyudråbte undertrykte gruppe “palæstinenserne” (en gruppe som de arabiske lande selv undertrykte). Det, sammen med den feminine dekadence i vesten i kølvandet på 1968, gjorde tricket, og Israel mistede sympatien i vest.

    Mht Israels angreb, så har der mig bekendt ikke været egentlige krigshandlinger siden 1982. De arabiske lande tør heldigvis ikke. Men de kan føre terrorkrig som de gør andre steder mod de ugudelige ikke-muslimer.

    Terroren og arabernes fødselstal (ca. 5 dobling af “palæ”-bef. siden 48) er rigeligt til at udrydde jødestaten. Masser af muslimer bor jo indenfor grænserne også de gamle Israel-grænser.

    Mht levestandarden kan jeg mærke at det gør dig meget ondt at måtte indrømme at jøderne er en kæmpegevinst for palæerne, du må lige lave en nazi-association.

    Associationen kan du så gentage når der er terrorister nok til at Israel måå rydde op i sine interne borgere. Joeee, araberne ved hvordan de skal spille sådan nogle som dig..

  8. Du læser da mine ord som Fanden bibelen, og det er sgu ærligt talt for ringe.

    Li’l Kimpo, moderér lige dit sprog, mens du er på min blog, tak. Klynk du bare løs – endnu har du slet ikke taget stilling til mit oprindelig indlægs indhold, men blot harceleret over tilstedeværelsen af Israel i min liste over steder, hvor information ville gavne kampen mod terror. Derudover anerkender jeg hverken bibel eller fanden, men kun kolde videnskabelige fakta.

    Det der i den moderne vestlige debat står som palæstinensere, er et kunstbegreb opfundet med henblik på udslettelsen af Israel.

    Det er muligvis et kunstbegreb opfundet med henblik på oprettelsen af en selvstændig stat for en ellers udstødt befolkningsgruppe – men hvordan i alverden kan du sætte lighedstegn mellem det og ønsket om Israels udslettelse? Måske nok i 1967, men kig på i dag – verden har ændret sig!

    Det var ikke med den største entusiasme Israel deltog i 6-dages-krigen, men presset fra alle sider af oprustning og afvisning af anerkendelse af Israels eksistens, og endog en organisation oprettet med formålet at udslette Israel, så måtte man reagere.

    Dit vid gør dig ære – hvilket land har nogensinde deltaget med begejstring i en krig, hvor dets naboer invaderer det? “Så måtte man reagere” – ja, ellers havde Jordan og Syrien haft deres egen Côte d’Azur i dag.

    Israel tilbød straks de erobrede områder tilbage mod anerkendelse og fredstraktater, men de arabiske lande nægtede, og nægtede, og nægtede.

    Verden så anderledes ud dengang og jeg skrev ganske entydig “efter Sovjetunionens fald […] er der ikke et eneste af Israels nabolande, der har udgjort nogen trussel imod Israels eksistens”. Ægypten har en fredsaftale med Israel og den 26. oktober 1994 indgik også Jordan fredsaftale med dem. Mon ikke Libanon snart melder sig også? Så er det Syrien tilbage – hvad kan de skade? Militært, intet – terrormæssigt, en del. Derfor er netop Syrien også under konstant pres fra Vesten og egne naboer.

    Israel mistede sympatien i vest.

    Israel mistede først sympatien efter invasionen af Libanon i 1982 og den efterfølgende Intifada. Som jeg også skrev tidligere, men som du selvfølgelig ignorede, fordi det ikke passer i dit kram, så støtter jeg fuldt op om Israels eksistens og ret til at forsvare sine grænser. De skal bare holde sig indenfor de internationale spillereglers rammer!

    Mht Israels angreb, så har der mig bekendt ikke været egentlige krigshandlinger siden 1982. De arabiske lande tør heldigvis ikke.

    Jeg må hellere gentage det her – så fanger du det måske denne gang – verden ser anderledes ud i dag. I 60’erne og 70’erne brugte USA og Sovjetunionen Mellemøsten som deres “Live Wargame”. Et sted hvor de i praksis kunne teste teknologi og taktik af imod hinanden – vesten vandt, både på teknologi, overlegen taktik og ikke mindst totalt overlegen uddannelse.

    Men de kan føre terrorkrig som de gør andre steder mod de ugudelige ikke-muslimer.

    Vi er nok enige om, at de færreste arabiske lande har regeringer der er værd at samle på. Men derfra og til at postulere, at de allesammen støtter de radikale muslimers terrorkamp mod vesten, der er godt nok et langt stykke vej! Dokumentér venligst eller træk udtalelsen tilbage.

    Masser af muslimer bor jo indenfor grænserne også de gamle Israel-grænser.

    Og som jeg allerede har skrevet en gang tidligere, så stod Israel på listen netop på grund af dem – skal jeg gentage det en gang til?

    Mht levestandarden kan jeg mærke at det gør dig meget ondt at måtte indrømme at jøderne er en kæmpegevinst for palæerne, du må lige lave en nazi-association.

    Jeg brugte udtrykket fordi jeg vidste det var et du kendte fra dine litteratur-studier. Du må jo beundre Fidel Castro – levestandarden på Cuba steg væsentligt efter revolutionen (men er faldet igen efter tabet af Sovjet som eksportland). Vietnam og Kina er andre eksempler. Fælles for dem er også, at når folk er blevet mætte, så vil de også have frihed – og det har de ikke og det har de statsløse palæstinensere heller ikke.

    Associationen kan du så gentage når der er terrorister nok til at Israel måå rydde op i sine interne borgere. Joeee, araberne ved hvordan de skal spille sådan nogle som dig..

    Li’l Kimpo, jeg har flere års skolegang bag mig. Jeg har lært om kildekritik og haft sarkastiske adjunkter til at forklare mig hvordan jeg lige har slået 1500 mennesker ihjel ved at konstruere et skib uden stabilitet. Jeg er både klog nok, belæst nok og gammel nok, til selv at kunne skille skæg fra snot – og der er ikke meget skæg ved dig.

  9. IL Kimpo skriver:

    Uffebarn, jeg må jo lissom møde snot med snot for at jeg kan være sikker på at kommunikationen virker, men dit seneste indlæg fører ikke meget videre.

    Pointen er at du lige nævner Israel i en sammenhæng hvor det ikke hører hjemme. Israel mangler ikke demokrati. Det har næsten for meget relativt dets situation omgivet af dødsfjender.

    Du skriver noget om at tiderne har ændret sig. Jeg siger forbløffende lidt. Elimineringen af staten Israel er stadig øverst på de fleste omkrigboende raberes ønskeliste, men metoderne har ændret sig.

    Efter at have fået lammetæsk flere gange, har arberne fattet at de må føde sig til sejren over de ugudelige. Og jo, den islamiske tilgang til verden er desværre fremherskende.

    Du kan ikke forvente at Israel skal se på at der i deres midte opformeres fjendtlige muslimer, der den dag de er mange nok smider jøderne ud med demokratiets formalitet.

    Samme problemstilling er i Europa. Mens naive tosser som du snakker om integration, tolerance og empati, gror der en bakteriekultur af et folk der ikke tillader ders børn at kæreste med os andre eller på nogen måde blive assimileret.

    Deres fødselsrate er stadig alt alt for høj, og deres had til vesten matcher snildt enhedslistens. Stoppes dette ikke, dør vi. Fat det dog.

    Og dine metoder har haft deres tid. Empati og forståelse fortoles som svaghed og imødekommenheden er ensidig.

    Den arabiske og muslimske kultur er vores dødsfjender, og mod dem bruger man grove midler, hvis man vil overleve.

    Jeg tror ingen der har fulgt vore skærmydsler kan være i tvivl om hvem der oprigtigt går til bidet, og hvem der fægter fordægt med skinhellighed og uelegant spot. Hvor ville det være forfriskende hvis du prøvede at forholde dig til dilemmaets kerne.

    Mit udgangspunkt har været at en mand der ikke anerkender Israel som et forbilledligt demokratisk land, omstændighederne taget i betragtning, er dum eller uhæderlig. Han må få sine proportioner på plads, før debatten meningsfuldt kan fortsætte.

    Desværre viser din uvilllighed at du foretrækker at blive i din skrivebordshumanistiske skyttegrav.

  10. IL KIMPO skriver:

    PS Uffe: trækker lige lidt i land på min arrogante facon. Det må være varmen og utålmodigheden, sorry 😎

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.