Ferieminder, del 2

Jeg dvæler lige en gang mere ved vores motorcykelferie i år 2000. Hvis der var én ting jeg lærte af den tur, så må det være vigtigheden af gode og nøjagtige kort 😕 .

Da vi skulle forlade den skønne Como-sø og drage mod Frankrig, blev vi anbefalet at holde os væk fra kystmotorvejen – den italienske og franske industriferie var nemlig lige startet. Så jeg kiggede på mit kort og udvalgte en alternativ rute. Fra Mandello til Milano, ad motorvej videre til Torino, videre sydpå mod Fossano, hvor der skulle drejes af motorvejen mod Cuneo. Herfra går der en lande- eller hovedvej sydpå, lige ned til Middelhavet, lidt øst for Monaco.

Kort over Sydøstfrankrig - © ViaMichelin - klik for større billedePå mit kort så vejen pæn og lige ud, ligesom den største højdeangivelse var godt 800 meter – men som kortet her viser, var virkeligheden en ganske anden 😯 .

Kort efter Limone Piemonte kørte vi langs en høj, høj mur – 500 meter senere kom en hårnål og pludselig kørte vi oppe på toppen af muren. Med et øje på vejen og et på kortet overbeviste jeg mig selv om, at vi var på rette kurs – så det måtte snart være overstået… Efter en skræmmende tur op ad bjerget – hverken en BMW eller en Guzzi, med oppakning til 14 dages ferie, er velegnet til serpentinveje – kom vi frem til den 3200 meter lange “Tunnel de Tende”, 1400 meter over havet. Tunnelen er så smal, at en lyskurv ensretter trafikken og den går kraftigt ned ad bakke. Umiddelbart efter tunnelen er man så pludselig i Frankrig.

Herfra blev det kun værre! Vejens tilstand var langt værre på den franske side, klippeudhæng var sikret med hønsenet, hvor der i Italien havde været Galleria’er i beton og der var intet autoværn i vejens yderside – heldigvis kørte vi ind mod klippesiden. Halvstore nedfaldne klippestykker lå i vejkanten og snart trak vi en lang hale af bilister bag os. Ved en hver mulighed for overhaling – i deres øjne, ikke vores – strøg de tæt udenom os, mens de dyttede og knyttede næver efter os. Naturen var utrolig flot, med floden under os og bjergene over os, men jeg så kun lidt og Maj-Britt kan slet ikke huske andet fra turen end vejen – så koncentreret var hun. Ved en tankstation måtte jeg vise kortet til en rasende Maj-Britt, for at overbevise hende om, at jeg havde været i god tro 😳 . For aftalen var klar – ingen små bjergveje og slet ikke med fuld oppakning.

I luftlinje er der ca. 30 km fra Tunnel de Tende til Middelhavet, men turen tog os næsten 2 timer! Da vi endelig nåede frem til Middelhavet var klokken næsten 19 – vi havde da kørt i 10 timer og manglede stadig strækket til Cannes og campingpladsen som lukkede kl. 20.

Fremme i Cannes, nærmere bestemt Mandelieu, fór vi atter vild – men denne gang skulle vi blot tage mobilen frem og ringe til vores venner, der allerede lå på pladsen.

Hele turen tog 14 timer og var på ca. 670 km – altså en gennemsnitshastighed på 48 km/t, på trods af motorvej fra Milano til Fossano og igen fra Menton til Cannes. Sidstnævnte har i øvrigt nogen op til 6% fald, hvor der er sikkerhedsafkørsler med store sandkasser, til dem hvis bremser svigter – mægtigt opmuntrende syn, på det tidspunkt 😕 .

Jeg er ikke i tvivl om, at vi havde været hurtigere fremme, hvis vi havde taget kystmotorvejen helt fra Genova. Men et kort i for lille målestok foranledigede os på afveje og næste gang vi skal afsted, bliver det enten med bedre kort eller GPS :mrgreen: .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *