Så gik endnu en sommerferie.

Bedst som jeg havde vænnet mig til det, så sluttede ferien igen 😥 .

Det blev heller ikke det helt vilde, jeg nåede i år. Jeg fik dog renset afløbet til nedløbsrøret fra garagen – det nåede jeg ikke sidste år, forrige år og året før igen 🙄 . Det var altså også mere kompliceret end som så!

Emma fik lært at kravle 😀 . Tirsdag, den 5. august ankom vi til Marielyst, hvor vi skulle være i sommerhus nogen dage. Her var et ret groft gulvtæppe og det gav godt “fodfæste”, så allerede om onsdagen fes den lille dame rundt overalt – endog ud på terrassen med søster 😎 .

Vi var allesammen igennem en gang sommerforkølelse og jeg er vist den enste, der er kommet mig helt 😕 . Emma hoster stadig kraftigt, mest om natten, og Maj-Britt er stadig øm i halsen. Andrea var lidt snottet en dags tid, men…

Ferien sluttede hektisk, da Andrea, torsdag eftermiddag, pludselig fik 39,4°C i feber. I telefonen mente lægen det nok bare var forkølelse og bad os se tiden an. Næste morgen var hun da også feberfri, men midt på eftermiddagen steg feberen igen og nåede 40,5°C 😯 . Det overskred min smertetærskel og der blev ringet til lægevagten, som bad os komme forbi.

Jeg turde ikke tage alene afsted med Andrea – det indrømmer jeg gerne. Så jeg gik ind og spurgte vores nabo, om han ville køre Maj-Britt og Andrea til lægevagten på KAS Herlev – og det ville han heldigvis gerne. Pragtfuldt med så gode naboer – det er ubetaleligt.

Andrea fejlede umiddelbart ikke noget – lunger, hals, ører og mave blev undersøgt. Lægen anbefalede, at vi gav hende en børnepanodil til at sove på, men hun faldt nu godtnok i søvn uden.

Lørdag formiddag kunne vi så se grunden til hendes kvaler – hendes 7. tand. Tandfrembrud, siger de kloge, giver ikke i sig selv feber, men øger risikoen for luftvejsinfektioner, samt maveproblemer på grund af ændret kost, og derfor kan de stakkels små få høj feber. Man må dog ikke slå flere dages feber hen med tandfrembrud – feber skyldtes tilstødende komplikationer. Om søndagen kom 8. tand så småt frem og det skete under en masse gråd, men uden feber – så der er nok noget om snakken.

Andrea er stadig et stykke vej fra topform, men er i bedring. Hun er snottet og hoster, hun kan ikke kravle så hurtigt og langt som før, og det kniber med at holde sig oprejst ved Tripp-Trapp-stolen i længere tid. I morgen tager vi begge pigerne forbi lægen, så der lige kan blive kigget på Emmas hoste og Andreas ører, hals og lunger – så vil jeg i hvert fald sove bedre 😎 .

Og så var ferien altså forbi…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *