Man skal stå, før man kan gå..

Det har været en rimelig stille weekend. Lørdagen blev brugt på at vaske motorcykel og slå græs. Motorcyklen nåede aldrig at blive vasket sidste efterår, så det var tiltrængt og tog det meste af dagen – og så mangler jeg stadig at pille lydpotterne og mellemrørene af, så de kan blive vasket ordentligt og pudset med en gang Autosol. Batteriet er af igen og har ladet i rigtig, rigtig lang tid – og nu bobler det fra 5 af cellerne, mod 4 til en start – jeg håber den sidste celle også kommer til live, næste gang jeg lader på det. Hjulene skal af af – der skal skiftes lejer – og så får de en ekstra gang vask. Så kan det måske lykkes af komme ind i alle kringelkrogene – og de er altså utroligt flotte, Guzzi-fælgene, når de er helt rene.

Weekendes store øjeblik var dog om søndagen. Andrea og Emma stod ved en af deres ynglingspladser – bag skrivebordet, i hjørnet mellem computer og vindueskarm. Andrea stod og lænede sig op af subwooferen til pc-højttalerne – og lige pludselig opdagede jeg, at hun faktisk ikke lænede sig op af noget. Hun stod bare! :worship:

Det var ikke mange sekunder det varede, så satte hun sig ned igen. Maj-Britt havde ikke nået at se det, så Andrea og jeg gik ud midt på gulvet og prøvede igen – og voila, Andrea balancere nogen sekunder, før hun igen satte sig.

Der skal nok trænes noget mere, før hun tager sine første skridt, men det er lidt af et gennembrud, for Andrea plejer at klamre sig mere til tingene, end Emma – som tilgengæld har flere blå mærker :mrgreen:. Vi følger spændt udviklingen :cool:.

Leave a Reply