Et skridt frem og to tilbage..

ILVA Stockholm - klik for større billedeI lørdags fik vi vores nye stuebord. Vi havde ellers besluttet os for at vente til pigerne blev større, så de ikke hærgede det for meget :roll:. Så havde vil min storesøster på besøg i nogen dage, mens hun var på kursus og hun kunne godt se, at pladsen var trang omkring det gamle. Hun tilbød derfor at tage med Maj-Britt på ekskursion til ILVA i Kgs. Lyngby og komme med gode råd – jeg er nemlig ikke så glad for bolighuse. De fandt også et, som de begge syntes var godt, så dagen efter passede min søster pigerne, mens Maj-Britt og jeg atter tog i ILVA. Det endte med, at vi købte bordet og to tillægsplader, til en svimlende pris af noget på den forkerte side af DKK 5000,- :shock:. Bordet er ubehandlet, så de næste to måneder skal jeg ugentlig oliere det og det er godtnok træls!

Så kunne man næsten sige selv, at noget måtte gå galt, nu hvor opsparingen var afsat :evil:. Det skete så i går, mens vi lavede mad – strømmen forsvandt! HPFI-relæet havde slået fra og fejlen blev lokaliseret til vaskemaskinen. Der var noget vand under den og en hurtig undersøgelse viste, at filteret var stoppet fuldstændig til! Det sker åbenbart hurtigere, nu hvor vi vasker to gange om dagen, for at kunne følge med i pigerne forbrug af tøj og hagesmækker :roll:.

I dag har jeg så skilt den ad og ledt efter lækager. Efter at have fjernet det vand jeg kunne se, satte jeg strøm på igen og maskinen kørte programmet færdigt. Der kommer en smule vand ud langs pakningen, rundt om akslen, men det har der tydeligvis gjort i en del tid, at dømme efter mængden af kalkstriber. Der kom ikke vand ud andre steder, så jeg håber fejlen lå i det tilstoppede filter. Jeg fik dog ikke prøvet at vaske en hel vask, for når nu maskinen var skilt, skulle sæbeskuffen lige vaskes af – føj, hvor kan sådan en blive ulækker – og så var klokken blevet for mange.

Skulle der nu være en læser, der har en velfungerende vaskemaskine stående, som han/hun vil af med til en billig penge (og gerne i omegnen af Ballerup), så er vi nok alligevel interesseret – tilliden til den gamle har fået et knæk.

Og så lige op til jul! :evil::evil::evil:

5 thoughts on “Et skridt frem og to tilbage..”

  1. Hej Jan

    Fikst bord, I har der :smile:. Min smertegrænse for, hvad jeg vil betale for et skide møbel, går imidlertid omkring de nævnte 5000,-. For de resterende 9000,- kunne jeg jo f. eks. få det Canon EOS 20D, som jeg lige går og mangler :mrgreen:. Vi regner dog også med, at det her bord skal holde resten af vores dage – massivt egetræ og fornuftig konstruktion; man skal huske at efterspænde benene i ny og næ, men ellers ingen svage punkter (set med mine ingeniør-øjne).
    Vi kiggede også på borde med skuffer og indbyggede plader, men fandt at benpladsen under bordet blev for trang (Maj-Britt har nogen dejlig lange stænger :wink:). Jeg må dog indrømme jeg ikke aner, hvor vi skal gøre af de to tillægsplader, når de ikke er i brug :???:.

  2. Hvis I har opvaskemaskine – så smid sæbeskuffen fra vaskemaskinen i en gang imellem – det er bare rigtig smart 😉

  3. Hej Anja

    Ja, det kunne da være en idé. Problemet med den gamle vaskemaskine var, at man skulle skille den halvt ad, for at få sæbeskuffen ud :evil:. Men nu er den altså skiftet ud, med en spritny Bosch.

    Vi får i øvrigt ny opvaskemaskine i morgen – en Bosch SGU 55M22SK. Det var længe planlagt, for den gamle er rustet op i overkurven og der kommer rustpletter på alt bestikket. Nu skal det så have en gang autosol, før det kommer i den nye.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *