Gangen i retningen

Gangen i retningen – hvad fa’en er det nu det betyder?

Forleden faldt jeg over en notesbog, med de mest kryptiske fortegnelser – f. eks. »Højre haler, venstre vokser« og »Gangen i retningen«. Da jeg ikke har tænkt mig at gemme notesbogen længere, så må informationerne digitaliseres her.

Noterne stammer fra min værnepligtstid ved Nørrejyske Artilleriregiment, 3. Artilleriafdeling, 2. batteri (NJAR/3AA/2BT), på Skive kaserne. Her oplevede jeg den kolde krigs sidste krampetrækninger, mens statsministeren hed Schlüter, USA’s præsident hed Ronald Reagan og den sovjetiske generalsekretær hed Michail Gorbatjov (præsident blev han først i 1990).

Haubitz M114, under skarpskydning, 1988 - klik for større billedeJeg gjorde tjeneste ved et trukket 155mm haubitz-batteri, bestående af 6 styk M114 haubitzer. Notesbogen opremser f. eks. M114’s tolv hoveddele:

  1. Hjul med bremser
  2. Kompensatorer
  3. Lavetblok
  4. Rør med baglademekanisme
  5. Lavetben
  6. Højderetningsanordning
  7. Sideretningsanordning
  8. Vugge med rekyldæmper og frembringermekanisme
  9. Vuggebærere
  10. Tilbehør
  11. Skuddonkraft
  12. Skjoldene

– så skulle den være på plads. Jeg kan især godt lide del 10 – “Tilbehør” – upræcist på den militære måde :cool:.

Jeg var “retter”, eller K1 i officiel militær sprogbrug, dvs. jeg havde til opgave at rette kanonen ind, så vi ramte det rigtige sted – op til 15 kilometer væk! Mine vigtigste værktøjer var ovennævnte del 6 og 7, samt ikke mindst Panoramakikkert M12A7C. Panoramakikkerten er ganske enkelt sigtemidlet på M114, men da målet aldrig var i synsvidde skulle der rettes ind efter et sæt “skuddata”, dvs. en højderetning og en sideretning. Ergo skulle man kende en grundstilling for kanonen, som man altid kunne returnere til, efter endt skydning.

Udregning af grundstillingen var en ren videnskab, for hvis den danske hær rådede over GPS-udstyr, dengang i 1987-88, så fandtes det i hvert fald ikke i artilleriet! Til rådighed var almindeligt landmålerudstyr og landmålerstave (I ved, de dersens stave med 10 cm inddelinger i rød og hvid), samt militære kort med kendte pejlepunkters koordinater. Resten er ren gymnasiematematik, men en pest uden computere!

Batteriets målere deltog i grundstillingen, sammen med K1. Derefter skulle jeg bruge mindst ét “fæste”, dvs. et pejlepunkt, som panoramakikkerten blev nulstillet ud fra og dermed muliggjorde tilbagevending til grundstillingen. Om fæste har jeg noteret:

Tydeligt, genkendeligt. Markant lodret linie. Indenfor sideretningen!

Dengang var linje med to i’er! Ét fæste var imidlertid ikke nok og det skulle f. eks. også kunne ses om natten, så en fabriksskorsten kunne være et, men der skulle flere til. Typisk udsatte vi to “retningsstave”, i form af før omtalte målerstave, monteret med lygter – vistnok grøn på den nærmeste og rød på den fjerneste. Retningsstavene udsattes typisk i 45° vinkel fra grundstillingen, på kanonens venstre side. Jo tættere på 0°, jo bedre, men i praksis skulle vi jo kunne svinge kanonen til siderne, uden at fæsterne blev dækket af kanonen.

Hvorfor 45° hhv. 0°? Fordi en 155mm haubitz, der skyder med ladning 7 – den kraftigste vi måtte bruge i fredstid – skal bruge et par skud, før den “sætter sig”, dvs. ikke rykker tilbage pga. rekylet. Ved én bestemt skydning, hvor vi stod i noget sand, rykkede kanonen mere end 2 meter baglæns, i løbet af 3 skud med ladning “grøn”, som var den svageste ladning vi måtte bruge i fredstid (ladning grøn var nemlig så svag, at granaten ikke med sikkerhed ville komme ud af røret!). Hvis nu fæstet havde stået 90° i forhold til grundstillingen, så ville der nu opstå en stor vinkelfejl, afhængig af fæstet afstand fra kanonen. Et uendeligt fjernt fæste ville ikke give en vinkelfejl, men de findes kun i fysikøvelser (og artilleriet – mere om det senere). 0° ud til retningsstavene ville ikke give en vinkelfejl, da kanonen jo ville rykke direkte væk fra dem, men 0° har jeg allerede udelukket. Tilbage er så de 45°.

Det er faktisk ret smart – jeg undrer mig dog over, at jeg kan huske det 19 år senere! Situationen er fra start, at man har to stave stående i 45° vinkel og ca. 50m og 100m væk. Set gennem panoramakikkerten kan man således kun se den forreste af stavene (bortset fra at den bagerste er højere, så man reelt kan se begge to). Så skyder man og kanonen rykker et stykke tilbage pga. rekylen. Nu kan man pludselig se begge retningsstave, med en målbar afstand i mellem. Panoramakikkerten er inddelt i tusindedele – en militær vinkelinddeling, hvor 1/1000 er den vinkel, der på 1000 meters afstand dækker over en 1 meter, altså den spidse vinkel i en retvinklet trekant, hvor kateterne er 1000 hhv. 1 meter. Her kommer det smarte så ind i billedet – for det antal tusindedele der nu ses i mellem retningsstavene, svarer til den vinkelfejl der er opstået. Man opnår altså en korrekt grundstilling, ved at grundstille det antal tusindedele til venstre for den venstre af stavene, som man kan se mellem stavene! Halleluja – det må være en ekstern konsulent, der har regnet den ud for hæren!

Fæster er altså vigtige og næste punkt i notesbogen omhandler derfor passende “fæsteskift”, altså overgang fra et fæste til et andet – det kunne meget vel være fra førnævnte fabriksskorsten (der ville blive foretrukket i dagslys, da den er tilnærmeligvis “uendeligt langt væk”), til retningsstavene, pga. mørkets frembrud. Fæsteskift foretages således:

  1. Aflæs/notér panoramatal
  2. Stregtromle/fast aflæsningsmærke skal korrespondere
  3. Nyt fæstetal indlægges (grundstillingsskala)
  4. Gangen i retningen
  5. Skydeskala nulstilles
  6. Panoramatal indlæges
  7. Gangen i retningen

Her kom den så – “Gangen i retningen”. Ikke om jeg overhovedet kan erindre, hvad det dækker over? Jo, nu tror jeg faktisk det dæmrer – “Gangen i retningen” dækker over “Grov højde, grov side, fin side, fin højde“. Volapyk? Nej, artillerisk :cool:. Pga. af slør i kanonens mekaniske dele, kunne dens højde- og sideretning ikke indstilles i en “gang”. Derfor drejede man altid røret ud til venstre side, grovindstillede højderetningen, efterfulgt af grovindstilling af sideretningen, efterfulgt af finindstilling af sideretningen og afsluttet med finindstilling af højreretningen. Ved hver eneste indstilling af kanonen, skulle K1, højt og tydeligt fortælle hvad han foretog sig – altså først opremse de skuddata han lagde ind på panoramakikerten og derefter “Grov højde, grov side, fin side, fin højde“. Det må jeg have sagt mindst 1000 gange!

  • Rettelse, 3/5 2006: “Gangen i retningen”-remsen huskede jeg ikke helt rigtig, men det er senere kommet til mig. Det skulle retteligen være “Grov højde, grov side, libelle, fin højde, fin side, klar!“. En libelle er et væskefyldt rør, med en luftboble i – de fleste kender dem nok fra et vaterpas, hvor der typisk sidder to – en til vandret og en til lodret måling. Panoramakikkerten var forsynet med to (mener jeg) vandrette libeller og de skulle “spille”, så kikkerten var i lod. Afslutningsvis skulle der tydeligt siges “klar!”, så kanonkommandøren vidste man var færdig og kontrollere indstillingen.

Et andet vigtigt punkt for K1, var måling af “dækningsvinkler”, altså de vinkler ud fra grundstillingen, som kanonrøret kunne køres ud til. Hvis kanonen var kommet skævt ind i stillingen, så var dens grundstilling ikke nødvendigvis i nærhende af dens cenetrlinje, så dækningsviklen til venstre og højre var ikke nødvendigvis ens. Om måling af dækningsvinkler har jeg noteret:

Måling af dækningsvinkler:

Indstilling efter panorama-tal.

Højre haler, venstre vokser

18 - 30
-----------------------
23-14,5 |
+ 5,5
-------- |
23-20°

“Højre haler, venstre vokser”?

Ad. måling af dækningsvinkler:

Når røret er i stilling

  1. Trådkorset på primærfæste
  2. Libeller skal spille
  3. 3 kontrol af pkt. 1 og 2.

Hvad beregningseksemplet helt præcist viser, må jeg være svar skyldig på. Jeg har en idé, men den er ikke helt klar endnu. “Højre haler, venstre vokser” – jeg er helt blank! Jeg kan dog nævne, at libeller er de væskefyldte glasrør, som de fleste kender fra et vaterpas, hvor der oftest sidder en vandret og en lodret libelle.

Skulle der komme feltartillerister forbi, som har bedre hukommelse end jeg, så supplerer endelig min mangelfulde hukommelse. Ovenstående informationer er sandsynligvis fortrolige, men jeg bringer dem med en vis sindsro. Jeg er nemlig faldet over denne her artikel: 155 mm haubitser er nu gammelt jern – og jeg smiler stadig :twisted:.

24 tanker om "Gangen i retningen"

  1. Din notesbog bragte mange minder frem. Jeg var værnepligtig i Skive i 80’erne. Skriv venligst til mig.

  2. Dav Uffe,
    Fantastisk beretning om en svunden tid. Jeg var selv i 33.aa i Skive 1988-89 og udførte da funktionen som K6 – ham som skulle spæne ud i den sunde jyske muld og nedsætte de famøse målepinde. Jeg husker at det kunne ta’ K1 ca. 15 min. at få rettet stængerne ind, og efterfølgende indstille panoramasigtet. Måske tog det ikke så lang tid, men det var i vinterhalvåret, og det var pissekoldt!
    Vi var iøvrigt på 155mm kanoner ( trukket af 10-tonner som det hed )

    Hilsen Ricki

  3. Hej Ricki

    Min kammerat, Kim B. Jensen, var også i Skive i 1988-89 – måske du kender ham? Han kom ganske vist på sergerntskole, efter de første tre måneder. Året efter kom han tilbage og var KK på de moderniserede M114-39’ere (dem som skæres op i artiklen jeg nævner).

    Kan du huske, hvad de andre K-funktioner var? K2 trækker i snoren og K10 er næstkommanderende – hvad har vi ellers?

  4. Hæ! – ja, der er sket noget siden da! Selv er jeg uddannet på Bofors 40mm og 53cm torpedoer!

    Det sidste jeg hørte om en moderne 155’er er at rækningen var 80 Km!!! I dag er der jo drivagregater bag i granaterne, og nogle har endda ligefrem en raket med som ekstra drivkraft.
    Små radarer måler udgangshastigheden, så usikkerheden elimineres m.h.t. højden. Jeg tror også at regnestokken er helt afskaffet!

  5. Bofors L70 antiluftskyts eller noget antiskibshalløj? Min storebror var radaroperatør på en L70 ved Karups nærluftsforsvar, tilbage i slutningen af 70’erne, starten af 80’erne.

    Det med den lille radar er ikke noget nyt – kig lige en gang på billedet af “Maggie II” (jeps, det hed vores kanon :mrgreen:). Oven på vuggen sidder “Muham” – Mundingshastighedsmåleren. Den var tilsluttet udstyr i beregnervognen, så de kunne aflæse granatens hastighed. Typisk lå den vistnok omkring 3800 km/t!

    Jeg fik engang noget salgsmateriale fra Bofors og deres 155mm granater kunne f. eks. indeholde radar, så de kunne lokalisere kampvogne i terrænet – der var en hel masse andre muligheder, men jeg husker kun detaljerne om denne feature.

  6. “Min kammerat, Kim B. Jensen, var også i Skive i 1988-89 – måske du kender ham?”

    DET GØR JEG!!! Han var min KK på 3.KN i 3.BT/3.AA hvor jeg havde tjansen som K4 (tror jeg det var, jeg skruede brændrør i granaterne :wink:) Hvad er der blevet af ham? Er selv ved DAR nu, hvor jeg gør tjeneste i TACPBT.

    MVH. Lars Sørensen

  7. Hej Lars

    Han lever i bedste velgående, kan jeg forsikre dig om – snakkede med ham for 14 dages tid siden. Jeg har nævnt dit indlæg for ham, så måske ham kigger forbi siden her og kommer med sit besyv.

  8. Hej Uffe.

    Dejlig nostalgisk beretning fra livet som feltartillerist. Godt du ikke blot smed dine notater ud. Suk – det var nu skønt dengang!

    Jeg var HF i 1BT/3AA/NJAR i 1993/1994. Fra skolen var vi uddannet på M114/39 men desværre fik den skydeforbud netop som vi skulle igang med at uddanne kanonbesætningerne. Tro mig det var nedtur at stå på garagen da vores “nye” 105’ere(tennistrænere) blev rullet ind mellem 114/39’erne 😥

    Men nok om det. Som HF burde jeg jo vide alt om Gangen i retningen, Højre haler – Venstre vokser, Ornen griner med guldtanden osv. Desværre må jeg erkende at der er anløben gravrust på min hukommelse, men jeg vil alligevel forsøge disse kommentarer:

    “Dækningsvinkel”: Så vidt jeg husker er dette et udtryk for den laveste højde pjecen kan skyde med uden at komme i konflikt med trætoppe etc. foran pjecen. Jeg husker jeg havde en faldmåler i venstre brystlomme til at kontrollere dette med.

    “Højre haler, venstre vokser”: Jeg kan huske det har noget med vinkler at gøre. Hjælper det? Jeg har en mappe et sted fra løjtnantskolen hvor det garanteret står… Vi kan jo ikke have at stamafdelingen i dansk artilleri går i forfald.

    Mht. indmåling af stillinger så hører jeg også til den generation som har hygget mig med målemetoder som “Nedføring af utilgængeligt punkt”, “tilbage på 2” osv. Kan huske mine kære målere engang målte 5 km. om natten i tåge med et 50m. båndmål. Da batteriet ankom nåede de dårligt at få prodset af før der blev råbt “Skiiift stilling”!! Øj hvor var målerne negative!

    Jeg har heldigvis også fået lov at se den moderne teknologi: GLPS “Gun Laying Positioning System”, hvor GPS parres med en ny og lynhurtig feltgyro og så er stillingen indmålt på nul komma fem.

    Mvh Morten

  9. Hej igen

    Så har jeg bladret lidt i min mappe fra skoletiden.

    I fagplanen for uddannelse på M114/39 fandt jeg flg:

    “Resultatet er tilfredsstillende bla bla bla kan udføre og kontrollere:

    – Aflæsning af dækningsvinkel og melde STOP hvis der befales mindre højdestilling
    – Rettelse af fæstetal ved at højre haler og venstre vokser”

    Mht. K funktioner så kommer de her(primære arbejdsopgaver):
    KK Har kommandoen ved Haubits, leder og fordeljer arbejdet.
    K1 Betjening af rettemidlerne
    K2 Ladning og affyring
    K3,5,6,8 Klargøring af ammunition
    K4,7 Arbejder med bundskruen
    K9 Rekognoscering
    K10 NK på HB, samt leder af ammo klargøring
    KNK Kørsel og vedligehold af TMG

    Mvh

    Morten

  10. Hej Morten

    Skønt og skønt, det ved jeg nu snart ikke – men efter 2 år og 2 måneder som tvillingefar, så forekommer soldatertiden mig som ren svir :mrgreen:.

    Avs, det var en bet, den med 105 mm’erne – det er jo salutkanoner :wink:. Vores batteri skød ca. 120 skarpe skud og af dem skød vores kanon ca. halvdelen, i vores rolle som registreringspjece. Træls dengang, for det gav os jo dobbelt så mange stillingsind- og udrykninger, men set i bakspejlet havde tiden nok været endnu mere kedelig, hvis vi ikke i det mindste havde fået lov til at brænde lidt krudt af :mrgreen:. Og vi var gode til det, var vi – ved en lejlighed væltede vi “Maskinstationen” i Oksbøl-terrænet, med to skud! 😈 Men populære på det, det blev vi ikke :lol:.

    “Ornen griner med guldtanden” – den har jeg altså ikke hørt før, hvad går det ud på? Men ellers kommer du jo med en række guldkorn. Ok, dækningsvinkel er kun vedrørende højden? Jeg undrer mig så lidt over, at det stod sammen med bemærknngen om “højre haler og venstre vokser”, for som du også skriver, må det have noget med ændring af fæstetal at gøre og dermed sideretningen. Men nu du nævner det, så husker jeg også, at min KK havde sådan en vinkelmåler i lommen.

    Jeg kan ikke huske at have hørt noget om GPS, i forbindelse med min værnepligt – jeg tror først det rigtigt blev kendt udenfor flyvning og skibsfart, da Golf-krigen brød ud.

    Godt med en opdatering på K-funktionerne. K9 burde jeg selv have husket – det var ham staklen, der altid var ude med målerne og måtte stå alene på en pløjemark og vente på resten af os og håbe på, at vi havde gemt noget aftensmad til ham :???:. K4 var vist vores reservekører – P. Joensen mener jeg han hed. Må vist hellere få fundet Batteribilledet frem og genopfrisket navnene 🙂

    Nu du har fundet lærebøgerne frem – var min erindring om “Gangen i retningen”-remsen korrekt?

  11. Fantastisk som tingene går igen…

    Det glæder mig at høre de kendte remser fra “Bibelen”
    Jeg var Befalingsmand i Skive ´01-´02. Vores batteribygning var nogle pavilioner/skurvogne da der ikke længere var plads til os. (Artilleriet er rykket til Varde og Prinsens Livregiment skulle ind) Min svigerfar blev som en af de første artillerister flyttet fra Århus til Skives helt nye kaserne i ´69. Han var måler. Min onkel var deroppe i ´74 ved de der “Honest John” eller hvad de hedder. (Der står en ved paradepladsen) og min svoger var i Skive i ´93 som måler. Jeg synes det var lidt vedmodigt at sige farvel til kasernen og de gamle kanoner som er blevet skrottet. Der står faktisk også SKHér i Borris og venter på at blive skåret op og smeltet om.

    Min Kaptajn Hed Michael Johnsson og NK hedder HH. Andersen han er vist også blevet kaptajn…

    Poul

  12. Hej Alle
    Er selv lidt af en artilleri nørd fra Skive. Startede min karriere som kanonkommandør på 155 mm kanon i skive 1988.
    Har været i Artilleriet lige siden. Det meste af tiden i Skive. På 155 m kanon var der 16 mand

    KK kanonkommandør
    KNK Kanonkører
    K1 retter i siden
    K2 Retter i højden
    K3 Lader og affyring
    K5 Ude med REO
    K4, 6, 8, 9 To mand til at løfte granaten til bagstykket og to mand til at sætte an (skubbe granaten op i røret)
    K10 Næstkommanderende på Kanonen
    K11 – 14 klargøring af ammunition.

    Alle havde deres egne opgaver i forbindelse med stilling ud og ind.

    Gangen i retningen afhænger af pejcetypen, herunder hvorledes røret var ophængt. Så der var forskel på 105, 155 mm M114/39, 155 mm KN M/52 FA, 203 mm HB og selvkørende M109 A3.

    Ornen (OR)griner med Guldtanden (GR) eller originalen (OR) griner med guldtanden (GR) er en remse for måleren til at beregne grundtallet (GT) for vinkelmålerne. ORienteringsretning er nordvinklen til fæstet, GRundretningern er den nordretning man ønsker kanonerne skal pege i og grundtallet er det tal som vinkelmåleren skal læse til (vinkelmåler-) fæste for at få kanonerne til at pege i den rigtige retning. Tallet beregnes således OR – GR = GT. Når det er indlagt og der er rettet fint på fæste så er man klar til grundstilling.

    Højre haler venstre vokser. Er en remse for at kunne huske hvilken vej røret skal flyttes. Således at et lavere tal får røret til at bevæge sig til højre og et højere tal får røret til at bevæge sig til venstre. Tænk på panoramakikkerten som et kompas der kører i urets retning. Når kompasset stilles på 180 grade (3200 TS) peger det parallelt med røret og peger på et fæste lige frem. Ændres kompasset til 185 grader drejes hovedet 5 grader til højer i forhold til røret og fæstet. Efterfølgende skal kompas flyttes med rør flyttes 5 grader til venstre for igen at pege på fæste.

  13. Hejsa…

    Lige godt en blog der bringer minder frem !!!!
    Jeg var selv på Skive Kasserne 3AA 3BT 4 Deling i 1977 – K2 på 155mm trukken haubits..
    Et stykke skrummel at flytte rundt med det kneb for chaufføren at bakke ordentlig til !!!!
    Men lidt af en skyder !!! Så vidt jeg husker – med ladning 7 sendte den en 43 kg. tunge granat 14,7 Km. ud i samfundet…
    Er der nogle her fra 1977 ??

  14. Hej Johan

    Nu er denne blog jo ikke bare for gamle NJAR-folk, men hvis du er på Facebook, så er der faktisk en gruppe for Nørrejyske Artilleriregiment der. Der kan du sandsynligvis finde nogen fra din egen årgang.

    Dine data for skud-rækkevidden af M114 passer meget godt med det vi lærte, da jeg var inde.

    Mvh.
    /Uffe

  15. Hej

    Jeg er ved at oprette en side om den Kolde Krig. Jeg tænkte på, om jeg måtte låne dit pæne billede af den umodificerede M114 (de fleste billeder der kan findes digitaliserede på nettet er af den modificerede M114/39 og jeg har ikke lyst til at sidde og indscanne små gnidrede billeder fra trykte publikationer). Alt dette naturligvis under iagttagelse af behørig citatskik.

    Med venlig hilsen
    R.H. Iversen

  16. Skøn læsning..
    Jeg har k10 på 155 i 92. Kar.
    Da min sg tog på løjtnantskole blev jeg meniggruppefører.
    Det var sku noget af en oplevelse..
    En dejlig skøn tid som jeg tit savner….

    Ps. Vi fik desværre også 105 de sidste par måneder af tiden..

  17. Min endnu mere rustne hukommelse fra 1959 siger mig at hvad angår “Grov højde, grov side, libelle, fin højde, fin side, klar!“ skal ”libelle” vist erstattes af ”tværlibelle”, som er den libelle på panoramakikkerten, der kompenserer for en hældning på tværs af pjecen p.gr.a. terrainhældningen.

  18. Hej Hansen

    Panoramakikkerten – eller rettere dens holder på vuggen – havde to libeller. En tværlibelle og en på langs af rørets retning. Begge libeller skulle spille. Til gengæld sad jeg i går og så en USAnsk reportage om M114, fra en gang i 40’erne eller 50’erne, hvor man kunne se, at de rettede grov side, før grov højde. Ved frokostbordet på arbejde i dag, diskuterede jeg så emnet med min chef, som også har været artillerist og han mente altså, at remsen var “Grov side, grov højde, libelle, fin højde, fin side, klar.” Jeg må indrømme jeg er tilbøjelig til at give ham ret, men indtil nogen dukker op med et eksemplar af uddannelseshåndbogen får det svæve i det uvisse 🙂

  19. Uha for et nostalgisk trip 😉

    Jeg er selv fra 1/33 indkaldt til Sikive i oktober 77.
    Jeg blev sendt på sergentskolen og oplevede så ikke rigtigt at komme til at arbejde med 155mm trukken kanon. Blev uddannet KK på 105mm HB og 155 trukken kanon hvis min hukommelse ikke svigter mig.

    Omkring Gangen i Retningen har jeg en ide om at det hed “Fin højde LADT” men det kan selvfølgelig være mig der husker forkert 😉

  20. Hej Bo

    Tak for din kommentar. Jeg er ret sikker på, at det ikke er K1’s opgave at udtale sig om hvor vidt kanonen er ladt eller ej. På 155 mm haubits var der to mand, som bar granaten hen til kammeret, to mand som satte granaten an og en mand, som puttede ladningen ind bag granaten. Derefter var der en mand, som lukkede bundskruen. Når det var gjort satte K2 affyringsmekanismen med fængrøret i (deres korrekte betegnelser husker jeg desværre ikke) og monterede affyrings-snoren i aftrækkeren. Det var derfor enten K2 eller K-ham-der-lukker-bundskruen, der meldte “ladt”, hvis det overhovedet blev meldt.

    Men det er jo også over 25 år siden for mit vedkommende, så jeg kan også huske forkert 🙂

  21. Hej Kanonfolk-
    Jeg sidder og forbereder en militær ordbog og er faldet over to tyske udtryk jeg mangler korrekt viden om. Kan I hjælpe?

    Det drejer sig om:

    ‘Planschiessen’, som lidt kluntet oversat betyder ’skydning efter kortet’, altså en skydning hvor der kun kendes kortkoordinater for målet. Hvad er det danske udtryk?

    Det andet problem knytter sig til udtrykket ‘Planrichten’, som oversat ordret betyder ‘retning efter kortkoordinater’ Hvad er det korrekte udtryk på dansk?

    Hvis nogen iøvrigt er i besiddelse af en ordliste over danske artilleriudtryk (gerne med forklaringer) vil de blive modtaget med taknemlighed.

    Venlig hilsen,

    P.Porsild

  22. Hej Per

    Jeg kan ikke lige komme i tanke om dækkende udtryk og der kan nok godt gå langt i mellem, at andre gamle artillerister kigger forbi siden her.

    Hvis du er på Facebook, så er der en rimelig aktiv side for Nørrejyske Artilleriregiment – måske du har bedre chancer for et hurtigt svar, hvis du poster dit spørgsmål der.

    Mvh.
    /Uffe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *