Minus 10°

Forrige søndag installerede jeg to harddisk-skuffer i min server. Formålet var dels at lette adgangen til de to spejlede diske, dels at sænke temperaturen på dem – mit serverrum lægger også plads til en tørretumbler 🙄 . Som nedenstående grafik viser, så lykkedes mit projekt ikke helt – efter få timer var disk-temperaturen højere end nogensinde – hhv. 55°C og 52°C. Et hurtigt eftersyn af skufferne viste, at blæserne ikke virkede – faktisk kunne de kun drejes rundt med besvær! Der var åbenbart en grund til, at de var blevet kasseret 👿 .

Hard drive temperatures

Nu var jeg imidlertid blevet lidt grebet af idéen, så samme aften bestilte jeg to nye harddisk-skuffer hos pc-netto.dk. Det blev til to ViPowER VP-410LS2FU133, med to blæsere og lavet i aluminium, så varmen bedre bortledes. Det er noget, der virker! Efter montering af de to diske, er deres temperatur faldet knap 10°, lidt afhængigt af driftsforholdende (tørretumbler on/off). Når først sommervarmen kommer, så kan de Δ10° være afgørende for, om diskene kan holdes under de anbefalede maksimum 50°C i driftstemperatur.

3/3 2008 – opdatering: I går aftes opdagede jeg massive læsefejl på de to Seagate-diske, jeg har monteret i ovennævnte harddisk-skuffer. Fejlen skyldes øjensynligt kablingsfejl, men da samme kabler tidligere har virket upåklageligt med samme diske, må årsagen indtil videre tillægges harddisk-skufferne.

13 thoughts on “Minus 10°”

  1. Hej Frank

    Temperaturen har jeg fra harddiskene, der understøtter S.M.A.R.T.. Til aflæsning af S.M.A.R.T.-data bruger jeg smartmontools, som følger med enhver respektabel Linux-distribution eller FreeBSD.

    Graferne er lavet med MRTG og RRDtool.

    I praksis gør jeg det, at jeg har et lille bash-script, der kalder smartctl og grep’er, cut’er og awk’er outputtet, til jeg kun har temperaturen tilbage. Scriptet kan kaldes direkte fra MRTG, hvis diskene er lokale, eller ved at inkludere det i Net-SNMP, så det bliver en OID. Jeg gør det sidste, fordi diskene ikke sidder i den samme maskine, som kører MRTG. Det vil dog ændre sig på sigt og så vil jeg nok foretrække den mere simple løsning, hvor MRTG selv eksekverer scriptet.

  2. Tak for tippet, jeg har leget med det før men det er så mange år siden 🙂 MRTG og RRD er jo et par gamle dejlige værktøjer. Jeg var til en ret underholdende konference på LinuxForum for nogle år tilbage hvor Tobi Oetiker fortalte om SmokePing. Brugte SmokePing meget dengang da vi fik ny internetudbyder (ComX) og de i over en måned leverede 25% pakketab på min forbindelse… det er man jo nødt til at dokumentere 😉

    Jeg sprang over MRTG denne gang og brugte i stedet det her lille script rrd_hddtemp.pl, dog i en lettere modificeret udgave så jeg kunne bruge smartmontools i stedet for hddtemp. Det skal lige finpudses lidt mere men nu har jeg da en fin graf over min hdd temp :p

    Tror dog det bliver en meget kedelig graf, min server står i et af vores afkølede Lab’s her på universitetet, så der sker forhåbentligt ikke de store udsving 😉

  3. Kan godt huske vi har snakket Smokeping før – jeg endte med at sætte det op til at overvåge ungefähr 350-400 maskiner, mens jeg var hos IBM. Dine grafer ser da fine ud og jeg anvender mest mrtg, fordi det allerede fandtes på maskinen.

    Nu ser det jo ud til, at du bruger IBM Death^H^H^Hskstar-diske, så du kunne jo overveje at få dit script til at sende dig en e-mail, hvis temperaturen stiger – så har du også overvågning på din aircon 😎 . Med Deskstar-diske ville jeg nok også bruge smartd, til at holde øje med snigende disk-fejl – det er simpelthen de ringeste diske jeg har kendt til 👿 .

  4. Way ahead of you 😉 E-mail er så gammeldags så hvis temperaturen overstiger 45 grader så ringer min Asterisk server op til min mobil og afspiller et lydklip der med “bedste” Festival syntetiske stemme fortæller mig hvor mange grader den er 😉

    Jeg er ved at lægge sidste hånd på en udbygning så jeg kan ringe op til min server og høre den sidste temperaturaflæsning, i stil med det “skift farve i iFrame boksen med trykknap telefon” jeg har lavet på min blog.

    Jeg kender alt til den serie diske og har mange gange måtte have fat i backup, men det var en gratis server jeg fik kastet i nakken og venter med at udskifte disken til den står helt af 😉 Af samme grund tager jeg backup af den dagligt.

  5. Avanceret :mrgreen: . Heldigvis har jeg ikke noget driftsansvar i mit nuværende job, så jeg er ude af det loop – og det er vist overkill for en hjemmeserver. Jeg forbeholder mig dog retten til at udspørge dig senere, hvis forholdene ændrer sig 😀 .

    Diske er så billige – derfor valgte jeg at sætte to Seagate Barracuda 320GB diske i min hjemmeserver og så spejle dem.

    Jeg har rettet dit link 🙂

  6. Absolut overkill men Asterisk er et fantastisk legetøj og utrolig nemt at bruge. Og man behøver vel egentligt kun én grund for at sætte det op: Fordi man kan 😉

    Hvis du beslutter dig for at installere Asterisk så kan jeg anbefale at få et telefonnummer hos musimi.dk, de er ret fair prismæssigt (7.50 kr/måned) og spiller perfekt sammen med Asterisk. Og så skal du være meget velkommen til at spørge 🙂

  7. Verdamt! Det har jeg ikke oplevet før – at jeg ved af. Og nu kan man jo blive i tvivl. Men ganske rigtigt – Akismet havde dømt dit indlæg for spam – jeg gætter på, at det trigger på ordet “healt”.

    Nå, men nu har du jo efterhånden tilføjet så meget, at du lige så godt kunne have installeret MRTG :mrgreen: . Diskforbrug er ofte også interessant og jeg holder meget af at følge serverens load – det kan give et hint om løbske processer og DDoS.

  8. Du har nok ret i at netop det ord giver et par points i spamfilteret og jeg havde også smidt 2 links på. Dårlig kombination 😉

    Jeps, men havde jeg installeret MRTG havde jeg ikke lært noget af det 😉 Overvejede også det med diskspace, men har ikke fået lavet noget til det endnu. Har tilgengæld lavet en guide på min blog om hvordan du får din server til at ringe dig op når den er gal, hvis du skulle få tid og lyst til at rode med Asterisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *