Min pusher er død!

Screendump»Hva’ f?«, tænkte jeg i går aftes. Som skrevet/opdateret i et tidligere blog-indlæg, så har jeg nogen problemer med et par nyindkøbte harddisk-skuffer. Så i går aftes ville jeg lige kigge på muligheden for at returnere dem – de er jo købt på internettet, så jeg har 14 dages returret.

Det skulle der bare ikke blive noget af, for jeg blev mødt af meddelelsen om, at pcnetto.dk’s moderselskab har lukket og slukket 👿 . For syv sytten!! Ikke nok med, at jeg har mistet min billigste, lokale hardware-pusher, men jeg har nu heller ikke noget sted at reklamere mine harddisk-skuffer eller noget af det andet hardware jeg har indkøbt hos dem og som stadig er i garanti-perioden 👿 . Øv altså!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *