Årets motion

Som skrevet andetsteds, så skulle jeg deltage i årets DHL-stafet. Træningen gik faktisk godt, omend der lige var to uger, hvor jeg ikke kom afsted og pludselig var der kun en uge tilbage. Et par små ture i skoven, inklusiv den lokale 1500 m terrænbane, viste dog rimelig form. Min personlige bedste tid på 5000 m var 25 minutter og jeg havde håbet på 20-22 minutter i år, men det gik fløjten med de to ugers manglende træning.

Nu skulle det jo også mest være en hyggelig tur med kollegerne og det var det i hvert fald også. Vores lille firma måtte ty til ekstern hjælp, da en af deltagerne kom til skade under træningen og min søde hustru trådte til. Vores samlede tid blev 2:33:35, i følge Spartas hjemmeside. Mine 22 minutter blev i stedet til ca. 23 minutter og 45 sekunder, aflæst på mit analoge armbåndsur. Maj-Britt slog også sin hidtid bedste tid og kom igennem på 28 minutter og 30 sekunder, selvom hun døjede med forkølelse og hals-onde; vi trak med andre ord ikke ned i gennemsnittet :mrgreen: .

Og selvfølgelig tog vi lige et par billeder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *