Undervisningsmessias Bertel Haarder…?

Hvorfor er det blevet så svært at forstå, at folkeskolen skal undervise, ikke indoktrinere? Da jeg gik i folkeskolen havde de borgerlige partier svært ondt i en vis legemsdel, over det de benævnte “socialistisk indoktrinering” af eleverne. Burde netop de politikere så ikke være de første til at sige fra, når nu eleverne forsøges udsat for religiøs indoktrinering?

Undervisningsminister Bertel Haarder burde være første mand på barrikaderne, men han vælger at svigte, som det står at læse i dagens Politiken:

Både muslimske, jødiske og kristne bønner er velkomne i den danske folkeskole.

Så længe eleverne har mulighed for at blive fritaget, kan alle bønner i princippet nå frem til skolernes morgensamlinger. Det fastslår undervisningsminister Bertel Haarder (V) i et svar til Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini. Bertel Haarder understreger, at dansk kultur og kristendomskundskab har særlig vægt i folkeskolens undervisning. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er beskæmmende at vores politikere ikke kan se, at den eneste rationelle løsning, er en total adskillelse af religionsudøvelse og undervisning. Skolen skal tilhøre videnskaben og så kan kirker, moskéer, synagoger og hvad der ellers er, beholde religionsudøvelsen.

Zero-day angreb mod Adobe Reader

Der er et såkaldt zero-day attack ude, imod Adobe Reader (PDF-reader). Da der er tale om et zero-day attack, findes der endnu ikke noget patch, men man kan beskytte sig ved at slå javascript fra i Adobe Reader:

Edit -> Preferences -> JavaScript og fjern markering i Enable Acrobat JavaScript

Angrebet kommer i form af ondsindede pdf-filer – mere information her:

http://www.shadowserver.org/wiki/pmwiki.php?n=Calendar.20090219

Opdatering: Symantec rapporterer om aktive angreb mod denne sårbarhed.

Selv-kapring?

Læserbrev fra Telegraph:

Airports don’t trust pilots not to hijack themselves

SIR – As an airline captain I am also searched, along with my crew, prior to boarding our aircraft (Letters, February 16).

On one occasion, on an international flight, my nail clippers were confiscated – I assume security considered I might hijack myself with them. Prior to departure, the handling agent presented our pre-flight paperwork, together with a set of chef’s knives removed from a passenger. They were given to me for safe-keeping during the flight.

I stowed them next to the flight-deck crash axe.

Do not be alarmed. Be very very frightened, Arthur Dent!*

For det må han dø!

I dag, for 409 år siden, brændes Giordano Bruno på bålet, for sine kætterske idéer om, at universet er uendeligt[1] og solen er solsystemets centrum. For, som katolikkerne siger:

Gloria Patri, et filio, et Spiritui Sancto
Sicut erat in principio,
et nune, et semper,
et in saecula saeculorum. Amen.

eller cirka:

Æret være faderen, sønnen og helligånden,
som [det] var i begyndelsen
og nu og altid
og i al evighed. Amen.

– så det kan vi ikke bare lave om på, nej!

Fra Wikipedia:

On the 400th anniversary of Bruno’s death, Cardinal Angelo Sodano declared Bruno’s death to be a “sad episode”. However he added that people should not judge those who condemned Bruno and maintained, despite the historical facts, that the inquisitors “had the desire to preserve freedom and promote the common good and did everything possible to save his life.”

Så kan hykleri vist ikke defineres mere præcist!

[1] Det er det så ikke helt, men det er stort og der er sandsynligvis mange planeter med liv.

Foredrag om kristendom og naturvidenskab

– eller hvordan fremtiden kan forudses uden profetiske evner

I morgen, onsdag den 11. februar, kl. 14:30, afholdes der et foredrag i Ballerup Præstegård, med titlen “Kristendom og naturvidenskab”. Det kunne man jo godt forestille sig kunne blive en interessant oplevelse. Foredraget holdes af sognepræst ved Skovlunde kirke, Poul Martinsen.

Når Poul Martinsen afslutter sit foredrag, vil hans konklusion være, at der intet er i naturvidenskaben, som strider mod en kristen overbevisning om en skabende gud, hans enebårne og genfødte søn, samt et liv efter døden. Alt andet ville være illoyalt overfor hans arbejdsgiver, folkekirken.

Poul Martinsen er ellers ikke nogen helt almindelig præst. Han er uddannet kernefysiker ved Århus universitet og »har brugt det meste af sit arbejdsliv på refleksion over forholdet mellem religion og videnskab«. Artiklen i Kristeligt dagblad er ganske interessant og det er et formildende træk, at Poul Martinsen for eksempel kategorisk afviser intelligent design. Desværre hopper kæden af for Poul Martinsen, der groft svigter et af naturvidenskabens grundlæggende principper:

Men når jeg så hører nogle af de ateister, der har præget debatten de seneste år, såsom Richard Dawkins, slår det mig, at de åbenbart har et eller andet teenageopgør, de stadig mangler at få udlevet. Det virker ikke, som om at de reflekterer over deres egne forudsætninger. Lige så lidt som jeg vil bevise Guds eksistens videnskabeligt, lige så lidt kan de modbevise Gud, siger Poul Martinsen.

Den sidste sætning er interessant, for kun fantasien sætter grænser for hvad naturvidenskaben ikke kan modbevise – troldmænd, hekse, spøgelser og flyvende spaghettimonstre – da de i sagens natur kun eksisterer i fantasien og dermed ikke kan modbevises. Derfor baserer videnskabelige teorier sig på princippet om at opstille en teori, for derefter at be- eller afkræfte den eksperimentielt, typisk ved observationer af den fysiske virkelighed. Ikke desto mindre forfalder Poul Martinsen til en typisk religiøs argumentation – “hvis I ikke vil modbevise guds eksistens, så vil vi heller ikke bevise den”.

Det sætter unægteligt første sætning i relief – »de [..] har et eller andet teenageopgør, de stadig mangler at få udlevet«. Richard Dawkins har skrevet bøger og holdt foredrag, hvor han rationelt argumeterer imod religion i almindelighed og guds-begrebet i særdeleshed. Kirken har brændt kættere og formodede hekse på bålet, har bandlyst videnskabsfolk som Galileo og generelt ikke afholdt sig fra at torturere og dræbe deres kritikere. Tal lige om ungdomsoprør! Dertil kan vi så lægge Poul Martinsens skolegårdsargumentation i æv-bæv-niveau.

Hvis der stadig er en smule troværdighed tilbage i Poul Martinsen, så piller han den heldigvis selv ud, i en artikel om Harry Potter:

Jeg mener, at børn godt kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Men hvis de har svært ved det og tror på trolddom, er det selvfølgelig vores opgave som præster, forældre og lærere at hjælpe dem og vejlede dem. Men det gælder ikke kun Harry Potter, det gælder alt, hvad de læser og ser i tv

Do not be alarmed. Be very very frightened, Arthur Dent!* Brændende buske, vande der skilles, én gud der er faderen, sønnen og helligånden, en tømrersøn der går på vandet. Det er vist ikke lige en præst, der har forudsætningerne for at vejlede om grænserne mellem virkelighed og fantasi?

Så når foredraget er slut vil de fremmødte være blevet bekræftet i deres tro på, at deres religiøse overbevisning giver god mening, i en verden og en tid, hvor flyvemaskiner kan medbringe 800 passagerer, hvor internet muliggør kommunikation rundt om kloden på sekunder, hvor en computers cpu indeholder over 800 millioner transistorer (indenfor cirka 4 x 4 centimeter) og hvor præsten sandsynligvis er ankommet til præstegården i bil.

Der er nærmest uendeligt mange grunde til ikke at tro på nogen skabende gud og i særdeleshed til ikke at tro på biblen, endsige anvende den som retningslinje for sit liv. Er man i tvivl om det, så følg med på DR2, som i år fejrer Darwins 200 års fødselsdag og 150-året for udgivelsen af “Arternes oprindelse”, ved at sende en række fremragende naturvidenskabelige programmer. Naturen er langt mere fascinerende og ærefrygtindgydende, end nogen religiøse overbevisninger kan anskueliggøre.

Der er mulighed for at stille spørgsmål efter foredraget. Jeg er desværre forhindret i at give fremmøde, da foredraget holdes i arbejdstiden. Jeg tror ellers det kunne udvikle sig interessant, hvis pastor Poul Martinsen fik lidt kvalificeret modstand i spørgerunden – bolden er hermed givet op, hvis nogen blandt læseren skulle have tid.

Når chefen bare ikke findes

DR skriver, at færre vil være præst:

Carsten Riis, der er dekan på teologistudiet i Århus, siger til 24-timer, at det er den lave løn, de tvungne boliger og manglen på karrieremuligheder, der holder de unge fra studiet.

Man kunne jo også håbe det skyldtes en stigende bevidsthed om, at der ikke findes nogen guder? Eller trolde. Eller hekse. Eller påskeharer. Eller sammenhæng mellem planetbevægelser og menneskers for-, nu- og fremtid. Det håber jeg.

Fra nostalgiens hjørne – 8 x 4 MB RAM, 30 pins

Under en gennemgang af en rode-klodskasse stødte jeg på en antistatisk pose, der viste sig at indeholde RAM-klodserne fra en af mine første computere. Som billedet viser er der tale om 8 styk 30 pins SIMM-moduler à 4 MB. Altså i alt svimlende 32 MB RAM, lige til at putte i en 80386’er eller 80486’er.

Hvis der er nogen, der lige mangler sådan to sæt fætre (de skal følges 4 og 4, derfor 2 sæt), så kan de afhentes – bare giv mig et praj.


En Arthur Dent-kategori?

Jeg har tilføjet en kategori til min blog og i modsætning til kategorier som Foto, Humor, IT-sikkerhed og Nørderi, så er den måske ikke helt så selvforklarende: Arthur Dent-kategorien.

Arthur Dent er, som det vil være nogen bekendt, den gennemgående hovedperson i Douglas Adams’ trilogi “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”, “The Restaurant at the End of the Universe”, “Life, The Universe and Everything”, So long, and Thanks for All the Fish” og “Mostly Harmless”. Med sine 5 dele regnes den i øvrigt for verdens længste trilogi. Arthur Dent er en helt almindelig, måske endda lidt kedelig, mand i 30’erne, som imidlertid udsættes for en række yderst usædvanlige hændelse, såsom at blive samlet op af et Vogon-rumskib i sekunderne før jordens undergang (en beklagelig misforståelse),  overvære universets undergang, høre en kriminel genfortælle hele sandheden og blive konfronteret med en person, som i alle sine inkarnationer er blevet dræbt af Arthur Dent!

Det er i forbindelse med sidstnævnte oplevelse, at Arthur Dent, i “Life, The Universe and Everything”, pludselig finder sig selv i en mørk grotte, kun svagt oplyst af et grønt neonskilt med teksten “Vær ikke foruroliget” og, efter et kort kunstpause, tilføjelsen “Vær meget, meget bange, Arthur Dent”.

Fællestræk for indlæg i Arthur Dent-kategorien er, at de beskriver hændelser, tiltag eller tanker, som ikke gør mig foruroliget – de gør mig meget, meget bange!

Som når den amerikanske kongres behandler et lovforslag i mod lydløse kameraer eller når et ungt par arresteres af FBI og anklages for terrorisme, fordi de har kysset og krammet i en flyvemaskine eller når justitsminister Brian Mikkelsen afviser videnskabelige undersøgelsers saglighed, fordi »[..] der er en utryghed i befolkningen og en fornemmelse af, at hård kriminalitet bliver straffet for mildt, og det vil jeg gerne tage alvorligt. For jeg er 100 procent borgernes mand. [..]«.

Her finder jeg det passende at runde af med et citat fra Genesis-nummeret “Land of Confusion”:

Theres too many men
Too many people
Making too many problems
And not much love to go round
Cant you see
This is a land of confusion.

English translation, assisted by Google Translate:

I have added a category for my blog and in contrast to categories like Photo, Humor, IT security, etc., it is perhaps not quite so self-explanatory: The Arthur Dent category.

Arthur Dent, some will know, is the main character in the Douglas Adams trilogy “The Hitchhikers’s Guide to the Galaxy”, “The Restaurant at the End of the Universe”, “Life, The Universe and Everything”, “So long , and Thanks for All the Fish” and “Mostly Harmless”. With its 5 parts, it also counts as the world’s longest trilogy. Arthur Dent is an ordinary, perhaps even a little boring, man in his 30s, who is exposed to a some very unusual incidents, such as being picked up by a Vogon spaceship, bare seconds before the end of Earth (due to a regrettable misunderstanding), witnessing the End of the Universe, having a criminal retell the whole truth and be confronted with a person who, in all his incarnations, has been killed by Arthur Dent!

It is in the latter incident that Arthur Dent, in “Life, The Universe and Everything,” suddenly finds himself in a dark cave, only slightly illuminated by a green neon sign that says “Do not be alarmed” and after a short pause, adding the words “Be very, very frightened, Arthur Dent”.

Common feature of the Arthur Dent category is, that they describe events, actions and ideas that do not alarm me – they make me very, very frightened!

As when the U.S. Congress discuss a bill against silent cameras or when a young couple is arrested by the FBI and accused of terrorism, because they have kissed and coddled in an airplane or when Justice Minister Brian Mikkelsen reject the objectivity of scientific studies because »[..] there is a sense of insecurity among the population and a feeling that hard crime is not punished hard enough, and I will take seriously. Because I am 100 percent a man of the citizens. [..]«.

Here, I think it is appropriate to round off with a quotation from the Genesis song “Land of Confusion”:

Theres too many men
Too many people
Making too many problems
And not much love to go round
Cant you see
This is a land of confusion.