Ftalater og parabener – forbyd dem dog!

Her er et oplagt tilfælde, hvor tvivlen ikke skal komme den mistænkte til gode:

»Vi tror, at det skyldes miljøpåvirkning; hormonforstyrrende stoffer, som har styrken til, at pigerne udvikler bryster, selvom de ikke går videre i puberteten. Hormonforstyrrende stoffer findes over det hele, i kosmetik, fødevarer, maling. De er alle steder«, siger en af undersøgelsens forfattere, læge og ph.d.-studerende Lise Aksglæde. Hun nævner parabener og ftalater som to af de stoffer, der er under mistanke.

Videnskaben har i en årrække kendt til, at hormonlignende stoffer i plast, fødevarer, maling og kosmetik, afgives til omgivelsen. Samtidig ses flere og flere tilfælde af hormonforstyrrelser hos både mennesker og dyr, men det er problematisk at bevise en sammenhæng – så derfor kan vi naturligvis ikke forbyde de hormonforstyrrende stoffer?!?

Ærlig talt – skulle de ansvarlige politikere ikke prøve at tage en chance, en gang i mellem, og måske starte her?

Men det haster!

I forlængelse af mit forrige indlæg kommer der lige et link til Sherri Davidoffs seneste blog-indlæg, IBM’s Watchful Eye:

In Poland “personal and vehicle IDs can be instantly checked in an EU-wide database.”

In Chicago: city staff “have access to video from a multitude of cameras citywide, with advanced analytics built into the infrastructure, that are connected to a fiber/wireless network to assist the operator with potential ‘eyes-on-the-scene’ in the vicinity of an incident.”

Sherris primære bekymring er vores (borgernes, de overvågedes) manglende viden om, hvorledes disse data anvendes og håndteres (arkiveres?).

Fornuften kan stadig nå at sejre

Cambridge, Massachusetts, kendt for Harvard University og Massachusetts Institute of Technology, vil måske i fremtiden blive kendt som stedet hvor fornuften sejrede. Det skriver ComputerWorlds Overvågningsblog og refererer til TheBostonChannel.com:

City Council Votes Against Video Cameras Funded By Homeland Security

I bekymring over undergravningen af borgerrettighederne, siden 11. september 2001, har bystyret besluttet at pille eksisterende overvågningskameraer ned! Kameraerne er endog betalt af United States Department of Homeland Security og således helt uden udgifter som byen, men nu risikerer Cambridge at skulle tilbagebetale 264.000 USD, som Homeland Security allerede har investeret i udstyr. Alligevel har Cambridges bystyre fulgt deres intellektuelle instinkt og det kan forhåbentlig starte en ny trend.

Men hvad bliver det næste vi ikke vil acceptere?

EU vil lovgive, så medlemslandene får mulighed for at tvinge internetudbydere til at implementere filtre, der forhindrer kunderne i at tilgå børneporno på internettet. Den fælleseuropæiske ISP-sammenslutning udtrykker (sund) skepsis:

Today, Malcolm Hutty, president of EuroISPA, which represents ISPs from across Europe at the EU, called on the Council to drop proposals for filtering to be made compulsory, arguing it would “increase risks to the security, resilience and interoperability of the internet”.

“For technical reasons, blocking simply cannot provide the level of protection that is necessary, and simple morality demands that we take strong collective action to get child pornography removed from the Internet, rather than simply hiding behind national firewalls,” he added.

Politikere i hele den vestlige kappes om førertrøjen indenfor teknisk inkompetance. Ingen tekniske midler kan endegyldigt forhindre folk i at få adgang til information på internettet, uanset informationens grad af modbydelighed.

Jeg fatter bare ikke, hvorfor man stiller sig tilfreds med at forhindre folks adgang til børnepornografi, når det vi har brug for er, at få stoppet, retsforfulgt og indespærret producenterne?

Med mindre man naturligvis tænker mere langsigtet – hvad bliver det næste vi ikke vil acceptere? Kan vi gøre det lettere at sluge et forbud imod for eksempel venstreorienteret propaganda, hvis først vi indfører princippet imod børneporno?

Udover at filter-princippet er bekymrende i forhold til vores ytringsfrihed, så er det mindst lige så bekymrende, at politikerne forsøger at komme så let udenom deres egentlige ansvar – at stoppe de kriminelle – og i stedet blot vil forhindre os i at se forbrydelserne.