Tandfeen huserer igen!

Igen i nat måtte tandfeen lægge vejen forbi pigernes børneværelse. Denne gang var det Emmas tur til at få vekslet en tand med en lille gave.

Det var en hård omgang, inden den tand kom ud – næsten lige så slemt, som da hun i sin tid fik den. I 24 timer turde hun ikke spise og der var nok også en smule nervøsitet at spore. Søndag middag fandt hun ud af, at hun faktisk godt kunne spise chips, efter vi ellers havde forsøgt med tærte (hendes yndlings-ret), A38, moset banan, rugbrød u den skorpe og oste-haps.

Det hjalp med lidt i maven og pludselig faldt tanden bare ud af sig selv 😎 . Så steg humøret en del og appetitten kom igen.

Forhåbentlig går det lettere med resten af tænderne 😉 .

4 år, 8 måneder og 12 dage

– eller der omkring. Så længe holdt Andreas første tand, som hun fik i marts 2005.

Andrea har længe haft to rokketænder – og vi har sunget Poul Kjøllers rokketands-sang hundredevis af gange, de seneste måneder – og i lørdags faldt den første så ud. Emma er kun lidt misundelig, men tilgengæld har hun stadig to rokketænder.

Som tiden går :mrgreen:

Om natten kom tand-feen så forbi med en lille gave til Andrea og da det er en sød tand-fe, havde hun også en gave til Emma. Resten af natten puttede tand-feen hos mig – fræk tand-fe 😈