Nye tidspunkter for acontobetaling – kundenummer 60073XXXX

Så er der svar fra DONG Energy:

Til Uffe R. Andersen

Tak for din e-mail fra den 6. august.

Vi har noteret dine kommentarer til vores beslutning om at ændre tidspunkterne for betaling.

Det er korrekt, at ændringen vil forbedre vores likviditet.

Som det er i dag, betaler du for dit elforbrug op til tre måneder efter forbruget har fundet sted. I den periode køber vores elhandlere løbende ind, så DONG Energy’s forsyningsselskab kan forsyne kunderne døgnet rundt. Desuden har vi i vores distributionsselskab løbende udgifter til bl.a. at vedligeholde elnettet.

Med den ændrede acontobetaling vil der komme større balance mellem vores udgifter og kundernes betaling. Når ændringen er endeligt gennemført, vil betalingen for elforbruget finde sted omtrent midtvejs i forbrugsperioden. Der er således tale om delvis forudbetaling og delvis bagudbetaling.

Jeg håber, at dette afklarer dine spørgsmål.

Med venlig hilsen
DONG Energy

<Navn udeladt>
Kundekonsulent

Reklamation

DONG Energy
Nesa Allé 1
2820 Gentofte

Tlf 72102030
Fax 72102401

reklamation@dongenergy.dk

Der er intet nyt i det og ingen bedre argumenter for, hvorfor de mener at kunne tillade sig at forbedre deres likviditet på min bekostning. Deres gribende beretning om, at de indkøber el løbende, altså inden de får min betaling, er jo ikke anderledes vilkår end hvad andre virksomheder har. Bilfabrikanter, producenter af husholdningsapparater, you name it. Blot leverer DONG en vare i “rater” og får derfor deres penge a conto.

Lad os lige kigge historisk på det: 1. marts 2001 overtager jeg mit hus. Ved udleveringen af nøglen aflæser sælger og jeg målere for gas, vand og el. Herefter indsender sælger sine informationer og betaler sin slut-regning. Cirka 3 måneder efter overtagelsen betaler jeg det første a conto-beløb, til dækning af den el jeg har brugt og som jeg må formode DONG har købt for de penge de fik fra sælger ved slutafregningen. Der er altså ikke nogen huller i pengestrømmen til DONG, hvis man kigger over en bare lidt længere tidshorisont og deres eneste gevinst ved den annoncerede ændring er en “her-og-nu” likviditetsforbedring.

Hvad skal jeg svare DONG Energy? Jeg er modtagelig for gode argumenter fra læserne 🙂 . Personligt kunne jeg acceptere en model, hvor DONG Energy opsætter en intelligent måler med fjernaflæsning (hvis de kan dokumentere, at den ikke uden videre kan hackes) og indfører en “taletids-model”, hvor jeg køber for 1000 kroner el og så lukker de for strømmen, når jeg ikke har flere penge på kontoen; hvilket selvfølgelig undgås i praksis ved at tilmelde betalingen til betalingsservice eller blot overføre penge til ens konto, når man får en sms om, at ens konto er ved at være tom.

Hvad siger I andre?

Vedrørende nye tidspunkter for betaling af elregninger

Således skrev en DONG Energy-kunde i dag, som respons på DONG Energys nyligt udsendte brev med krav om forudbetaling for el-leverancer:

Kære Kundecenter

Jeg har med stor interesse læst jeres nyligt fremsendte brev, vedrørende ændringer i tidspunkterne for betaling af elregninger. Der er dog visse elementer i jeres brev, som jeg ikke forstår og som jeg føler kræver en uddybning, som jeg har ledt forgæves efter på jeres FAQ-side (dongenergy.dk/elregning).

I skriver, at årsagen til ændringen er, at I ønsker at mindske de udgifter I har, ved først at få betaling efter, at elforbruget har fundet sted (I anvender i øvrigt en ret spøjs kommatering i jeres formulering). I betragtning af, at I er funderet på ældgamle virksomheder, så må det vel kunne forventes, at I har en driftskapital tilrådighed, som gør det muligt for jer at producere jeres vare, uden at skulle låne penge til det? Dermed har I ikke nogen udgifter, allerhøjest en tabt renteindtægt. Det er så tilfældigvis vilkårene for langt de fleste virksomheder – først producerer man varen, så sælger man og får penge for den. Hvad gør jer så specielle, at I mener at kunne tillade jer at opkræve betaling for jeres vare, før den er produceret, endsige solgt? Altså udover, at I i praksis er et monopolforetagende og jeg, som forbruger, derfor ikke rigtig kan gøre noget, udover at føle mig frustreret af jeres voldtægt af min økonomi?

Jeg har også et ønske om at nedsætte mine udgifter og en af de måder jeg kan gøre det, er det ved først at betale for en vare, når jeg har modtaget den. På samme vis, som jeg først modtager min løn, når jeg har leveret mit arbejde. Mens jeg venter på min vare, står mine penge i min bank og optjener en efterhånden ussel renteindtægt og på samme vis står min løn i min arbejdsgivers bank og optjener en givetvis væsentlig bedre renteindtægt.

Jeg har ærligt talt svært ved at forstå, hvorfor renteudgiften skal skubbes over til mig? For jer er det som at pisse i bukserne, for nok får I pludselig et kapitalindskud fra jeres kunder, men fra september 2011 vil I igen kun få de samme årlige indtægter, som I har i dag.

Jeg ser frem til jeres opklarende svar.


Med venlig hilsen – Sincerely
Uffe R. B. Andersen – mailto:urb@twe.net
http://blog.andersen.nu/

Netarkivet – hvem og hvad høstes?

For snart et år siden skrev jeg om Netarkivets brutale indeksering af mine hjemmesider, som fuldstændig åd al min dyrebare båndbredde. Jeg beskrev, hvordan jeg greb til hårdhændede midler og simpelthen inkludere Netarkivets ip-adresser i min firewalls drop-regel for http-trafik. Lidt provokerende, for Netarkivet læser selvfølgelig med.

En reaktion udeblev da heller ikke; den 15. oktober 2009 modtog jeg en mail fra Netarkivets daglige leder, Claus Lomborg:

Hej Uffe Andersen

Vi er kede af at vi er kommet til at genere dig med vores crawler.

Derfor vil vi fremover høste dig mindre agressivt.

Og vi vil også bede dig åbne op for vores høstere igen, som du selv foreslår på din blog.

I øvrigt er det korrekt at vi prøver at være så servicevenlige som muligt. Vores opgave er jo netop helt legitim. Vi høster de danske internetdomæner for kulturministeriet under pligtafleveringsloven. Dvs at vi har pligt til at høste de offentlige websider, og webejerne har pligt til at åbne op for vores høstere. Og det hører med til historien at vi selvfølgeligt ikke må genere webstederne. Hvis du har flere domæner som vi skal tage højde for, så sig til.

Venlig hilsen
Claus Lomborg
Daglig leder http://netarkivet.dk

Svaret gav anledning til flere spørgsmål, men det blev dog først i december, at jeg fik forfattet et svar:

Hej Claus

Lad mig først og fremmest takke for din henvendelse og beklage mit manglende svar.

Kan jeg få dig til at uddybe, hvilke domæner I høster? Du skriver nemlig “danske internetdomæner”, men i det konkrete tilfælde høstede I mit “blog.andersen.nu”-domæne og det er jo ikke just dansk. Så mener du i virkeligheden domæner hosted på danske ip-adresser? Hvad gør I så med .dk-domæner, der er hosted i udlandet?

Jeg har følgende domæner hosted på min server:
crystaldragon.dk
klippehjornet.dk
sommerhuset.nu
brokblog.dk
ljungqvist.dk
teamholmracing.dk
teamrnracing.dk
rydtoften.dk
stopdown.dk
87z.dk
ufoto.dk

andersen.nu
traumatic.com
twe.net

– flere af domænerne har flere hosts, f. eks. www.andersen.nu, blog.andersen og galleri.andersen.nu.

Når jeg modtager en bekræftelse på, at I har droslet ned for jeres robotter, vil jeg igen åbne op for jeres crawlere. Afhængigt af din uddybning af jeres høstnings-politik, forbeholder jeg mig retten til fortsat at blokere for mine ikke-.dk-domæner.

Netarkivets svar kom senere på måneden:

Hej Uffe

Tak for mail.

Nu har vi sat høstningen af dine websites til vores allermest forsigtige.

Det handler om en lang række parametre, så jeg vil helst ikke ind i detaljer.

Vi har aldrig modtaget kritiske henvendelser på denne høstningsskabelon, så i givet fald vil du blive den første – men det tror jeg ikke.

Mht hvilke domæner vi høster i Netarkivet, søger vi det, vi kalder danica. Det betyder her websites (eller dele heraf) på dansk sprog eller som har tilknytning til Danmark og et dansk publikum.

I praksis betyder det .dk domæner, domæner der hostes på IP adresser i Danmark (men også .com, .net, .info, .org osv, hvis det er danica), samt danske websider der fx hostes i andre lande – igen forudsat at det er danica. Vi ønsker kun at høste danica. Som du kan regne ud har vi visse problemer med at “opdage” danica på udenlandske IP adresser, vi følger typisk link fra danske IP-adresser og laver en maskinel undersøgelse på dem. Desuden ændrer hostingsmønstret sig ret hurtigt. Fx hoster danske hostingsfirmaer efterhånden mange domæner fra vore nabolande, som vi sjældent er interesseret i.

Håber at dette er tilstrækkeligt svar. Og tak fordi din positive holdning til arkivet.

Vores høstere kommer forbi 2-3 gange om året.

venlig hilsen
Claus Lomborg
Daglig leder http://netarkivet.dk

Det var sådan set den information jeg havde søgt, men som ikke fandtes i Netarkivets FAQ. Din hjemmeside kan og vil blive høstet, hvis den er på dansk eller med tilknytning til Danmark, uanset hvor i verden den befinder sig og uanset hvilket TLD den ligger under.