En skrue løs

Jeg rodede lige lidt rundt i min computertaske, i forgæves søgen efter mit bluetooth headset. Der lå en lillebitte skrue, sådan en typisk laptop-skrue; men den mangler tilsyneladende ingen steder.

Det er da ellers en god prank – jeg har en lille bøtte med den slags skruer, fra kasserede laptops og rack-kabinetter. Den kan jeg tage med på arbejde og så stille drysse en skrue eller to i kollegernes tasker – det skal nok skabe forvirring 😈 .

Konsolidering eller vækst?

Jeg forstår ikke logikken i VK-regeringens udspil om afskaffelse af efterlønnen. Efterlønsordningen er tiltænkt de erhvervsgrupper, som er udsat for ekstraordinær nedslidning, f. eks. jord- og betonarbejdere og social- og sundhedsarbejdere. Statsministeren lover højtideligt, at disse grupper også fremover skal være sikret mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Allerede her begynder logikken at halte, for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, der dokumenterer efterlønsmodtagernes fordeling på erhvervsgrupper og hele 87% er ufaglærte eller faglærte. Blot 2% har lange uddannelser og de resterende 15% har enten en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Besparelsen kan altså hurtigt blive reduceret, så det er til at føle på.

En følge af en afskaffelse af førtidspensionen er naturligvis, at vores egenindbetalinger skal føres tilbage. Statsministeren lægger op til, at vi enten kan flytte pengene til en privat pensionsordning eller få dem udbetalt til forbrug. Der er tale om et beløb i størrelsesorden 16-40 milliarder kroner. Et sådant beløb frigjort til forbrug er god medicin, i følge professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Til Politiken udtaler han:

»Rigtig mange vil omsætte pengene til forbrug, og derfor er et efterlønsindgreb et af de sjældne indgreb, som vil styrke økonomien på både kort og lang sigt. Du stimulerer forbruget her og nu, hvilket er tiltrængt efter krisen. Og du forbedrer det offentlige budget på længere sigt«

Her dør logikken helt, for mit vedkommende – lægmand, som jeg er. Hvis den økonomiske krise har lært os noget, så burde det da være, at stimulering af forbruget og den deraf følgende vækst, kun varmer kortvarigt? Rent matematisk giver det ikke nogen mening at tro på en stadig vækst i samfundet – renter og renters rente gælder også for vækst-procenter.

Det samfundet har brug for er måske snarere konsolidering? En indsats for at sikre, at vi kan bevare det nuværende niveau, snarere end en indsats for at nå et højere (og højere og højere) niveau. Hvordan skaber vi et nyt økonomisk system, som anerkender værdien af stabilitet? Hvordan får vi åbnet økonomernes øjne for, at konsolidering også er værdiskabende? Tillid er nøgleordet i økonomi og et velkonsolideret firma må alt andet lige være mere tillidsvækkende. Det er en myte, at man ikke kan være nyskabende eller udvikle sig, uden vækst – det handler blot om at sætte tæring efter næring.

Vækstpakker, frigørelse af særlige pensionsmidler eller efterløns-indbetalinger er ikke at sætte tæring efter næring. Vi kan ikke skabe vækst for de penge vi allerede har – det burde give sig selv. Vækst kræver tilførsel af nye ressourcer og da jorden kun har en begrænset mængde ressourcer, så skal vi ud over vækst-modellen, før vi kan opnå et stabilt, globalt økonomisk system.

Langt på literen

I mellem jul og nytår var vi en tur i det jyske og besøge min søster. Vi tog af sted anden juledag og det var en lang tur. Fra Slagelse og til Storebæltsbroen var der sne- og isglat med en del snefygning og hastigheden lå omkring 30-45 km/t. Fra broen til Odense gik det noget bedre, men ude omkring Aaby kom farten helt ned igen og der var modbydeligt glat, frem til Lillebæltsbroen. Lidt nord for Vejle fik vi lidt sne og først fra Ejer Bavnehøj var motorvejen i rimelig stand. Jeg var, mildest talt, noget udmattet da vi kom frem til Århus (det hed det dengang).

Turen hjem gik noget bedre, faktisk mere eller mindre efter bogen (eller snarere GPSen) – godt 4 timer, inklusiv en frokostpause på Fyn.

Lige så opslidende turen var for chaufføren, lige så god var den dog for brændstoføkonomien. Fra tankningen før turen, til tankningen efter, kørtes 728,5 km på 40 liter diesel, hvilket økonomi-computeren optimistisk får til 19,2 km/l (en lommeregner siger 18,2 km/l). Det er det bedste bilen har præsteret i de 6½ år vi har haft den :mrgreen: . Hvorvidt det skal tilskrives den lave hastighed eller den lave rullemodstand på de is-glatte motorveje, er mig uvist 😆 .