Ejendomsret og hundeejere

I går gik turen i vaskehallen, som på så mange andre søndage. Pigerne elsker turen, især når vi skal tørre bremser bagefter og turen går over forbi flyvehoppene ved Hareskovby – lokalkendte vil nikke genkendende. Bagefter skulle bilen lige vaskes i dørene, have vasket vinduer indvendigt, støvsuget måtter og generelt luftes lidt ud, oven på en fugtig vinterperiode.

Emma ville gerne fjerne is fra vejen, foran huset, så jeg fandt et skuffejern frem og gik med hende ud tilvejen, hvor vi undersøgte om man kunne brække isen fra hinanden, fra fortovets sikkerhed. Mens hun knoklede på, gik jeg hen og snakkede lidt med genboen, mens jeg diskret holdt øje med Emma.

En hundelufter tog ophold foran grunden, mens han snakkede med en anden fodgænger. Pludselig ser hunden gå rundt inde i min forhave, så jeg afslutter samtalen med genboen og henvender mig til hundelufteren. Replikskiftet var nogenlunde sådan her:

Mig: “Undskyld, jeg kunne ikke undgå at bemærke, at din hund gik rundt inde i min have.”
Hundeejer: “Den tissede bare”, sagt med smil i øjnene og en let nikken.
Mig: Lettere paf – “Det er jeg da skideligeglad med – den skal da overhovedet ikke være i min have”
Hundeejer: Kigger forbløffet på mig og derefter på min 20 centimeter høje stensætning og siger så “Så må du sandelig afskærme din have noget bedre”
Mig: “…?!?”

Normalt betragter jeg mig som værende forholdsvis diskussionsberedt og velargumenterende, men her blev jeg oprigtigt talt fuldstændig målløs. Jeg husker faktisk ikke resten af samtalen i detaljer, men hundeejeren var så uforskammet at sige noget i retning af, at nu havde jeg sagt min mening og han sin og så var der vist ikke mere at sige om den sag.

Så manden mener altså, at fordi min forhave ikke er indhegnet af den i kvarteret fremherskende ligusterhæk, så er der frit slag for hunde – så længe de kun pisser? Jeg vil nok mene han læner sig kraftigt op ad en politianmeldelse for ulovlig indtrængen på privat ejendom – i hvert fald ved en gentagelse, for nu burde han ikke være tvivl om, at han ikke er inviteret.

Jeg havde forventet en uforbeholden undskyldning, begrundet i opmærksomhed på grund af samtalen – men nej, der var ikke tale om uagtsomhed og manden følte sig tydeligvis i sin gode ret. Hvad fanden går der galt for sådan en hundeejer?

Enhver rejse starter med det første skridt

Et utraditionelt skridt i kampen mod HIV/AIDS, men øjensynligt et effektivt skridt:

»De sagde, at den medicin, som jeg giver, er den rene gift«

Et sådant samarbejde strider imod mine videnskabelige principper, men det viser vigtigheden af at kunne gå på kompromis. Samarbejdet virker, patienter får den rette behandling og healerens datter vil følge i sin fars fodspor, men iklædt den rette medicinske uddannelse.