Differentieret selskabsskat

I valgkampen var Liberallende Alliance fortaler for en massiv nedsættelse af selskabsskatten. Det kan ikke overraske, da partiet jo er ejet af Saxo Bank og dermed bundet til at være et virksomhedernes parti og ikke et folkets parti, hvilket i bund og grund er dybt ucharmerende.

Imidlertid kan jeg godt se en idé i at differentiere selskabsskatten. Der kan ikke være nogen tvivl om, at virksomheder i for eksempel Lautrupparken i Ballerup, tæt på motorvej, tæt på S-togslinjen og i lækre grønne områder, har fået langt mere for deres skattepenge, end virksomheder på Agger tange. Generelt set er infrastrukturen bare bedre i nærheden af de store byer.

Derfor kunne der være god mening i at differentiere selskabsskatten ud fra virksomhedernes fysiske placering. Jo tættere på en storby (skal selvfølgelig defineres nærmere), jo højere selskabsskat. Dermed kan virksomhederne opnå skattemæssige fordele ved at flytte hele eller dele af virksomheden til “Udkantsdanmark”, hvilket burde være til glæde for alle.

Det er vel bare et spørgsmål om, at man får hvad man betaler for? Kan man nøjes med mindre, så kan man flytte ud og bruge en del af den sparede selskabsskat på højere lønninger, for at tiltrække arbejdskraft.

Om Uffe R. B. Andersen

Uffes weblog
Dette indlæg blev udgivet i Politik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.