Ny-ferniseret

Jeg har installeret Varnish Cache foran min web-server. Årsagen skal søges i, at min webserver igennem nogen tid har været lettere ustabil, omend mindre på det seneste. Tilsyneladende får visse web-forespørgsler den til at lave så mange forbindelser til den bagvedliggende sql-service, at serveren først løber tør for ram og kort efter også tør for swap-disk. Så bliver alting meget langsomt … Før eller siden vågner den op igen, simpelthen fordi sql-servicen, eller en af de andre services på serveren, dør og dermed frigiver noget hukommelse.

Jeg håber Varnish er bedre til at håndtere forbindelser fra botter, som øjensynligt er det, der lægger serveren ned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *