• 1013,48 liter diesel (862,14 liter i 2010)
• 10226,78 kroner (7576,50 kroner i 2010)
• 15384 kilometer (11420 kilometer i 2010)
• gennemsnit: 10,09 kroner per liter og 15,2 kilometer per liter (8,79 kroner per liter og 13,2 kilometer per liter i 2010)

Jeg har fået lidt længere på arbejde og kommer nu rent faktisk en del ud til kunder. Alligevel overrasker det mig lidt, at jeg har kørt så meget længere i år. Det er dog stadig under de 20.000 km om året som vi havde forventet, da vi valgte at købe en dieselbil.

El-forbrug:

• 6393 kWh (6207 kWh i 2010)
• uge-gennemsnit: 123 kWh

Det stiger bare, uanset hvad jeg gør

Vand-forbrug:

• 155,6 m³ (148,8 m³ i 2010)
• uge-gennemsnit: 3,0 m³

Naturgas-forbrug:

• 1818,11 m³ (2161,74 m³ i 2010)
• uge-gennemsnit: 34,96 m³

Det ses, at 2011 var noget varmere end 2010, selvom 2011 startede med mange måneders frost.

Årets energiregnskab – 2010

Årets energiregnskab – 2009

Årets energiregnskab – 2008

Her kommer internettet til sine fulde ret – det tog ikke mange øjeblikke at finde denne fine side: Park Tool: Repair Help and Education

Links er jo tysk og betyder venstre og det er netop venstre pedal, der har links-gevind, mens højre pedal har det normale højregevind. Der er dog flere gode huskeregler – for eksempel fandt jeg en der skrev, at når man strammer pedalerne bliver kæden stram. En anden var mere pragmatisk – hvis det ikke virker den ene vej, så prøv den anden! Jeg vil nok anbefale en af de to første.

Nedlægges Teknologirådet mon for at forhindre dem i at påpege politikernes dårlige beslutninger? Den nuværende regering har ikke nået at begå så mange brølere endnu, men der er masser at rydde op i – Kurt har nævnt IC4, digitalisering, med flere og vi kunne tilføje elektrificeringen af jernbanenettet, vedligeholdelsen af vores broer, veje, kloakker og jernbaner, politiets IT-systemer (POLSAG, POLPAI og POLTID) og et NemID, hvor den superhemmelige private nøgle, der beskytter alle ens personfølsomme data, er i hænderne på et firma der ejes af banksektoren (hvis troværdig efterhånden kræver nanoteknologi for at måles).

Der ligger masser af potentielt dårlige beslutninger foran den nuværende regering – og med en nedlæggelse af Teknologirådet er vejen banet for dem.

»De sagde, at den medicin, som jeg giver, er den rene gift«

Et sådant samarbejde strider imod mine videnskabelige principper, men det viser vigtigheden af at kunne gå på kompromis. Samarbejdet virker, patienter får den rette behandling og healerens datter vil følge i sin fars fodspor, men iklædt den rette medicinske uddannelse.

I 1998 bragte det ansete lægetidsskrift The Lancet en tvivlsom artikel, hvor forfatteren, lægen Andrew Wakefield, påstod at kunne dokumentere en direkte sammenhæng mellem MFR-vaccinering af børn og udviklingen af autisme hos samme børn. Det var løgn. Det var faktisk ikke bare løgn, men en bestilt løgn, købt og betalt af en advokat, der repræsenterede en gruppe forældre til børn med autisme. Hele sagen og dens afsløring er fremragende beskrevet i Berlingskes artikel, Lægen og løgnen.

I blogindlægget Det perfekte massemord, har PHK regnet lidt på konsekvenserne. Der går mange år, for det endelige resultat kan opgøres, men statistisk set har Wakefield hundredvis af børns liv på samvittigheden. Mange flere vil have fået men og millioner er blevet påført unødig lidelse.

Artiklen i Berlingske anskueliggør endnu flere konsekvenser. For at et vaccinations-progran skal være effektivt, skal mindst 90% af befolkningen vaccineres. Det er i forvejen et højt tal og omstændigt at opnå. Wakefield har gjort det meget sværere. Børn, der modtager MFR-vaccinen, får anden vaccineskud i 3 års alderen og indtil de har fået det, er de fortsat i risiko. Altså medmindre alle omkring dem er vaccineret.

Jeg forstår udmærket forældres behov for en forklaring på, hvorfor netop deres barn fik autisme. Det er svært at acceptere tilfældighedernes spil. Imidlertid hjælper det hverken de autistiske børn eller de uvaccinerede børn at benægte ubestridelige fakta.

Der er ingen sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme!

Besparelsen kan altså hurtigt blive reduceret, så det er til at føle på.

En følge af en afskaffelse af førtidspensionen er naturligvis, at vores egenindbetalinger skal føres tilbage. Statsministeren lægger op til, at vi enten kan flytte pengene til en privat pensionsordning eller få dem udbetalt til forbrug. Der er tale om et beløb i størrelsesorden 16-40 milliarder kroner. Et sådant beløb frigjort til forbrug er god medicin, i følge professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Til Politiken udtaler han:

»Rigtig mange vil omsætte pengene til forbrug, og derfor er et efterlønsindgreb et af de sjældne indgreb, som vil styrke økonomien på både kort og lang sigt. Du stimulerer forbruget her og nu, hvilket er tiltrængt efter krisen. Og du forbedrer det offentlige budget på længere sigt«

Her dør logikken helt, for mit vedkommende – lægmand, som jeg er. Hvis den økonomiske krise har lært os noget, så burde det da være, at stimulering af forbruget og den deraf følgende vækst, kun varmer kortvarigt? Rent matematisk giver det ikke nogen mening at tro på en stadig vækst i samfundet – renter og renters rente gælder også for vækst-procenter.

Det samfundet har brug for er måske snarere konsolidering? En indsats for at sikre, at vi kan bevare det nuværende niveau, snarere end en indsats for at nå et højere (og højere og højere) niveau. Hvordan skaber vi et nyt økonomisk system, som anerkender værdien af stabilitet? Hvordan får vi åbnet økonomernes øjne for, at konsolidering også er værdiskabende? Tillid er nøgleordet i økonomi og et velkonsolideret firma må alt andet lige være mere tillidsvækkende. Det er en myte, at man ikke kan være nyskabende eller udvikle sig, uden vækst – det handler blot om at sætte tæring efter næring.

Vækstpakker, frigørelse af særlige pensionsmidler eller efterløns-indbetalinger er ikke at sætte tæring efter næring. Vi kan ikke skabe vækst for de penge vi allerede har – det burde give sig selv. Vækst kræver tilførsel af nye ressourcer og da jorden kun har en begrænset mængde ressourcer, så skal vi ud over vækst-modellen, før vi kan opnå et stabilt, globalt økonomisk system.

• 862,14 liter diesel (764,93 liter i 2009)
• 7576,50 kroner (5751,05 kroner i 2009)
• 11420 kilometer (10976 kilometer i 2009)
• gennemsnit: 8,79 kroner per liter og 13,2 kilometer per liter (7,47 kroner per liter og 15,0 kilometer per liter i 2009)

Noget højere literpris i 2010, men dog stadig under 2008-niveau. Kørselsøkonomien er tilbage til 2008-niveau, måske på grund af de 5 måneders vinter og deraf følgende brug af varmeapparat.

El-forbrug:

• 6207 kWh (5747 kWh i 2009)
• uge-gennemsnit: 119 kWh

Elforbruget er noget højere end i 2009.
 
 

Vand-forbrug:

• 148,8 m³ (146,7 m³ i 2009)
• uge-gennemsnit: 2,9 m³

2 m³ mere end året før.
 
 

Naturgas-forbrug:

• 2161,74 m³ (1960,55 m³ i 2009)
• uge-gennemsnit: 41,57 m³

Igen i år en stigning i gasforbruget, omend knap så stor, som stigningen fra 2008 til 2009. 2010 har, som allerede nævnt, været kendetegnet ved 5 måneders sne og kulde, så stigningen er vel forventelig.

Årets energiregnskab – 2009

Årets energiregnskab – 2008

Tankevækkende. En 8-kerners Xeon-processor – det er jo ikke engang ret meget regnekraft. Softwaren, der er brugt, er frit tilgængelig:

John The Ripper

Måske det ville være en god idé at teste sin egen password-fil?

Als die Nazis die Kommunisten holten,

habe ich geschwiegen;

ich war ja kein Kommunist.

- Martin Niemöller