/var/blog/messages

I USA’s kongres behandles et lovforslag, der skal forbyde lydløse kameraer:

Making Cameras Go Click

“[..] so silly it defies comment.”

Opdatering, 15/11 2008: Solgt.

Jeg har stadig mit Canon EF 50mm f/1.8 til salg. Det er det originale med metalfatning, afstandsskala og rigtig fokusring. Det fungerer perfekt og er uden ridser og slidmærker. Der kan medfølge et Skylight-filter, hvis køber ønsker det.

Prisen er 1100,- kr., inkl. modlysblænde ES-65III, evt. filter, front- og bagdæksel. Hvis modlysblænden ikke ønskes med, slår jeg 100,- kr. af prisen.

For 4½ år siden skrev jeg, at jeg søgte et studieflash-anlæg. Jeg var kommet frem til, at selvom mit daværende digitalkamera, et Olympus E-20P, var et glimrende kamera, så gav det mig ikke de bedre billeder jeg havde håbet på. Min konklusion var, at jeg havde gjort en bedre investering, hvis jeg havde anskaffet et flashanlæg.

For nylig annoncerede Canon så deres EOS 5D Mk. II og det var jo lige drengedrømmen – et full frame-kamera med de samme smarte features, som jeg har vænnet mig til i mit EOS 400D, primært sensor-rense-funktionen, som jeg ofte har nydt godt af.

Jeg var med andre ord tæt på at begå samme fejl igen, men i dag så jeg en salgsannonce, der mindede mig om mit gamle blog-indlæg. Et komplet sæt, bestående af et 900W flash-hoved, Manfrotto-stativ, stativ-ophængte baggrunde, to softbokse og paraply, gråkort og radio-trigger. To papir-baggrunde, en reflektor-skærm og et stativ til samme.

Det må jeg ha’, tænkte jeg – det er simpelthen alt det jeg ønskede mig for 4½ år siden. Så her til aften var sælger forbi og demonstrere det, og jeg endte med at købe det .

Nu har jeg fred i sindet, men mon ikke Maj-Britt vil bruge det imod mig, i laaaang tid fremover?

Opdatering, 2/10 2008: Solgt.

Det er et rigtig godt objektiv, men jeg har noget bedre (med et L på), så derfor er det til salg. Udover at være med Ultrasonic motor, har objektivet også en Macro-indstilling

Prisen – jeg tror det skal være omkring 1000,- kr., inklusiv EW-63B modlysblænden, som hverken var let at få fat i eller helt billig, samt front- og bagdæksel. Der kan medfølge et Hoya UV(0)-filter.

Opdatering, 15/11 2008: Solgt.

Jeg har mit Canon EF 50mm f/1.8 til salg. Det er det originale med metalfatning, afstandsskala og rigtig fokusring. Det fungerer perfekt og er uden ridser og slidmærker. Der kan medfølge et Skylight-filter, hvis køber ønsker det.

Prisen er 1100,- kr., inkl. modlysblænde ES-65III, evt. filter, front- og bagdæksel. Hvis modlysblænden ikke ønskes med, slår jeg 100,- kr. af prisen.

Jeg sad lige og surfede lidt rundt på Canons hjemmesider, efter produktbilleder i høj opløsning. På Canons hollandske hjemmeside faldt jeg over dette billede, som hermed udgør min ønskeseddel .

Advarsel: Popup-billedet er 1200×900 pixels

Da jeg købte mit EOS 400D var jeg godt klar over, at jeg var ilde stedt med vidvinkel-dækningen. Derfor valgte jeg at købe et kit-kamera, hvor der medfulgte et EF-S18-55mm f/3.5-5.6 II, da det kun var 5-600 kr. dyrere. Jeg har primært anvendt objektivet indendørs, hvor min 28-105mm sjældent tillod mig at få nok vidvinkel og objektivet er ikke så ringe, som det ofte er blevet gjort til – men det er af plast og det er et lavprisprodukt!

Nu blev jeg så træt af det – billederne af mine unger skal være gode, hver gang! Jeg har længe ønsket mig et supergodt objektiv og i Canon-regi betyder det et L-objektiv. Drømme-objektivet er helt klart EF24-70mm f/2.8L USM, men det er ikke nok vidvinkel på et APS-C-baseret kamera. EF16-35mm f/2.8L II USM synes jeg er lidt for kort og med en pris på godt 10.000 kr. var den også for dyr. Dermed var valget egentlig gjort let – det måtte blive EF17-40 f/4L USM, som Canon endog har med i deres nuværende cashback-kampagne.

Jeg søgte priser på internettet og faktisk var objektivet billigere hos danske photoshop.dk, end hos tyske TECHNIKdirekt.de. Objektiv og et 77mm Hoya UV-filter, samt forsendelse, løb op i 5703,- kr. – herfra skal så trækkes de 745,- kr., som Canon returnerer fra cashback-kampagnen.

Så i onsdags bestilte jeg det og fredag kom den røde mand med det. Undervejs har jeg spændt kunne følge det, først på photoshop.dk’s hjemmeside og efterfølgende hos Post Danmark. Meget tilfredsstillende service! Jeg må indrømme jeg blev noget forbløffet, da jeg stod med objektivet i hånden – det er længe siden jeg sidst har set et på nært hold og jeg havde glemt hvor stort det reelt er. Ikke mindst med modlysblænden på – kameraet kan dårlig ses bag det .

Det er kun ganske lidt jeg har nået at bruge det, men det føles rigtigt . Det er lydløst, lynhurtigt i fokus og da jeg har en Speedlite 580EX II kan jeg godt leve med en mindste blænde på kun 4 – det er trods alt primært indendørs, at jeg har brug for vidvinklen. Jeg tror dog nok jeg i højere grad vil tage billeder i raw-format fremover .

For få år tilbage var kamerahuset den nok mest uvæsentlige faktor, i bestræbelserne på at tage et godt billede. Langt vigtigere var forhold som objektiv-kvalitet, film-valg og ikke mindst fotografens evner. I dag er “film-valget” en del af kamerahusets kvaliteter og derfor er kamerahuset mere kritisk i dag, end i de analoge tider.

Ikke desto mindre er kamerahuset stadig nederst på min personlige liste over væsentlige faktorer for et (teknisk) godt billede. Selvom EOS 400D er Canons billigste DSLR, så besidder det så rigeligt de kvaliteter der skal til, for at kunne tage gode billeder på linje med de dyrere EOS 30D og 5D. Det er altså objektiverne og fotografen, der er den kritiske begrænsning.

Fotografen kan der ikke ændres på – men øvelse gør mester . Objektiver kan købes, men det bliver bestemt ikke før efter weekenden og det endda kun hvis vi vinder noget af lørdagens rekord-store lottopulje. Hvad har jeg så at gøre godt med? En EF50mm f/1.8, en EF-S18-55mm f/3.5-5.6 II, en EF28-105mm f/3.5-4.5 USM og en EF70-210mm f/4.

Sidstnævnte er brugt til vedstående billede. Et gammelt objektiv, et af de der kom frem i 1987, sammen med de to første EOS-kameraer, men dog ikke ganske ringe – det har jo f. eks. fast mindste blænde, omend så høj som 4. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan tage skarpe billeder – og det kan det, efter min bedste overbevisning. Men det kræver mindst blænde 8 eller højere og så skal der altså en del lys til, for ikke at få rystede billeder – tommelfingerreglen siger jo lukkerhastigheden mindst skal være 1 divideret med brændvidden i mm, dvs. ikke langsommere end 1/336 sekund ved fuld zoom. EXIF-data for billedet afslører, at lukkertiden var 1/200s og blænden 8, hvilket var hvad der kunne opnås på en gråvejrsdag.

Forhåbentlig var der ikke nogen alvorligt tilskadekomne, da jeg i forgårs fik en uventet lejlighed til at teste mit kamera. Bedst som jeg troede jeg kunne nå hjem til aftensmaden, så afbrød P4 min cd-musik med en trafikmelding – E20 spærret i venstre spor og nødsporet, lige før broen. Da jeg manglede et par kilometer i at være fremme, blev motorvejen åbenbart spærret helt af, mens der blev ryddet op. Så snart myldrede folk ud af bilerne, luftede hunde børn – og nogen af os, kameraer. Fra ca. kl. 16:15 til 17:00 holdt vi bare der.

Chokerende nok var der faktisk bilster der lod motoren gå i samtlige 45 minutter! Aircon’en skulle jo nødigt stoppe, uha!

Så lykkedes det at spare lidt penge sammen og få skruet kravene til mit nye D-SLR ned til et niveau, hvor de to parametre kunne mødes. Det blev ikke til drømmekameraet EOS 5D, men dets nyeste lillesøster, EOS 400D.

En sammenligning mellen 5D, 30D og 400D, på Digital Photography Review, viste stor lighed i tekniske specifikationer og til 400D’s fordel i flere tilfælde – f. eks. dens ultralyds-baserede sensor-renser (tyvstjålet fra Olympus, ville jeg mene). Der er dog ingen tvivl om, at EOS 400D føles som det det er – et plastkamera. Uden at have store hænder, føles kameraet stadig ubehageligt småt og jeg skal helt sikkert have sat et batterigreb på, så jeg kan holde det med mere end to fingre. Programknappen på oversiden af kameraet ligner noget fra et østtysk 70′er spejlreflekskamera og falder helt udenfor den smukke designlinje Canon ellers har holdt, siden introduktionen af det revolutionerende Canon T90.

Det væsentlige er selvfølgelig, om det tager gode billeder – og det synes jeg bestemt det gør. Billederne er skarpe, også i de situationer, hvor mit forrige D-SLR, et Olympus E-20P, havde svært ved at fokusere. Den indbyggede blitz er forbløffende god, men det skal suppleres med en Speedlite 580EX II, som butikken desværre havde udsolgt, men gerne skulle få igen, inden weekenden.

Mit foretrukne objektiv, et EF28-105mm f/3.5-4.5 USM, har nu fået en effektiv brædvidde på 45-168mm, men suppleres så af det medfølgende EF-S18-55mm f/3.5-5.6 II, med en effektiv brændvidde på 29-88mm – det kan tilgengæld ikke bruges på mit EOS-1N. Mit EF50mm f/1.8 bliver til et 80mm, når det anvendes på 400D’eren og er dermed tæt på de 100mm, som er optimal til portræt-fotografering. Da EF50mm f/1.8 samtidig er kendt for sin utrolige skarphed, kan det næppe blive meget bedre.

Jeg håber snart at kunne præsentere nye billeder, af mine dejlige døtre og Maj-Britt, min skønne yndlingsmodel og hustru.