Nedlægges Teknologirådet mon for at forhindre dem i at påpege politikernes dårlige beslutninger? Den nuværende regering har ikke nået at begå så mange brølere endnu, men der er masser at rydde op i – Kurt har nævnt IC4, digitalisering, med flere og vi kunne tilføje elektrificeringen af jernbanenettet, vedligeholdelsen af vores broer, veje, kloakker og jernbaner, politiets IT-systemer (POLSAG, POLPAI og POLTID) og et NemID, hvor den superhemmelige private nøgle, der beskytter alle ens personfølsomme data, er i hænderne på et firma der ejes af banksektoren (hvis troværdig efterhånden kræver nanoteknologi for at måles).

Der ligger masser af potentielt dårlige beslutninger foran den nuværende regering – og med en nedlæggelse af Teknologirådet er vejen banet for dem.

Imidlertid kan jeg godt se en idé i at differentiere selskabsskatten. Der kan ikke være nogen tvivl om, at virksomheder i for eksempel Lautrupparken i Ballerup, tæt på motorvej, tæt på S-togslinjen og i lækre grønne områder, har fået langt mere for deres skattepenge, end virksomheder på Agger tange. Generelt set er infrastrukturen bare bedre i nærheden af de store byer.

Derfor kunne der være god mening i at differentiere selskabsskatten ud fra virksomhedernes fysiske placering. Jo tættere på en storby (skal selvfølgelig defineres nærmere), jo højere selskabsskat. Dermed kan virksomhederne opnå skattemæssige fordele ved at flytte hele eller dele af virksomheden til “Udkantsdanmark”, hvilket burde være til glæde for alle.

Det er vel bare et spørgsmål om, at man får hvad man betaler for? Kan man nøjes med mindre, så kan man flytte ud og bruge en del af den sparede selskabsskat på højere lønninger, for at tiltrække arbejdskraft.

»De sagde, at den medicin, som jeg giver, er den rene gift«

Et sådant samarbejde strider imod mine videnskabelige principper, men det viser vigtigheden af at kunne gå på kompromis. Samarbejdet virker, patienter får den rette behandling og healerens datter vil følge i sin fars fodspor, men iklædt den rette medicinske uddannelse.

Besparelsen kan altså hurtigt blive reduceret, så det er til at føle på.

En følge af en afskaffelse af førtidspensionen er naturligvis, at vores egenindbetalinger skal føres tilbage. Statsministeren lægger op til, at vi enten kan flytte pengene til en privat pensionsordning eller få dem udbetalt til forbrug. Der er tale om et beløb i størrelsesorden 16-40 milliarder kroner. Et sådant beløb frigjort til forbrug er god medicin, i følge professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Til Politiken udtaler han:

»Rigtig mange vil omsætte pengene til forbrug, og derfor er et efterlønsindgreb et af de sjældne indgreb, som vil styrke økonomien på både kort og lang sigt. Du stimulerer forbruget her og nu, hvilket er tiltrængt efter krisen. Og du forbedrer det offentlige budget på længere sigt«

Her dør logikken helt, for mit vedkommende – lægmand, som jeg er. Hvis den økonomiske krise har lært os noget, så burde det da være, at stimulering af forbruget og den deraf følgende vækst, kun varmer kortvarigt? Rent matematisk giver det ikke nogen mening at tro på en stadig vækst i samfundet – renter og renters rente gælder også for vækst-procenter.

Det samfundet har brug for er måske snarere konsolidering? En indsats for at sikre, at vi kan bevare det nuværende niveau, snarere end en indsats for at nå et højere (og højere og højere) niveau. Hvordan skaber vi et nyt økonomisk system, som anerkender værdien af stabilitet? Hvordan får vi åbnet økonomernes øjne for, at konsolidering også er værdiskabende? Tillid er nøgleordet i økonomi og et velkonsolideret firma må alt andet lige være mere tillidsvækkende. Det er en myte, at man ikke kan være nyskabende eller udvikle sig, uden vækst – det handler blot om at sætte tæring efter næring.

Vækstpakker, frigørelse af særlige pensionsmidler eller efterløns-indbetalinger er ikke at sætte tæring efter næring. Vi kan ikke skabe vækst for de penge vi allerede har – det burde give sig selv. Vækst kræver tilførsel af nye ressourcer og da jorden kun har en begrænset mængde ressourcer, så skal vi ud over vækst-modellen, før vi kan opnå et stabilt, globalt økonomisk system.

Politiet, landets udøvende magt, har et privilegium, nemlig deres ret til at anvende fysisk magt. Det er i mine øjne et utroligt stort privilegium og dermed er politiet dybt forpligtede til at forvalte deres voldsanvendelse (for nu at kalde en spade for en spade) ekstremt varsomt.

Til at holde øje med politiet, og for den sags skyld de to andre søjler i magtens tredeling, har vi den frie presse. Af samme grund benævnes pressen ofte “den fjerde magt”.

Derfor er det rystende, når politiet melder ud med, at det er ok at udøve vold imod journalister, blot de befinder sig i mellem demonstranter. Det er en trussel imod vores demokrati, hvis den eneste kontrollerende magt ikke mere nyder myndighedernes beskyttelse, men officielt betragtes som lovligt bytte. Hvis journalisterne ikke kan opholde sig i brændpunkterne, selv når politiet er bekendt med deres tilstedeværelse, uden at risikere deres liv og helbred, så udøver politiet reelt censur, i strid med grundlovens paragraf 77:

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.

Det der ryster mig mest, og fylder mig med væmmelse over vores politi, er magthavernes arrogante afvisning af problemet. Hvis politiledelsen ikke selv kan se problemets omfang og samfundsmæssige rækkevidde, så er den simpelthen ikke kvalificeret til jobbet. Hvis politikerne ikke kan se problemets omfang og samfundsmæssige rækkevidde, så er de ikke værdige til at sidde på eller stræbe efter magten.

Frysende lejere skal have varmen ved lov.

- Det vigtigste er tillid i befolkningen, for det er borgerne, som er verdens bedste efterretningstjeneste. Det er befolkningen der skal ind og reagerer på unormale hændelser, de skal reagerer på personer som ændrer adfærd. Det er vores sidste bolværk mod terror

“Det er borgerne, som er verdens bedste efterretningstjeneste”? Hvad så med al den uddannelse man giver efterretningsagenter? Al den specialviden, som efterretningstjenester har opbygget gennem generationer? Er det værdiløst, for så er der bestemt milliarder af euro og dollars og rubler at spare!?

Politiarbejde bør overlades til politiet. Danskerne kan ikke engang finde ud af at holde til højre på motorvejene, så hvordan forestiller Bonnichsen sig, at vi skulle være observante nok til at genkende en terrortrussel?

“Wikileaks are for-hire mercenaries” – interessant synspunkt, men holder det vand, når nu alle deres samarbejdspartnere løber skrigende bort? Hvor skulle indtægten ligge for Wikileaks? Ikke desto mindre et væsentligt partsindlæg, som man bør læse igennem.

Ved 11-tiden kom nyheden om PISA-undersøgelsen, med de rekord-dårlige tal for danske skole-elevers læsning. Men frygt ej – allerede i morgen fremlægger regeringen et reformudspil, til løsning af problemet. Det er selvfølgelig velgennemtænkt, velgennemarbejdet, vendt og drejet af eksperterne, sammenlignet med andre landes initiativer og belagt med bladguld – alt sammen på under 24 timer. Ikke noget panik-lovgivning her!