Exit harddisk-skuffer

Som skrevet i indlægget “Minus 10°C”, har jeg investeret i to harddisk-skuffer til min FreeBSD-server. De har desværre vist sig at være en dårlig investering :sad:. Allerede efter et par dages brug, opdagede jeg et seriøst problem – der opstod CRC-fejl på den ene af diskene. Google angav, at den opståede type fejl skyldtes dårlig kabling og lidt eksperimentering viste, at fejlene forsvandt, hvis diskene kørte UDMA66, i stedet for UDMA100.

I dag har jeg så forsøgt at skifte kablerne, men uden succes. Derfor er harddiskene tilbage på deres vante plads i kabinettet og skufferne er lagt på hylden. Måske problemet skyldes en kombination af disk-model, kabel og controller, så de får en chance i en anden maskine – og ellers er de billigt til salg, hvis nogen vil eksperimentere :wink:.

Hvad skal man så have fat i? ICY DOCK synes at have nogen tilsvarende produkter, men risikerer jeg ikke bare samme problem med dem?

Om Uffe R. B. Andersen

Uffes weblog
Dette indlæg blev udgivet i Nørderi. Bogmærk permalinket.

One Response to Exit harddisk-skuffer

  1. Som opdatering kan nævnes, at jeg nu har sat den ene skuffe i en anden maskine, monteret med en 120GB Seagate disk. Maskinen har jeg så installeret med FreeBSD 7.0 og jeg har endnu ikke kunne konstatere nogen fejl. Så min mistanke retter sig mod onboard-controlleren i serveren og det er til at teste. I min Linux-server sidder nemlig en TX2-controller og den vil jeg snart kunne flytte over i FreeBSD’en.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.