Fogh og hans undskyldninger

Hr. Statsminister Anders Fogh-Rasmussen mener nu at have opbrugt sin kvote af undskyldninger for ugerninger udført af danskere og den danske regering, før, under og efter besættelsen. Således har han afvist at undskylde overfor de Spaniens-frivillige, der kæmpede i mod Francos fascister og dermed på samme side som kommunisterne.

Hr. Statsministeren kender åbenbart ikke udtrykket “Min fjendes fjende, er min ven”? Langt de færreste Spaniens-frivillige kan dokumteres at have været kommunister, snarere end anti-fascister. Ligeledes gælder iøvrigt for de Finlands-frivillige, der kæmpede mod kommunisterne og dermed på samme side som nazisterne – også her var der nok snarere tale om anti-kommunister, end nazister.

Fælles for begge grupper er, at de blev retsforfulgt efter deres hjemkomst, på trods af de ved deres udrejse ikke begik noget ulovligt – det blev først ulovliggjort, med tilbagevirkende kraft, efterfølgende. Det kan ikke undskyldes, men Hr. Statsministeren kunne godt gøre et forsøg.

Der mangler også en undskyldning overfor ofrene for den selvtægtsbølge, der gik gennem landet i dagene efter befrielsen. Unge piger der (angiveligt) havde haft forbindelse til tyske soldater, forretningsfolk der (angiveligt) havde handlet med tyskerne, osv. Modstandsbevægelsen formåede ikke at dæmme op for folks (forståelige) hævntørst og billederne af kronragede piger, der føres gennem spyttende folkemængder står den dag i dag som en skamstøtte over uciviliseret opførsel. Hvad enten skyldige eller ej – selvtægten var utilgivelig og kræver en undskyldning.