Forbyd religion og frigiv hash!

Det slog mig lige, mens jeg stod og smurte mig noget frokost 😈 . Religion og andre hallucinagener anvendes af folk til at opnå en virkelighedsflugt – til for en stund at lægge ansvar og fornuft fra sig.

Kigger man nøgternt på de personlige og samfundsmæssige skader, påført af henholdsvis religion og hash, så kan der ikke være tvivl om, at samfundet ville være bedre tjent med at forbyde religion og lovliggøre hash.

Kan kristne heteroseksuelle kureres?

Det fremgår af dagspressen, at den kristne forening Basis, mener at kunne “kurere” homoseksuelle kristne. Kristne, der kun er lidt homoseksuelle (hvad det så end dækker over) kan ved terapi ændre deres seksualitet, så den er i tråd med Basis’ (noget fundamentalistiske) bibel-fortolkning.

Egentlig er det vel mere interessant, om man ved tilsvarende terapi, kan kurere heteroseksuelle kristne for deres religiøsitet? I det 21. århundrede signalerer religiøs overbevisning kun, at man ikke har fulgt med i skolen, hverken i kristendoms-, historie eller biologi-undervisningen.

Nej til kirkevielser!

Nu bølger debatten igen – skal folkekirken have ret (eller pligt) til at foretage vielser af homoseksuelle? Debatten er jo helt forkert. Den burde i stedet dreje sig om folkekirkens ret til overhovedet at foretage vielser.

En vielse er ikke en kirkelig handling. Det er en juridisk aftale imellem to mennesker, de være sig af samme eller forskelligt køn. Vielsen bør foretages af en borgerlig myndighed, sådan som det i dag sker, når man gifter sig på rådhuset.

Det skal så være folkekirken, og øvrige trossamfund, frit stillet at tilbyde deres religiøse velsignelse af parret. Så kan folkekirken tage op til debat, om de ønsker at foretage den velsignelse af homoseksuelle – men alle trossamfund skal fratages retten til at foretage juridisk bindende vielser. Samtidig skal retten til ophævelse af den borgerlige vielse stadfæstes, så intet trossamfund kan have ret til at nægte deres medlemmer skilsmisse (i juridisk forstand – så kan de for min skyld godt fortsætte med at mene, at parret er for evigt forbundet i gud!!).

Ingen tvivl – jeg er ateist. Og ateismen har hårde tider i dagens Danmark og jeg fatter det ikke. Hvordan kan nogen mennesker, med mere end 7 års skolegang bag sig, fortsat seriøst tro på eksistens af en skabende gud – eller nogen andre skabede guder, for den sags skyld? Har folk virkelig ikke øjne for alle de lidelser, som religion i alle afskygninger dagligt bibringer verden? “Religion er opium for folket”, sagde Karl Marx engang og det var én ting han i hvert fald havde fat i. Alligevel er det åbenbart blevet moderne at bekende sig til en religion. Først kom den rabiate højrekatolistiske “The Passion of Christ” og nu er der en film på vej om Martin Luther, grundlæggeren af Protestantismen. Tør man håbe på, at der snart kommer en film om Friedrich Nietzsche? Manden der turde sige det, vi alle egentlig godt ved – Gud er død!!

Børn i bilen – bøn eller advarsel?

Vi kender dem allesammen, de der trekantede klistermærker bag på bilerne – “Børn i bilen”. Men hvad er de egentlig et udtryk for – er de en bøn eller advarsel?

I mange, mange år, var jeg ret irriteret på de skilte! Jeg var indigneret over, at vildt fremmede mennesker insinuerede, at jeg kørte uforsvarligt og burde passe bedre på, nu hvor jeg var i nærheden af en bil med børn i. Hvad er meningen? Der er vel ikke nogen i trafikken der tænker “Nå, der er ingen børn i den bil, så kan jeg godt køre helt tæt på, for så er det kun voksne der kommer til skade” eller “Når der kun er voksne i bilen kan jeg sagtens tillade mig at ramme den med 50 km/t, men hvis der er børn i, så må jeg hellere holde lidt afstand, så jeg kun rammer med 20 km/t”? Der er vel andre end mig, der konsekvent kører efter helt at undgå sammenstød?

Så en dag faldt ti-øren! Skiltet er en advarsel til andre trafikanter – “Advarsel!! Jeg har børn i bilen og interesserer mig derfor overhovedet ikke om, hvad der foregår i trafikken omkring mig (hvis mine børn ikke er i bilen, så er jeg på vej for at hente dem i dagplejen/børnehaven/skolen og jeg er sent på – jeg skal nå frem til tiden og andres liv og helbred er mig ligegyldige)”! Som mangeårig motorcyklist har jeg alt for oftet været tæt på ulykker, forårsaget af uopmærksomme trafikanter (læs: bilister – altid bilister). Og de værste er dem med børn i bilen. De skal kigge alle andre steder hen end ud i trafikken, de skal samle sutter op og andre vigtige ting – skidt med om det koster andre mennesker livet.

Nu er jeg så selv blevet far – og bilist. Der vil aldrig komme et “Børn i bilen”-skilt bagpå vores bil! Jeg vil fortsat køre forsvarligt – og så må mine børn affinde sig med at være 2. prioritet, når de er med i bilen.

Så er jeg far til tvillinger!

Nu kan jeg kun udtale mig på egne vegne – og det er jo ikke min krop, der har været udsat for hormonbehandlinger, ægudtagning og -oplægning, kvalme og 4 måneders aflastning på sofaen – men jeg synes det har været det hele værd :cool:.

I tirsdags fik Maj-Britt foretaget planlagt kejsersnit – kl. 09:14 kom Emma til verden og to minutter efter fulgte så Andrea :grin:. De to dejligste små piger. Bortset fra, at de faktisk ikke var så små – Emma vejede 2900 gram og var 50 cm, mens Andrea vejede 2600 gram og var 49 cm.

De er pragtfulde – det er børn jo og endnu mere når det er ens egne :mrgreen:. Mor er oppegående, men vil nok være indlagt indtil starten af næste uge. Tiden skal bla. bruges på at træne stereo-amning og på i almindelighed at komme over operationen. Jeg er indlagt sammen med Maj-Britt, så vi har en enestue og kan koncentrere os om pigerne. Jeg tager lidt på arbejde, så jeg kan spare på fædreorloven, indtil pigerne kommer hjem. Så skal der rå-hygges :grin:.

Så er det nu!

Om 25 minutter kører Maj-Britt og jeg afsted til Herlev Sygehus. Om mindre end 4 timer er vi forældre til tvillinger :smile:. Der går nok et par dage, før jeg igen kommer forbi en computer, men så skal jeg nok skrive om resultatet.

Sidste chance

Så er det snart weekend og dermed min sidste chance for at nå alt det, som jeg nu skal nå, inden jeg pludselig er far :shock:.

For det bliver i næste uge, det ved vi allerede med sikkerhed – men jeg vil nu ikke komme nærmere ind på tidspunktet her :cool:. Det er en sær fornemmelse – hvordan skal man kunne forholde sig til den omvæltning, som man ved der vil komme? Venner og bekendte tuder en ørerne fulde med trøstende ord, som “Du kan slet ikke forestille dig, hvor hårdt det bliver” eller “Hvis I tror de 4 måneder med sygemelding og aflastning har været hårde, så bare vent!!”. Ærlig talt – det kan vi jo ikke bruge til en s…! Hvis vi alligevel ikke kan forestille os det, hvorfor skal vi så partout have det beskrevet hele tiden? Jeg tror da ikke det bliver let, så’n at skulle være far til tvillinger, men derfor kan jeg vel godt glæde mig over, at den problemfyldte graviditet er overstået? Glæde mig over, at min elskede hustru snart får sin krop igen, kan sove roligt om natten, trække vejret dybt og spise mere end to mundfulde, uden at få kvalme – ja, selv hendes putteri om natten glæder jeg mig til at få igen (det går nok over, men lige nu savner jeg det :wink:).

Jeg skal have samlet puslebordet, en lækker model fra Ikea, som vi ret hurtigt blev enige om var det smarteste vi havde set (håber alle delene er der!!). Jeg skal have den anden af tremmesengene ind i barneværelset (gad vide hvad dyreværnsorganisationerne egentlig siger til tremmebørn?), bestilt et mørklægnings-rullegardin og have ryddet op i alt det jeg har rykket ud af mit tidligere arbejdsværelse. Jeg skal ud og kigge på nye madrasser (120×60 cm) eller alternativt have vasket betrækket på dem vi fik med sengene – til en start skal ungerne jo alligevel ligge i deres lifte, så jeg regner med at allergi-risikoen ved at bruge brugte madrasser er minimal.

Bliver der tid til overs, så skal græsset slås og diverse buske beskæres. Så er den weekend nok også gået :???:. Næste uge bliver for vild :-D.