Hvor gammelt er mit Canon fotoudstyr?

Hvis du, ligesom jeg, godt kan lide tanken om en god handel på eBay eller QXL, så har du nok også stået med ønsket om at kunne aldersbestemme købsemnet, før afslutnnig af handlen.

Det er faktisk muligt med det meste af Canons SLR-udstyr – kamerahuse såvel som objektiver og endda ældre kameraer som A-1 og de tilhørende FD-objektiver. Ganske vist bruger Canon, som regel, fortløbende serienumre, men det kan man næsten kun bruge til at sammenligne to identiske stykker udstyr.

Imidlertid bruger Canon også en anden kodemærkning af det meste udstyr. Hvordan koden er stykket sammen er oprindeligt beskrevet af Bob Atkins på Photo.net, i artiklen »Canon Date Codes«, (Opdatering, 21/6 2007: Den komplette artikel ligger nu på Bob Atkins egen hjemmeside) men her er nu en fordansket version.

EOS600 - produktionskode i filmmagasinet - klik for større billedeI kamerahusene finder man koden i filmmagasinet, skrevet med blank sort skrift på sort baggrund – altså ikke just iøjenfaldende. På objektiverne står koden med hvid skrift på objektivets bagende. I begge tilfælde skal man påregne at have noget godt lys til rådighed, for at se skriften.

Koden vil ligne noget i stil med “U1140F”. Første bogstav angiver fabrikationsår, hvor A = 1960, B = 1961, …, U = 1980, …, Z = 1985. De efterfølgende 2 tal angiver produktionsmåned og de to sidste tal er en intern kode, uden relevans for aldersbestemmelsen. I eksemplet “U1140F”er der altså tale om udstyr produceret i november 1980. Nogen gang undlades det foranstående nul i månedsangivelsen, så “Y362” svarer til marts 1984. Det sidste bogstav angiver fabrikkens navn – “F” står for Fukushima, som var Canons hovedfabrik fra starten af 70’erne og frem til 1991.

I 1986 starter årstalskoden forfra med “A”, men nu placeres fabriksnavns-koden forrest. Et SLR-kamera fra 1994, produceret på Canons fabrik i Oita, vil derfor have en kode, der starter med “OI”.

EF50mm/f:1.8 - produktionskode bag på objektivet - klik for større billede
Som nævnt er de fleste Canon-objektiver også mærket efter dette system. Canons SLR-objektiver fabrikeres i Utsonomiya, så koden vil typisk starte med “U”. Før 1986 fremgik produktionsstedet dog ikke af koden. Billedet viser mit EF50mm/f:1.8 og koden ses øverst, over linselementet.

Fra min egen samling har jeg konstateret, at for eksempel EF28-105mm/f:3.5-4.5 USM ikke er mærket med denne kode. Tilgengæld fandt jeg koderne på alt andet udstyr og det spænder fra juni 1973 (FD135mm f/2.5 S. C.) til juni 1996 (EOS-1N). Min søsters to EOS650-huse er produceret i hhv. marts 1987 og februar 1988, men serienumrene er adskilt af 805294 numre – jeg havde hidtil troet, at der var langt mere end blot 11 måneder i mellem dem.

I hverdagen er denne information nok ikke specielt anvendelig, men skal du købe et brugt kamera eller objektiv, så få sælger til at oplyse koden – så kan du i hvert fald undgå situationer som den jeg kom i, da jeg troede jeg havde købt et EF28-105mm/f:3.5-4.5 II USM, mens der faktisk var tale om en langt ældre Mk. I-model (der dog fungerer upåklageligt).

Hvilken Stofen Omni bouncer?

Hvis du er i tvivl om, hvilken Stofen Omni bouncer der passer på din blitz, så har svenske A&T Phototech en fin liste – Vilken Omni Bounce passar min blixt?

Nederst i listen er en tabel, gengivet her nedenfor, med den information du ikke finder hos Stofen selv – nemlig målene på de forskellige modeller:

Bouncer mm.
OM-T32 24 x 61
OM-EW ?
OM-4X 31 x 58
OM-EX 35 x 60
OM-SB5 36 x 60
OM-600 38 x 55
OM-MZ2 39 x 65
OM-PZ8 39 x 68
OM-300TL 37 x 78
OM-MZ3 40 x 66
OM-PZ4 40 x 67
OM-522 40 x 68
OM-UNI 41 x 63
OM-C 41 x 71
OM-EZ 44 x 80
OM-B 43 x 70
OM-MZ40 48 x 68
OM-SB16 48 x 75
OM-4000 52 x 77
OM-MZ70 54 x 90
OM-MZ50 55 x 90
OM-CT60 69 x 107


Så hvis du har en blitz der ikke lige fremgår af Stofens kompatibilitetsliste, så må du have tommestokken frem og måle faklen på din blitz – så skulle der være mulighed for at finde en passende bouncer alligevel :grin:.

Personligt må jeg have følgende modeller på min jule-ønskeseddel:
OM-EZ – til min Speedlite 540EZ og Carena 300AF
OM-422 – til min Sunpak DX30 (til mit gamle Canon A-1)

Alternativet er at tage en tom sprinklervædske-dunk og så selv lave en bouncer. Dunkens mælkehvide plast har tilnærmelelsesvis samme egenskaber som de rigtige bouncere, men til en noget lavere pris.