Grundlæggende hjemmeside-programmering

Hvad står der allerøverst, oppe i toppen af dit browservindue? I den brede del af rammen, hvor knapperne til minimering, maksimering og lukning af vinduet typisk befinder sig?

Når du er her, på min weblog, så bør der stå noget med /var/blog/messages. En gang i mellem kommer man dog ud for sider, hvor forfatteren ikke har fået ændret dokumenttitlen, i forhold til den skabelon, der følger med hans editor. Som for eksempel her hos Peugeot Ballerup. Heldigvis er de gode til at reparere biler og det er jo deres læst.

De er ikke alene – en Google-søgning giver 32.900.000 hits på ordene “untitled document“!

Det synes jeg tilgengæld er lidt skræmmende, for blandt de knap 33 millioner hjemmesider må der simpelthen også være sider, der er lavet af eksperter – ligesom Peugeot Ballerups hjemmeside givetvis er.

Så dagens html-hint er – udfyld mellem dine <title></title>-tags :wink:.