En kollega er ved at flytte og tilbød mig et par Disney-plakater som hendes egne børn var vokset fra. I dag huskede jeg at få dem med hjem, forsvarligt indpakket i et paprør. Det vakte naturligvis pigernes nysgerrighed, da jeg kom hjem med det og de skulle straks vide, hvad der var i, så jeg tog plakaterne ud og holdt dem op. Nu havde jeg ikke selv set dem, men det var to ret store – måske 120×60 cm – plakater med hhv. Bambi og Aladdin.
Pigerne var vilde med dem og spurgte straks, hvad vi skulle gøre med dem og jeg svarede, at vi kunne hænge dem over deres senge…
Det fik Andrea til at kigge noget spekulativt på de store plakater, hvorefter hun kiggede bekymret på mig og sagde “Så kan jeg jo ikke komme ud af sengen!”. Det var ret svært ikke at komme til at grine, men jeg måtte jo erkende min mangelfulde formulering og forklare, at det jeg faktisk ville have sagt var, at de skulle hænge på væggen, over sengen.
Så så Andrea straks mere forstående ud 
.
. Så viskelæderet ligger her endnu, som en (meget lav) skamstøtte over en fars mangelfuldhed 
.
Desværre er indlæggene forsvundet, da 
. Kameraet blev fundet frem, just-in-case, men den kom ikke igen – billedet her er fra Forsvarets temaside om EH-101.