Skoreparation +1 år

Det er nu 1 år siden, at jeg skrev om mine oplevelser med skoreparation – i særdeleshed med hæleflækning. Så det er vel på plads med en status – hvordan har hælene på mine sko det nu?

Helt ufatteligt – jeg har faktisk ikke haft behov for at få repareret nogen af dem endnu. Mr. Lihn’s hælekapper må være noget mere slidstærke end “Vagabonds” originale. Der er dog det forbehold, at siden vi fik automobil, sidste sommer, har jeg ikke gået de daglige 2 x 1,5 km., fra stationen til arbejde og retur. Det er klart, at det udgør en væsentlig del af sko-sliddet, så i reelle tal er forbedringen nok mindre. Skoene holder dog og det var nok min største tvivl – jeg havde regnet med, at limen ville opløses og hælekapperne ville falde af.

Fruen har også sat sin lid til Mr. Lihn i det forløbne år – det reddede blandt andet et par støvler, hvor sålen var gået løs, samt et par hunde-dyre højhælede sko, hvor stiletten havde ramt i mellem nogen brosten og var blevet temmelig hærget. Det var ikke gratis at få lavet, men resultatet blev acceptabelt og en dagsløn sparet :roll:.

Summa summarum – jeg vil fortsat gerne anbefale, at man kontakter sin lokale hælebar, før man smider et par slidte sko ud. Der kan hentes meget!

6 thoughts on “Skoreparation +1 år”

  1. Hej Lars

    Så meget reklameværdi tror jeg ikke min blog har – trods alt :smile:. Retfærdighedsvis skal det da også lige nævnes, at kort tid efter jeg skrev ovenstående, så gik hælene faktisk løs på to af de par sko jeg havde fået repareret.

  2. kære ven du glemmer at skrive at lins folk er faglærte, det er folkene sjældent i hælebarer, jeg har fået flere sko ødelagt ved at bruge hælebare hvor de ikke var udlærte, ok det var “billigt” men skoene var ødelagte, så gå til en med et svendebrev, og ikke en tillært
    MVH.Helge

  3. Hej Helge

    Det glemmer jeg bestemt ikke, for det ved jeg ikke om de er – du postulerer det her, men det er også det eneste jeg ved om den sag. Desuden skriver jeg ikke noget om kvaliteten af hælebarer i almindelighed, men specifikt om Mr. Lihn – jeg har ikke brugt andre, så jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten af andre. Når jeg henviser til hælebarer er det mest fordi jeg ved, at sådanne findes – jeg ville sgu’ ikke vide, hvor jeg skulle finde en skomager i dagens Danmark, men jeg kunne forestille mig, at sådan en er dyrere end hælebaren og så dyre sko har jeg altså ikke – så kan jeg lige så godt købe nye.

  4. kære Helge
    De fleste er udlært service skomager hos os Mr.lihn dem der ikke er udlært har vi oplært grundigt.
    Så du skal være velkommen hos mr. lihn.
    mvh
    Frank Lihn:wink:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *