Sidste chance

Så er det snart weekend og dermed min sidste chance for at nå alt det, som jeg nu skal nå, inden jeg pludselig er far :shock:.

For det bliver i næste uge, det ved vi allerede med sikkerhed – men jeg vil nu ikke komme nærmere ind på tidspunktet her :cool:. Det er en sær fornemmelse – hvordan skal man kunne forholde sig til den omvæltning, som man ved der vil komme? Venner og bekendte tuder en ørerne fulde med trøstende ord, som “Du kan slet ikke forestille dig, hvor hårdt det bliver” eller “Hvis I tror de 4 måneder med sygemelding og aflastning har været hårde, så bare vent!!”. Ærlig talt – det kan vi jo ikke bruge til en s…! Hvis vi alligevel ikke kan forestille os det, hvorfor skal vi så partout have det beskrevet hele tiden? Jeg tror da ikke det bliver let, så’n at skulle være far til tvillinger, men derfor kan jeg vel godt glæde mig over, at den problemfyldte graviditet er overstået? Glæde mig over, at min elskede hustru snart får sin krop igen, kan sove roligt om natten, trække vejret dybt og spise mere end to mundfulde, uden at få kvalme – ja, selv hendes putteri om natten glæder jeg mig til at få igen (det går nok over, men lige nu savner jeg det :wink:).

Jeg skal have samlet puslebordet, en lækker model fra Ikea, som vi ret hurtigt blev enige om var det smarteste vi havde set (håber alle delene er der!!). Jeg skal have den anden af tremmesengene ind i barneværelset (gad vide hvad dyreværnsorganisationerne egentlig siger til tremmebørn?), bestilt et mørklægnings-rullegardin og have ryddet op i alt det jeg har rykket ud af mit tidligere arbejdsværelse. Jeg skal ud og kigge på nye madrasser (120×60 cm) eller alternativt have vasket betrækket på dem vi fik med sengene – til en start skal ungerne jo alligevel ligge i deres lifte, så jeg regner med at allergi-risikoen ved at bruge brugte madrasser er minimal.

Bliver der tid til overs, så skal græsset slås og diverse buske beskæres. Så er den weekend nok også gået :???:. Næste uge bliver for vild :-D.