Hvor der er vilje er der en vej – en lang historie med en Happy End.

Endnu en fortælling fra arkivet :grin:. Det her er vel nærmest min yndlingshistorie, om livet som motorcyklist! Den viser fordele og ulemper, men først og fremmest sammenholdet mellem motorcyklister! I forhold til den originale news-posting har jeg smidt et par billeder fra weekenden med :smile:.

From: urb@image.dk (Uffe R. B. Andersen)
Newsgroups: dk.fritid.motorcykel
Subject: Hvor der er vilje er der en vej - en lang historie med en Happy End.
Date: Mon, 07 Sep 1998 22:18:18 GMT
Organization: Traumatic Web Experiences
Reply-To: urb@image.dk
Message-ID: <35f458e6.9493220@news.image.dk>
X-Newsreader: Forte Agent 1.5/32.452
MIME-Version: 1.0
Content-Type: text/plain; charset=ISO-8859-1
Content-Transfer-Encoding: 8bit
NNTP-Posting-Host: pm26-37.image.dk
X-Trace: 8 Sep 1998 00:18:14 +0200, pm26-37.image.dk
Lines: 131
Path: news4.image.dk!pm26-37.image.dk
Xref: news4.image.dk dk.fritid.motorcykel:8319

Denne beretning tilegnes Søren Holm, Midtfyns MC Import og Eggert
Boserup. Uden deres fuldstændig uselviske indsats havde jeg ikke kunne
sidde her iaften, med et lille smil på læben og skrive om en weekend,
der blev så meget dyrere end beregnet. Hvis Guzzi har en skytshelgen,
så også en tak til hende.
Første weekend i september er altid præget af aktiviteter, der kræver
fravalg, snarere end valg. I år således Mosten Race Day, Sydfynstræf
og et 25 års jubilæum på Midtfyns Gymnasium. Nå ja, valget var truffet
- for to måneder siden indløstes spisebillet til jubilæet.
Sydfynstræffet var lige om hjørnet, så det kunne nås lørdag og søndag.
Der skulle bevilges frihed fra jobbet fra kl. 13, hvis det hele skulle
nås. Chefen storsindet, men en server ville det anderledes og klokken
blev 14. Hjem, spise og pakke - afsted kl. 16.
Jeg kører altid over Roskilde, når jeg skal til Fyn - gammel vane fra
tiden med BSA'en. Ikke den fredag, for nu havde vi jo travlt, rigtigt
travlt og så er det bedre (for økonomien bla.) at køre stærkt på
motorvejen. Dårligt valg - 7 km kø ved Køge! Bryder med et princip og
triller afsted mellem rækkerne - vi har jo travlt. Efter Køge, fri
bane… 160, 170, 180, 190. Jeg ved det nu er ubehageligt for kæresten
bagpå, men vi har travlt. Mærker et stød i fodhvilerne. Et til. Farten
ned, 180, 170, 160. Ingenting. Når Ringsted efter 50(!) minutters
kørsel og kører af motorvejen for at tanke; ser en MC-betjent der skal
samme vej som os, men han ombestemmer sig og kører mod København
(måske han tidligere havde knaldet en MC'ist og ikke gad mere den
dag?). Tanker og fortsætter mod broen - pæn fart, vi har stadig
travlt, festen starter kl 18:30. Mærker foruroligende stød i
fodhvilerne! Farten lidt ned, men efter betaling af weekendens første
broafgift sættes farten op - en Guzzi kan åbenbart ikke køre stærkt
nok til at den letter forhjulet når man runder toppen af
Storebæltsbroen, men nu er det forsøgt! Stødet i fodhvilerne kommer og
går, men nu er det blevet rutine - kurven på motorvejen rundt om
Nyborg tages med rolige 190.
Af motorvejen og mod Fåborg - det kan faktisk nås, klokken er ca.
17:20 og der skal være tid til et bad og omklædning hos mine forældre.
Hovedvej 8 er en gammel bekendt, efter 10 år i sjællandsk eksil og
jævnlige besøg hos forældrene. Stødene i fodhvilerne er væk, det var
åbenbart et højhastighedsproblem og nu kører vi ikke over 150 på de
åbne stræk. Kommer ind i Ørbæk bag en langsom bilist - når frem til
rundkørslen.
Hertil må knyttes en kommentar: For de ikke-lokalkendte kan nævnes, at
rundkørslen i Ørbæk ligger ved siden af hovedvejen - så hvis man
kommer fra Fåborg-siden kan man køre en lastvogn igennem den, uden at
dreje på rattet, men fra Nyborg-siden skal man slå et ordentligt slag
- hvis man da ikke vælger at køre henover den, hvilket let lader sig
gøre, da den er lav, fint afrundet og belagt med brosten.
Så kan man jo også komme foran fjoget i bilen, så som tænkt så gjort -
vupti, hops, henover et stk. rundkørsel. Nogen slår mig under fødderne
med et baseball-bat og et sted i nærheden flår nogen en mælkejunge
midtover. Baghjulet blokerer og Guzzi'en skrider - kobler ud, hjulet
snurrer igen - kobler til, denne gang er det en mindre mælkejunge.
Trækker ind til siden og lader bilisten komme forbi igen - der blev
ingen point for stil, for den overhaling. Stiger af, stiller cyklen,
krammer kæresten - vi er stadig i live og hvad betyder det så at have
haft travlt?
Ingen TopHjælp, ingen Falck, men skiltet jeg læner mig op af skriver
14 km til Ringe - måske Søren, som i sin tid, i denne weekend for
nøjagtig 2 år siden, solgte mig Guzzi'en, er hjemme? Nej. Han træffes
dog på mobilen og rystes - stiller diagnosen knækket kardankryds - det
burde ikke kunne ske, cyklen rundede blot 32.000 km lige efter
Ringsted. Han skal dog ikke noget lørdag formiddag og hvor lang tid
kan det tage at skifte et kardankryds?
Lørdag formiddag - jeg nåede ikke jubilæumsspisningen aftenen før, men
der var stadig øl da jeg kom. Da jeg stikker hovedet ud under dynen,
betvivler jeg der var flere da jeg gik. Bad, morgenmad, Søren ankommer
i varevognen kl 10:15. Til Ørbæk og cyklen er der stadig - tror
pokker. Det havde været rart med en rampe at køre den op ad, men vi er
tre og så kan man jo løfte den ind i. Ankommer til Midtfyns MC Import
i Vantinge klokken 11:25 - vi har travlt, vi skal have bekræftet
diagnosen og til Odense efter et nyt kardankryds inden kl. 12. Cyklen
er i værkstedet kl. 11:30 og 11:45 er baghjul, lydpotter, støddæmpere,
fodhvilere og bagsvinger pillet af - Søren satte ny personlig rekord.
Ringer til Korup MC - skønne spildte kræfter, der er udsolgt af
kardanled. Mismodet melder sig, så tæt på og så alligevel.
Der sættes kaffe over, så tænker man bedre! De Voss i Frederikssund
har garanteret stumpen, men der er langt fra midtfyn, når klokken
nærmer sig lørdag middag. Hvorlænge mon de har åbent? Stumpen skal jo
bestilles, så de får et ring. Mirakel - de har åbent til kl. 14. Hvis
man nu kunne få nogen til at hente kardankrydset.... Ringer til
Eggert, "Har du nogen planer for idag?". "Nøeej, egentlig ikke", men
der mærkes alligevel en vis vantro hos tilhøreren, medens min bøn
fremsættes. Heldigvis er det et håbløst projekt og det kan man jo
svært stå for - Eggert indvilger, "Ring til mig kl. 14, så må finde ud
af at få det til Fyn". Utroligt.
Ventetiden fordrives med at besigtige Midtfyns MC Imports øjeblikkelig
lagerbeholdning - der prøvekøres en V65 Lario, Maj-Britt lokkes og
presses, til også hun tager en tur. Lidt bredere et smil og hun havde
flækket sin hjelm. "Hvad med en LM III ombygget med Daytona tank, sæde
og kåbe?", lokker Søren. "Næeh tak, men hvad er den røde LM III for
en?". "Sød lille sag, 1000ccm motor, 40mm karburatorer, elektronisk
tænding, Marzocchi forgaffel". Lille ulv i fåreklæder.
Eggert er tilbage, der aftales en udveksling i Korsør - et kardankryds
mod 2000 kr. "Vælg en!", siger Søren. "Den røde er sød", siger jeg.
"Koblingen glider", siger en gæst. "Først over 190 og den trænger til
at blive rørt", siger Søren. Så sandelig - da den endelig starter, må
turen foregå uden lys og en formaning - "lad den nu ikke gå istå". I
Nyborg tankes, den starter fint og der er lys på nu. Broen passeres og
weekendens anden broafgift betales. Ved afkørslen til Korsør står
Eggert og kæresten - de vinker, de må ku' li' os endnu!
Rygepause. Den er slem, den Guzzi - anstrengende håndstilling. Lau har
været forbi på Duc'en og spørge om de var kørt i stykker, pænt af ham.
Eggert prøver Guzzi'en, medens tøserne henter is på en tankstation.
Eggert bekræfter af den glider i koblingen ved 190 i modvind - i
medvind klarer den uproblematisk 210. Penge og kardankryds udveksles,
jeg bukker og nejer og takker for hjælpen - hvad mon vi sættes til at
hjælpe Eggert og Pernille med, når gælden skal indfries?
Retur over broen, efter weekendens tredje broafgift og tilbage til
Vantinge. Nu har vi ikke så travlt mere, så med rolig hånd, kaffe- og
rygepauser, renses kardanhus og gearkassens udgangsaksel for spåner.
Underlige spåner - det viser sig at være nåle fra krydsets lejer. De
fleste er ca. 1,5mm lange, en enkelt 8mm. Det tager længere tid at
samle - en låsemøtrik var havnet i et topnøglesæt, der var blevet lagt
på plads. Klokken 20 rulles cyklen ud, op på centralbenet og startes.
Med hjertet i halsen sættes i gear - har gearkassen og kron- og
spidshjulene overlevet? Pyha, ingen mislyde, blot den sædvanlige
højfrekvente hylen fra close-ratio gearkassen.
Vi pakker, takker Søren af hele hjertet og kører hjem til mine
forældre. Lørdag nat sover vi godt, men må undvære Sydfynstræffet.
Søndag køres en tur i det Sydfynske - er der ikke stadig en mislyd?
Nej, det må være "Fantomsmerter", Guzzi'en ruller stabilt.
Efter betaling af weekendens fjerde broafgift og en begivenhedsløs tur
over Sjælland, er vi hjemme i Rødovre klokken 22, drikker en kop the
og noget mere kaffe. En ganske normal afslutning på en weekend, der
dog var noget ud over det sædvanlige.

--
Med venlig hilsen - Sincerely
Uffe R. B. Andersen - mailto:urb@image.dk
http://www.image.dk/~urb/

'Loud pipes saves lives' - sandheden om fri udblæsning.

Epilog: 1½ år senere blev kardankrydset igen skiftet. Søren og jeg havde ikke skiftet kardankrydsets bæreleje i bagsvingeren og det var til syneladende for løst, så kardankrydset havde løbet rundt i lejet og var blevet helt blåt af varmen. Så husk at kontrollere bærelejerne – kardankrydset skal gå stramt i lejet, ellers går det galt igen.