1 år og 5 dage

Det gik helt hen over hovedet på mig selv – men det var faktisk den 10. marts 2004, at jeg postede de første indlæg på min weblog :cool:. Den dag skriver jeg blandt andet:

Der skal skiftes luftfilter, olie, oliefilter og tændrør på Guzzi’en og så skal den også lige vaskes og pudses.

Nuvel – det blev vist aldrig noget sidste år 🙄 (men den klarede Bakken-turen alligevel). Måske i år – der skal i hvert fald gøres en del, før Guzzi’en kommer ud at køre. Og det bliver ikke til Bakkens åbning i år, da det allerede er i overmorgen og det er også alt for koldt – jeg har taget turen én gang i snevejr og det må være nok.

Det er måske ikke blevet verdens mest besøgte weblog, men jeg har da fået nye nogle gode bekendtskaber ud af det (I ved hvem I er og ingen nævnt, ingen glemt :mrgreen:). Vigtigst for mig, så har jeg et sted, hvor jeg kan komme af med tanker, idéer og oplevelser og hvor jeg kan blive be- eller afkræftet, i det jeg skriver.