Jeg påtænker at migrere min Linux-server til FreeBSD. Redhats nye Fedora-distribution har for kort levetid – 6-12 måneder – og skal jeg alligevel til at sætte mig ind i en anden distribution, så kan jeg lige så godt overveje FreeBSD.
!@(U100_TX2.jpg:R150 thickbox: “© Promise Technology, Inc. – Klik for større billede”)
I min nuværende server sidder der en 120 GB disk, der fungerer som lagerplads for alle mine og Maj-Britts dokumenter, mails og digitalfotos. Den er formatteret med reiserfs, som FreeBSD ikke kender. Så for at få data over på en evt. FreeBSD-server, har jeg indkøbt en ekstra 120 GB disk. Samtidig købte jeg en Promise TX2 ATA-100-diskkontroller, så jeg kan få det fulde udbytte af de nye diskes hurtigere overførselshastigheder.
Et af tidens varme emner er WLAN. So ein ding muss Ich auch haben, så jeg købte et Netgear WG311T WLAN-kort til serveren. Tanken er at sætte det op med WPA, så sikkerheden er i top.
Det hele skulle så sættes i serveren – og som altid, så vil sådan noget ikke som det skal 
. Grafik-kort, to Ethernet-kort, et disk-kontroller-kort og et WLAN-kort – hvor svært kan det være? Jo, disk-kontrolleren ville have samme IRQ som det ene Ethernet-kort og WLAN-kortet samme IRQ som grafik-kortet. Den indbyggede ATA-66-kontroller (som er ubrugelig) delte en IRQ med det sidste Ethernet-kort og det var så stort det det eneste der virkede.
Grafik-kortet kunne fratages sin IRQ i BIOS‘en, men ingen af de andre kort ville overtage den 
. Det tog timer med flytten rundt på alle kortene, før kabalen gik op – men det lykkedes at få alle enheder til at virke.
Umiddelbart har det betydet et gevaldigt løft for min IMAP-mailserver – her mærkes det tydeligt, at den nye Promise-kontroller er 3 gange så hurtig, som den indbyggede. Desværre driller WLAN-kortet stadig – madwifi-driveren er ustabil og maskinen går ned, når WLAN-kortet sættes til 54 Mbit 
og jeg er kommet i tvivl om, om jeg overhovedet kan få det til at køre i Master-mode (så det er Access Point for mit WLAN), samtidig med at det skal bruge WPA.
Når jeg får det hele til at virke – i Linux’en – så skal det migreres til FreeBSD. Det skal nok også give problemer… FreeBSD er let at sætte op med disk-spejling, så når alle data er flyttet over til den nye server, så kan den gamle disk følge med og dermed mindske følgerne af et evt. fremtidigt disk-sammenbrud.
Hej Uffe,
Hvis du alligevel skal skifte dist, må jeg så anbefale et kig på Gentoo Linux?
Jeg har 5-6 års erfaring med Linux og har prøvet en masse forskellige distributioner, bla. RedHat, SuSE, Debian m.m.
Gentoo Linux er en blanding af det bedste fra Linux og FreeBSD, dog med alle fordelene som følger med Linux, bla. den massive udvikling i forhold til FreeBSD.
Du kan læse en masse om Gentoo på http://www.gentoo.org, men jeg anbefaler at du kaster dig ud i det og giver det en chance. Installationen kan være en smule omfattende ved første øjekast, hvis man er vant til point-and-click installationer, men følger man de utallige rigtig gode guides der findes på deres side, så går det som en leg. Der findes en komplet installations-håndbog som tager dig igennem installationen step-by-step.
En af de største forcer ved Gentoo er Portage-systemet, som er deres pakke/installations-system (i stil med RedHat’s RPM-system). Det er taget direkte fra FreeBSD og gør installation væsentligt nemmere og mere overskueligt end hos f.eks. RedHat og Debian.
Jeg har 4 års erfaring som systemadministrator og systemudvikler på Linux-servere og har blandt andet haft ansvaret for etablering af komplet Linux serverpark for en større landsdækkende virksomhed. Her har jeg med tiden skiftet alle RedHat servere ud med Gentoo Linux med kæmpe succes.
Hvis du har brug for gode råd eller tips, så sig endelig til 🙂
Med venlig hilsen
Frank Nørvig
Hej Frank
Jeg installerede min første kommercielt anvendte RedHat Linux i 1996, så jeg kan godt være med i Linux-erfaring :mrgreen:. Det var iøvrigt internetudbyderen Danmark OnLines første DNS-server og første Linux-server. Trods dens åbenlyse stabilitet ville ledelsen dog ikke acceptere en generel migrering fra NT 3.51 og i dag kender vi jo alle konsekvensen – Danmark OnLine fik den tvivlsomme ære, at være den første danske internetudbyder, der bukkede under for konkurrencen.
På mit arbejde bruger vi både Linux, Solaris 7+8 og Nokia IPSO (som er FreeBSD-baseret). Min erfaring med FreeBSD er, at det er mere stabilt end Linux og da jeg ikke gider (eller har tid til) at skulle rode en masse med serveren, så vejer det tungt.
Jeg læste med stor interesse din blog – især delene omkring IMAP og SMTP. Her kan jeg kan sikkert godt bruge din hjælp – det er i hvert fald min tanke, at den nye server skal kunne være mail-server for hele familien, også dem med deres egne domænenavne.
Pingback: /var/blog/messages » Server-opgradering