I går fyldte Emma & Andrea så 9 måneder og det fejrede vi med en tur til ørelægen :roll:. Andrea har været forkølet i en uges tid og bliver ked af det, når man lægger hende ned – så vi ville lige sikre os, at det ikke var ørerne igen. Det var det ikke og hun virkede da også friskere, allerede inden vi ringede til lægen, men kontrol er ingen skade til.
Andrea fejrede dagen med endnu en landvinding i bestræbelserne på at komme op og gå. Hun er nu helt vildt skrap til at sætte sig op, så hendes tid går med at kravle 30 cm., sætte sig op og kigge omkring og så ned på alle 4 igen, kravle 30 cm., osv. :cool:.
Eneste belastning er, at hun stikker i højlydte vræl hver gang man tager lidt sjov fra hende – lukker man opvaskemaskinen, som hun finder uhyre interessant, så hyler hun. Lukker man døren ud til badeværelset hyler hun (toiletbørsten er altså ret interessant). Lukker man døren ud til terrassen hyler. Og hun behøver såmænd ikke lige at være i nærheden, bare hun kan høre hvad man gør, så udløser det bitter gråd :???:. Vi kan også lege “E. T. phone home”, farmand og Andrea – når man peger på hende med pegefingeren, så sætter hun sin lillebitte, nuttede pegefinger lige på spidsen af ens finger :grin:. Så er farmand helt solgt :mrgreen:.
Emma kan tilgengæld det der med at holde på en kop, ja endog drikke af den, selvom hun spilder lidt :mrgreen:. Charmen er også helt i top, som hun beviste hos ørelægen i går. For mens Andrea var inde hos lægen, havde sekretærerne dårligt tid til at besvare telefonen – Emma holdt dem i et jerngreb med sit allerstørste smil og mest nuttede “da da da” lyde :cool:.