Ferieminder

På fredag starter min ferie og hvad er så mere nærliggende, end at tænke tilbage på en tidligere ferie? I disse dage for 5 år siden, gik Maj-Britt og jeg og ordnede de sidste småting før vores første (og hidtil eneste) længere motorcykelferie.

Turen gik til Mandello del Lario i Italien og videre til Cannes i Frankrig. Turen ned gennem Tyskland foregik med Autozug fra Niebüll til Stuttgart. Det regnede meget på turen derned, men fra 2. dagen på Camping Continental holdt solen ved.

Maj-Britt foran Moto Guzzi-fabrikken - klik for større billedeNår en Guzzi-kører tager til Mandello er det en pilgrimsfærd. Guzzi’en skal fotograferes foran porten til fabrikken – og det blev den da også. Det er imidlertid så banalt et billede, så i stedet er her et af Maj-Britt og hendes BMW… foran porten til Moto Guzzi-fabrikken.

Maj-Britts BMW vakte i øvrigt lidt furore på campingpladsen, hvor 95% af gæsterne var motorcyklister og 99% af dem var Guzzi-kørere. Bla. udtrykte nogle nyligt ankomne englændere en vis utilfredshed med BMW’ens tilstedeværelse, men da Maj-Britt meldte sig som ejer og de fandt ud af hun var kommet kørende fra Danmark, fik hun og BMW’en nu alligevel deres fortjente respekt (og en hel del øl i løbet af natten – Maj-Britt, ikke BMW’en).

Fra Mandello gik turen til Cannes, hvor vi tilbragte et par dage på en 5-stjernet campingplads (Continental er vel nærmest 2-stjernet). Herefter gik turen hjemad, op gennem Rhône-dalen med overnatning i Besançon og Hamburg. Turen varede 16 dage og samlet tilbagelagt strækning var 3663 km på Guzzi’en og 3305 km på BMW’en.

Ak ja, hvornår mon man igen kan tage på sådan en tur?


Vandhundene

Glade badepiger - © UFOTO|DKI modsætning til deres far, så er Emma & Andrea ret begejstrede for vand. Det fik vi tydeligt at se, da vi i forrige weekends sommerhede puttede dem begge to i deres badekar. Det havde de ikke prøvet før – i hvert fald ikke med vand – men som billedet viser, var det en stor success. Vi måtte da også bruge en del tid på aftørring af gulv og køkkenbord bagefter :roll:.

Andrea overrasker stadig med nye evner. Senest er hun begyndt at klappe, men det har mor også trænet meget med dem. Hun har dog ikke helt styr på, hvornår man bør klappe – hvis man f. eks. lukker terrassedøren inden hun når hen til den, så sætter hun sig op, græder og klapper :roll:. Men rørende er det, når man kommer ind til hende om morgenen for at tage hende op og hun så klapper begejstret i sine små hænder :cool:.

Både Emma & Andrea har fundet ud af at skåle – det skal vi nok fortryde :mrgreen:. Indtil videre har de dog ikke noget i deres glas, mens de selv sidder med dem.