Igennem lang tid var vores blandingsbatteri ved køkkenvasken utæt. Vi taler om flere år her, for hvordan pokker skiller man lige sådan et, når man ikke har prøvet den slags før? Og så tager den ene dag den anden. Trods hyppige optørringer af vand omkring batteri og vask, så endte bordpladen med at se skrækkelig ud, med en sort, jordslået kant, rundt om vask og batteri.

Det kunne ikke blive ved at gå, så for en måneds tid siden begyndte jeg at søge noget information på Internettet. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at “Oras” er et dyrt mærke, som nok skulle være værd at reparere på og, ikke mindre væsentligt, til at få reservedele til. Derudover var det dog så som så med information, f. eks. om hvordan det skulle skilles. Utætheden var i drejetuden, så det skulle skilles meget ad. Grebet kom hurtigt af, men derfra kunne jeg ikke gennemskue den videre færd. Så jeg måtte have fat i min trofaste VVS’er og hans beskrivelse forvirrede mig endnu mere – men jeg havde heller ikke batteriet ved hånden og det besværliggjorde kommunikationen . Tilgengæld stod han lige ved grossisten, så jeg fik straks en pris på reparationssættet – 61,- kr.! Et nyt Oras Safira koster tilsammenligning 850,- kr. hos BilligVVS og op til 1250,- kr. andre steder.

Nu har jeg så fået en tegning af det og så er det meget lettere at se . På vedstående tegning har den drilske stump nr. 3. Den sidder fastholdt af to plasttappe, men på grund af den megen kalk, som med tiden havde aflejret sig på grund af utætheden, så kunne jeg ikke se samlingen mellem nr. 3 og 5 . Det lykkedes alligevel at gennemskue samme aften og indenunder dukkede den messing-møtrik op, som blikkenslageren havde omtalt – aha!

Så tog det kun ganske kort tid at skiille resten, hvorefter det hele røg i opvaskebaljen med en gang lagereddike og vand. Næste dag så det ud som nyt og jeg fik hentet reparationssættet, hvorfra også vedstående tegning stammer. Det er et reparationssæt, ikke et pakningssæt. Det indeholder vejledning, pakninger, smergellærred og hanefedt – alt hvad man skal bruge. Så efter at have givet alle de forkromede dele en gang Autosol, blev det renset af, som beskrevet i vejledningen og samlet igen.

I mellemtiden var bordpladen blevet slebet og havde fået 4 gange mat klarlak og en gang møbelvoks. Der havde været tætnet godt under kanten af vasken, så vandet var ikke kommet ind under den – tilgengæld var der slet ikke tætnet omkring blandingsbatteriet, så her var vandet løbet ind under og ned til undersiden af pladen og køkkenskabet . Det så ikke kønt ud, men der var ikke så meget at gøre, så det blev vasket grundigt med Rodalon og afslutningsvis fik det en gang svampebekæmpende olie – og det er jo ikke et sted det ses.

Efter 1½ uge, uden køkkenbord, blev det hele endelig samlet og det store, spændende øjeblik indtræf – var det blevet tæt? Ja, det var det!

Lessons learned:

1. Afmontér ikke blandingsbatteriet, før det adskilles! Så er det nemlig umuligt at holde fast i – der er kun to bløde kobberrør og to tynde gevindstænger.
2. Udsæt ikke reparationen – bordpladen blev aldrig pæn, uanset mit sliberi, så der er stadig den mørke kant omkring vask og blandingsbatteri.
3. Det er ikke så svært!