Pigerne er ved at lære brugen af “jeg” og “mig”. Hidtil har de altid omtalt sig selv ved navns nævnelse – “Emma og Andrea gynge”, “Andrea og Emma spise”, og så videre. Nu er Emma imidlertid begyndt at sige f. eks. “Mor hjælpe mig”.
Forleden sagde Andrea noget i stil med “Emma og Andrea med?”, da vi snakkede om at skulle et sted hen. Far her prøver så at forklare hende, at det retteligen hedder “Emma og jeg…” og kommer med en række eksempler på brugen, mens Andrea får mere og mere blanke øjne og et mere og mere desperat ansigtsudtryk. Tilsidst afbryder hun mig, ser bedrøvet på mig, ryster på hovedet og si’r “Andrea ikke med?”.
Så “jeg” og “mig” må komme, når de er klar – jeg skal ikke knuse flere børnehjerter, i mit forsøg på at fremskynde deres sproglige udvikling.