For få år tilbage var kamerahuset den nok mest uvæsentlige faktor, i bestræbelserne på at tage et godt billede. Langt vigtigere var forhold som objektiv-kvalitet, film-valg og ikke mindst fotografens evner. I dag er “film-valget” en del af kamerahusets kvaliteter og derfor er kamerahuset mere kritisk i dag, end i de analoge tider.
Ikke desto mindre er kamerahuset stadig nederst på min personlige liste over væsentlige faktorer for et (teknisk) godt billede. Selvom EOS 400D er Canons billigste DSLR, så besidder det så rigeligt de kvaliteter der skal til, for at kunne tage gode billeder på linje med de dyrere EOS 30D og 5D. Det er altså objektiverne og fotografen, der er den kritiske begrænsning.
!@(uploads/2007/06/329944.jpg:R300 thickbox: “Efter legen © UFOTO|DK”)Fotografen kan der ikke ændres på – men øvelse gør mester 
. Objektiver kan købes, men det bliver bestemt ikke før efter weekenden og det endda kun hvis vi vinder noget af lørdagens rekord-store lottopulje. Hvad har jeg så at gøre godt med? En EF50mm f/1.8, en EF-S18-55mm f/3.5-5.6 II, en EF28-105mm f/3.5-4.5 USM og en EF70-210mm f/4.
Sidstnævnte er brugt til vedstående billede. Et gammelt objektiv, et af de der kom frem i 1987, sammen med de to første EOS-kameraer, men dog ikke ganske ringe – det har jo f. eks. fast mindste blænde, omend så høj som 4. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan tage skarpe billeder – og det kan det, efter min bedste overbevisning. Men det kræver mindst blænde 8 eller højere og så skal der altså en del lys til, for ikke at få rystede billeder – tommelfingerreglen siger jo lukkerhastigheden mindst skal være 1 divideret med brændvidden i mm, dvs. ikke langsommere end 1/336 sekund ved fuld zoom. EXIF-data for billedet afslører, at lukkertiden var 1/200s og blænden 8, hvilket var hvad der kunne opnås på en gråvejrsdag.
!@—