Dagens avis-grinere

Screendump - politiken.dkDagens aviser byder på en lidt højere underholdningsværdi, end man oftest ser. Således bringer politiken.dk rubrikken “Vocaloca ryger ud af X factor?” til deres »Nyhedsspil« – under et billede af Fadi Abdullatif, leder af den danske fraktion af Hizb-ut-Tahrir, komplet med mikrofon og det lidt pinte crooner-ansigtsudtryk. Nogen vil nok mene, at Hr. Abdullatif har en lidt for skinger tone, til at gøre sig som sanger.

I samme boldgade som Hr. Abdullatif befinder Moses sig. Ham skriver Berlingske Tidende om i dag – han var nemlig dopet som et helt Tour de France-felt, da han modtog de 10 bud. Det er den israelske forsker Benny Shannons konklusion, efter han selv har prøvet nogen stærkt euforiserende stoffer under en stamme-ceremoni i Amazon-junglen! That’s my type of guy :mrgreen: . Hans konklusion er ingenlunde overraskende, da det jo er velkendt at religiøse ledere alle dage har brugt bevisthedsudvidende midler (f. eks. sult) i forbindelse med deres seancer. Hvad der imidlertid er bemærkelsesværdigt, er måden tante Berlingeren afslutter artiklen – “Benny Shannon erkender, at han ikke har et direkte bevis for sine teorier. Men han skriver, at »det virker logisk, at noget var galt med deres bevidsthed.«” (min fremhævning). Tag den, religiøse ignoranter 😈 .

Min pusher er død!

Screendump»Hva’ f?«, tænkte jeg i går aftes. Som skrevet/opdateret i et tidligere blog-indlæg, så har jeg nogen problemer med et par nyindkøbte harddisk-skuffer. Så i går aftes ville jeg lige kigge på muligheden for at returnere dem – de er jo købt på internettet, så jeg har 14 dages returret.

Det skulle der bare ikke blive noget af, for jeg blev mødt af meddelelsen om, at pcnetto.dk‘s moderselskab har lukket og slukket 👿 . For syv sytten!! Ikke nok med, at jeg har mistet min billigste, lokale hardware-pusher, men jeg har nu heller ikke noget sted at reklamere mine harddisk-skuffer eller noget af det andet hardware jeg har indkøbt hos dem og som stadig er i garanti-perioden 👿 . Øv altså!


Kø-forklaring

På Ingeniørens hjemmeside kan man i dag læse artiklen “Stop and go på motorvejen: Det er kun bilisternes skyld”. Artiklen beskriver et japansk forsøg, der klarlægger en af årsagerne til de mange motorvbejskøer i myldretiden. Allerede den prøjsiske militærfilosof, General Carl von Clausewitz, omtaler “the imperfection of human perception and judgment”. Denne imperfektionisme gør, at man aldrig helt kan forudsige menneskelige reaktioner, selv under helt ensartede forhold – og det er netop hvad japanernes forsøg viser.

[wpyt]Suugn-p5C1M[/wpyt]