Bjørn Lomborg og natpotten

Det er både befriende og lettere irriterende, når jeg for tiden går forgæves til min postkasse, for at se efter Nyhedsavisen. Irriterende fordi jeg er nødt til at kigge, ellers bliver min postkasse overfyldt, når dagens ulidelige mængder reklamer dukker op. Befriende, fordi Nyhedsavisen efterhånden er langt under Illustreret Videnskab-niveua.

Det begyndte at gå rigtig stærkt ned ad bakke for Nyhedsavisens lødighed, da de i efteråret bragte en række 11. september-konspirationsteorier til dørs. Understøttet af en estimeret videnskabsmand; ganske vist en videnskabsmand helt uden relevant faglig viden om bygningskonstruktion og materialelære, men en professor er vel en professor. Dernæst slog Nyhedsavisen sig på Intelligent Design, selvom den teori for længst er blevet manet i jorden af den samlede bestand af seriøse forskere.

I går nåede de så et nyt topmål af underlødighed, da de lod den videnskabeligt uredelige Bjørn Lomborg agere gæste-chefredaktør for en dag.  Som professoren med 11/9-teorierne, er også Bjørn Lomborg en højt estimeret videnskabsmand; Bjørn Lomborg indenfor området statistik. Om statistik har den tidligere engelske premiereminister, Benjamin Disraeli, udtalt: There are three kinds of lies: lies, damned lies, and statistics.

Nu er det ikke sådan, at Bjørn Lomborg er helt galt afmarcheret. For eksempel talte han imod oprettelsen af et tsunami-varslingsystem for det Indiske ocean, efter tsunami-katastrofen i december 2004. Prisen for et sådant anlæg står slet ikke mål med sandsynligheden for en gentagelse og antallet af dræbte, 184.000 bekræftede og yderligere 45.000 formodede, er langt færre, end hvad der år efter år dør af i Afrika af fejlernæring eller banale sygdomme.

Bjørn Lomborgs problem, eller problemet med Bjørn Lomborg, er hans oversimplificering af faktiske forhold og sammenblanding af faktorer, der intet har med hinanden at gøre; med mindre man da lige ser isoleret på, at alt jo koster penge.

I gårsdagens udgave af Nyhedsavisen drages den Lomborgske konklusion, at hvis børneinstitutionerne skal kunne servere økologisk mad til børnene, så skal det koste 400 pædagog-stillinger. Æbler og pærer….

Hvorfor overhovedet servere økologisk mad for børnene? Jo, fordi det er sundere. Hvis det er sandt, så må det afspejles i lavere udgifter til sundhedsvæsenet og dermed tjene sig selv ind.

Hvorfor overhovedet servere økologisk mad for børnene? Jo, fordi økologisk drift er bedre for miljøet og giver færre pesticider i for eksempel grundvandet og dermed giver besparelser på oprettelse af forureningsfri grundvandsboringer. Rent vand giver iøvrigt også en sundhedsmæssig besparelse.

Det glemmer Bjørn Lomborg og Nyhedsavisen bare bekvemt at kigge nærmere på; det er vel sagtens unødigt kompliceret for læserne?

Hvad så med de 400 pædagogstillinger? Der er i forvejen mangel på pædagoger og det giver stress på arbejdspladsen, som igen giver sygemeldinger og store udgifter til vikarer. Så skal der spares, på den lange bane, vil en forøgelse af pædagogstaben, med 10-15%, sandsynligvis være en mere farbar vej.

Alt i alt har Bjørn Lomborg altså skamredet sin gamle kæphest igen, uden at se på tingenes reelle og større sammenhænge. Langt de fleste har vendt Bjørn Lomborg ryggen, men som med 11. september-teorierne og ID, halter Nyhedsavisen grelt bagefter og sætter dermed en vis ironi over deres navn.