Wired bragte for nogen tid siden en interessant skræmmende artikel, om en af tidens tendenser – lykkelig uvidenhed eller agnotologi.
[..] if we argue about what a fact means, we’re having a debate. If we argue about what the facts are, it’s agnotological Armageddon, where reality dies screaming.
I kroniken “Alle kan nå til tops”, i gårsdagens Politiken, beskrives endnu et eksempel fra hverdagen. Skoleder Lise Egholm taler til et Lærertræf:
Egholm minder os om, at vi har et værdigrundlag, som vi skal stå fast på. For eksempel skal vi »skille os af med de lange besværlige ord, for de forstår dem alligevel ikke«.
Hvadbehager? Er det den rette indstilling fra en skoleleder? Er det her:
»vi har ikke længere brug for en intellektualisering af de reelle problemer, som vi står over for i dagens Danmark«
Måske jeg misforstår intellektualisering, men jeg opfatter det som et forsøg på at forstå problemerne, før vi prøver at løse dem. Det vil sige forholde sig til fakta og agere derudfra. Jeg kan kun opfatte Egholms udtalelser som et ønske om at løse problemer udfra lykkelig uvidenhed. Det synes jeg er skræmmende..
Do not be alarmed. Be very very frightened, Arthur Dent!*