Det føles til tider som om det var i går, at vores to små piger kom til verden på Herlev Hospital. Men i går havde de atter fødselsdag og denne gang forlod de teenageårene og fyldte 20 år.
Det fejrede vi med masser af gaver, disc-golf i Greve og en tur på Sallie’s Restaurant. Næste gang de fejrer fødselsdag, så er de nok flyttet hjemmefra, begge to – og det føles ærlig talt lidt mærkeligt.
Men en tak skal der lyde, piger, for 20 fantastiske år! I har været, I er og I vil altid være mine øjestene 🥰
Her er et billede af Emma, Andrea og jeg, fra oktober 2022. Vi står på Damestenen, som altid har været et af vores yndlingssteder på Fyn.