Normalt kommer årets energiregnskab på bloggen umiddelbart efter nytår, men i 2023 nåede jeg det ikke og pludselig skulle 2023-regnskabet på -og det gik jo ikke uden 2022-regnskabet. Nu kommer det imidlertid, for jeg skal have styr på bla. hvor mange kilomter vi kører om året i vores biler.
Når 2022-regnskabet ikke bare lige kom på bloggen i januar 2023, så var det blandt andet fordi 2022 er et mere komplekst år, i forhold til brændstofregnskaber. Jeg fik min motorcykel ud at køre igen og vores 22 år gamle Peugeot 406 HDi blev skrottet efter 18 år som vores famliebil. I stedet fik vi en mindre Peugeot 206+, som vi overtog fra min storebror.
Brændstof-regnskab, Peugeot 406 HDI (1/1 2022-2/9 2022):
- 629,71 liter diesel.
- 9006,52 kroner.
- 11015,9 km.
- Gennemsnit: 14,30 kroner per liter og 17,5 km per liter (10,17 kroner per liter og 15,9 kilometer per liter i 2021)
Brændstof-regnskab, Peugeot 206+ (3/9 2022-25/12- 2022):
- 292,00 liter diesel.
- 4367,02 kroner.
- 5071,7 km.
- Gennemsnit: 14,96 kroner per liter og 17,4 km per liter.
Brændstof-regnskab, Moto Guzzi Le Mans III:
- 76,27 liter 100 oktan benzin.
- 1249,33 kroner.
- 1123,3 km.
- Gennemsnit: 16,38 kroner per liter og 19,0 km per liter.
Kilometergennemsnit er beregnet uden første påfyldning, da tanken havde været tømt efter mange års stilstand. Høj-oktan benzin er dyrt(!), men 19 km per liter er ganske godt for en motorcykel fra 1982.
Brændstof-regnskab, Skoda Citigo:
- 870,06 liter 95 oktan benzin (667,20 liter i 2021).
- 12954,72 kroner (7902,53 kroner i 2021).
- 14516,2 km (10889 kilometer i 2021).
- Gennemsnit: 14,89 kroner per liter og 16,7 km per liter (11,82 kroner per liter og 16,5 km per liter i 2021).
El-forbrug:
- 6851 kWh (7136 kWh i 2021)
- Uge-gennemsnit: 132 kWh.
En anelse lavere end året før. Fordelingen over året er næsten ens fra år til år; sommerens stigning skyldes nok primært, at ventilationsanlægget forsøger at køle luften, når der bliver alt for varmt.
Vand-forbrug:
- 172,2 m3 (188,6 m3 i 2021).
- Uge-gennemsnit: 3,3 m3.
I oktober 2022 fik vi monteret en fjernaflæst vandmåler, som måler med tre decimalers præcision (1 liter).
Naturgas-forbrug:
- 279,14 m3 (396,55 m3 i 2021).
- Uge-gennemsnit: 5,37 m3 (7,62m3 i 2021).
Som altid er gasfyret slukket fra omkring maj til oktober.