Så fik jeg kørt årets sidste motorcykeltur, i et lidt kedeligt støvregnsvejr. Turen gik til V2Parts, hvor Jens skal bruge vinteren på at ordne lidt småting.
Den tabte lidt olie tidligere på sæsonen, så der er nok en utæthed mellem motor og kobling. Derudover, så har den drillet lidt med strømmen, hvilket startede allerede sidste år, men er blevet mere udtalt i år. Derfor satte jeg et ladeapparat til den i går, da jeg kom hjem fra arbejde og blev lidt forbløffet, da det blot viste 7 volt! Det lykkedes dog at lade batteriet op og på turen i dag virkede det også som om, at den ladede det den skulle. Periodiske problemer er de værste.
Det blev kun til 1817,5 km i år, men til gengæld står den tættere på i år og jeg er sikker på, at Jens nok skal insistere på at få den ud af sit værksted, lige så snart forsikringen gælder igen. Der er således håb om lidt flere kilomter næste år, især hvis de tekniske problemer er løst.