Differentieret selskabsskat

I valgkampen var Liberallende Alliance fortaler for en massiv nedsættelse af selskabsskatten. Det kan ikke overraske, da partiet jo er ejet af Saxo Bank og dermed bundet til at være et virksomhedernes parti og ikke et folkets parti, hvilket i bund og grund er dybt ucharmerende.

Imidlertid kan jeg godt se en idé i at differentiere selskabsskatten. Der kan ikke være nogen tvivl om, at virksomheder i for eksempel Lautrupparken i Ballerup, tæt på motorvej, tæt på S-togslinjen og i lækre grønne områder, har fået langt mere for deres skattepenge, end virksomheder på Agger tange. Generelt set er infrastrukturen bare bedre i nærheden af de store byer.

Derfor kunne der være god mening i at differentiere selskabsskatten ud fra virksomhedernes fysiske placering. Jo tættere på en storby (skal selvfølgelig defineres nærmere), jo højere selskabsskat. Dermed kan virksomhederne opnå skattemæssige fordele ved at flytte hele eller dele af virksomheden til “Udkantsdanmark”, hvilket burde være til glæde for alle.

Det er vel bare et spørgsmål om, at man får hvad man betaler for? Kan man nøjes med mindre, så kan man flytte ud og bruge en del af den sparede selskabsskat på højere lønninger, for at tiltrække arbejdskraft.

Enhver rejse starter med det første skridt

Et utraditionelt skridt i kampen mod HIV/AIDS, men øjensynligt et effektivt skridt:

»De sagde, at den medicin, som jeg giver, er den rene gift«

Et sådant samarbejde strider imod mine videnskabelige principper, men det viser vigtigheden af at kunne gå på kompromis. Samarbejdet virker, patienter får den rette behandling og healerens datter vil følge i sin fars fodspor, men iklædt den rette medicinske uddannelse.

Konsolidering eller vækst?

Jeg forstår ikke logikken i VK-regeringens udspil om afskaffelse af efterlønnen. Efterlønsordningen er tiltænkt de erhvervsgrupper, som er udsat for ekstraordinær nedslidning, f. eks. jord- og betonarbejdere og social- og sundhedsarbejdere. Statsministeren lover højtideligt, at disse grupper også fremover skal være sikret mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Allerede her begynder logikken at halte, for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, der dokumenterer efterlønsmodtagernes fordeling på erhvervsgrupper og hele 87% er ufaglærte eller faglærte. Blot 2% har lange uddannelser og de resterende 15% har enten en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Besparelsen kan altså hurtigt blive reduceret, så det er til at føle på.

En følge af en afskaffelse af førtidspensionen er naturligvis, at vores egenindbetalinger skal føres tilbage. Statsministeren lægger op til, at vi enten kan flytte pengene til en privat pensionsordning eller få dem udbetalt til forbrug. Der er tale om et beløb i størrelsesorden 16-40 milliarder kroner. Et sådant beløb frigjort til forbrug er god medicin, i følge professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Til Politiken udtaler han:

»Rigtig mange vil omsætte pengene til forbrug, og derfor er et efterlønsindgreb et af de sjældne indgreb, som vil styrke økonomien på både kort og lang sigt. Du stimulerer forbruget her og nu, hvilket er tiltrængt efter krisen. Og du forbedrer det offentlige budget på længere sigt«

Her dør logikken helt, for mit vedkommende – lægmand, som jeg er. Hvis den økonomiske krise har lært os noget, så burde det da være, at stimulering af forbruget og den deraf følgende vækst, kun varmer kortvarigt? Rent matematisk giver det ikke nogen mening at tro på en stadig vækst i samfundet – renter og renters rente gælder også for vækst-procenter.

Det samfundet har brug for er måske snarere konsolidering? En indsats for at sikre, at vi kan bevare det nuværende niveau, snarere end en indsats for at nå et højere (og højere og højere) niveau. Hvordan skaber vi et nyt økonomisk system, som anerkender værdien af stabilitet? Hvordan får vi åbnet økonomernes øjne for, at konsolidering også er værdiskabende? Tillid er nøgleordet i økonomi og et velkonsolideret firma må alt andet lige være mere tillidsvækkende. Det er en myte, at man ikke kan være nyskabende eller udvikle sig, uden vækst – det handler blot om at sætte tæring efter næring.

Vækstpakker, frigørelse af særlige pensionsmidler eller efterløns-indbetalinger er ikke at sætte tæring efter næring. Vi kan ikke skabe vækst for de penge vi allerede har – det burde give sig selv. Vækst kræver tilførsel af nye ressourcer og da jorden kun har en begrænset mængde ressourcer, så skal vi ud over vækst-modellen, før vi kan opnå et stabilt, globalt økonomisk system.

Adel forpligter

Et kort og klart ordsprog – Adel forpligter. Meningen kan vel næsten ikke være uklar for nogen? Det handler om, at hvis man er tildelt udvidede muligheder og rettigheder, så har man også et højere ansvar og en pligt til at forvalte disse privilegier yderst forsigtigt.

Politiet, landets udøvende magt, har et privilegium, nemlig deres ret til at anvende fysisk magt. Det er i mine øjne et utroligt stort privilegium og dermed er politiet dybt forpligtede til at forvalte deres voldsanvendelse (for nu at kalde en spade for en spade) ekstremt varsomt.

Til at holde øje med politiet, og for den sags skyld de to andre søjler i magtens tredeling, har vi den frie presse. Af samme grund benævnes pressen ofte “den fjerde magt”.

Derfor er det rystende, når politiet melder ud med, at det er ok at udøve vold imod journalister, blot de befinder sig i mellem demonstranter. Det er en trussel imod vores demokrati, hvis den eneste kontrollerende magt ikke mere nyder myndighedernes beskyttelse, men officielt betragtes som lovligt bytte. Hvis journalisterne ikke kan opholde sig i brændpunkterne, selv når politiet er bekendt med deres tilstedeværelse, uden at risikere deres liv og helbred, så udøver politiet reelt censur, i strid med grundlovens paragraf 77:

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.

Det der ryster mig mest, og fylder mig med væmmelse over vores politi, er magthavernes arrogante afvisning af problemet. Hvis politiledelsen ikke selv kan se problemets omfang og samfundsmæssige rækkevidde, så er den simpelthen ikke kvalificeret til jobbet. Hvis politikerne ikke kan se problemets omfang og samfundsmæssige rækkevidde, så er de ikke værdige til at sidde på eller stræbe efter magten.

Borgerne, [..] er verdens bedste efterretningstjeneste

Normalt synes jeg tidligere PET-chef Hans-Jørgen Bonnichsen er usædvanligt fornuftig at høre, sammenlignet med andre myndighedspersoner i det sidste 10-år. Men i dag citeres han i artiklen Danskerne selv er sidste bolværk mod terror for denne udtalelse:

– Det vigtigste er tillid i befolkningen, for det er borgerne, som er verdens bedste efterretningstjeneste. Det er befolkningen der skal ind og reagerer på unormale hændelser, de skal reagerer på personer som ændrer adfærd. Det er vores sidste bolværk mod terror

“Det er borgerne, som er verdens bedste efterretningstjeneste”? Hvad så med al den uddannelse man giver efterretningsagenter? Al den specialviden, som efterretningstjenester har opbygget gennem generationer? Er det værdiløst, for så er der bestemt milliarder af euro og dollars og rubler at spare!?

Politiarbejde bør overlades til politiet. Danskerne kan ikke engang finde ud af at holde til højre på motorvejene, så hvordan forestiller Bonnichsen sig, at vi skulle være observante nok til at genkende en terrortrussel?

Ikke noget panik-lovgivning her

Løkke: Regeringen vil lave folkeskolen om – Politiken.dk

Ved 11-tiden kom nyheden om PISA-undersøgelsen, med de rekord-dårlige tal for danske skole-elevers læsning. Men frygt ej – allerede i morgen fremlægger regeringen et reformudspil, til løsning af problemet. Det er selvfølgelig velgennemtænkt, velgennemarbejdet, vendt og drejet af eksperterne, sammenlignet med andre landes initiativer og belagt med bladguld – alt sammen på under 24 timer. Ikke noget panik-lovgivning her!