H. C. Ørsted er Alle tiders største dansker

Berlingske Tidendes læsere har netop kåret H. C. Andersen til Alle tiders største dansker. Der kan vel heller ikke herske tvivl om, at H. C. Andersen står klart i alle danskeres bevisthed, men hvis vi ser på danskernes internationale betydning, er H. C. Andersen så den mest værdige?

Blandt de 10 slutnominerede var også den langelandske fysiker H. C. Ørsted.

I 1820 skulle H. C. Ørsted som bekendt demonstrere virkningen af eletrisk stød på et amputeret frø-ben. Til forsøget anvendte han et batteri, to ledninger og et frø-ben. Tilfældigvis befandt der sig også et kompas på hans kateder og en af ledningerne havde viklet sig omkring kompasset. Da H. C. Ørsted satte strøm til frø-benet observerede han noget helt epokegørende – kompasnålen blev påvirket at den strøm, der gik gennem ledningerne. Ørsted havde opdaget elektromagnetismen

I en bog fra 1892 bemærker forfatteren A. D. Jørgensen, at H. C. Ørsteds opdagelse muliggjorde opfindelse af telegrafen. Det må vist være det århundredes underdrivelse! Havde H. C. Ørsted udtaget patent på sin opdagelse, så ville det have indbragt ham summer, der ville få Norges oliemilliarder til at ligne småpenge.

På Ørsteds tid var elektricitet kun kendt i to former – statisk elektricitet og elektricitet fra galvaniske elementer, det vi i dag under et kalder batterier. Desuden havde Benjamin Franklin foretaget sit berømte forsøg, hvor han sendte en drage op i tordenvejr og fik et rap over nallerne. Man kendte imidlertid ikke nogen kontrollérbar måde, hvorpå elektricitet kunne produceres, eller hvorpå elektricitet kunne omformes til mekanisk energi.

H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen var grundlaget for Faradays senere erkendelse af magnetisk induktion (1831), som muliggjorde konstruktionen af en generator, hvorved man kunne omforme mekanisk energi, som f. eks. vind, vand eller damp, til elekticitet. Ved at vende princippet fik man en elektromotor (J. Henry, 1831), hvor elektricitet kunne omformes til mekanisk energi.

Det er min påstand, at ingen danskere har gjort mere for verdens udvikling (på godt og ondt) end H. C. Ørsted. Intet af det vi i dag tager for givet, som for eksempel lys, køleskabe, frysere, støvsugere, vaskemaskiner, boremaskiner, massageapparater, for ikke at forglemme større ting som S-tog og partikelacceleratorer, havde været muligt uden opdagelsen af elektromagnetismen.

Når H. C. Ørsted ikke blev kåret som “Alletiders største dansker”, er det naturligvis fordi hans bidrag til verdens udvikling ikke er fremstillet i nær så mange Disney-film, som H. C. Andersens. Ørsteds bidrag indtager ikke nogen markant plads i hverken danskernes eller andres bevidsthed.

Ørsteds opdagelse var imidlertid epokegørende og må sidestilles med opfindelsen af hjulet. Derfor fortjener H. C. Ørsted en høj placering i danskernes bevidsthed, så han naturligt drages frem, når talen falder på emnet “Store danskere”.

H. C. Ørsted er Alle tiders største dansker!

16 thoughts on “H. C. Ørsted er Alle tiders største dansker”

  1. Takker – det var da en voldsom stor interesse, der pludselig er for mine causerier om H. C. Ørsted :???::???:

  2. Meget lærigt, Jeg sys at han er en meget spænde mand,.:oops:
    Det er måske lidt flovt at sige..:?:
    Men H.C.Ørsted er sku en meget spænde mand og er sku glad for det han har opfundet til os??

    Anika:twisted:

  3. Hej Anika

    Der er da ikke noget flovt i at betragte Ørsted som spændende :cool:. Retfærdighedsvis bør du dog lige holde fast i, at Ørsted ikke opfandt elektromagnetismen – han opdagede den. Mig bekendt havde ingen på det tidspunkt overvejet, at der kunne være en sammenhæng mellem magnetisme og elektricitet, men havde Ørsted ikke gjort opdagelsen, så havde en anden – før eller senere. Ørsteds bedrift var altså ikke mindst, at han erkendte vigtigheden af sin observation og fik den beskrevet og publiceret, så andre fysikere kunne gå videre med tanken.

    Det er der for lidt af i dag. I dag ville Ørsted være gået til sin universitetsbestyrelse, sammensat af virksomhedsledere og politikere. De ville have pålagt Ørsted og de studerende tavshedspligt om opdagelsen, mens juristerne fik lavet en patentansøgning. 11 år senere ville Henry og Faraday begå nye opdagelser, relateret til elektromagnetisme, og juristerne ville straks få nedlagt fogedforbud mod brug den nye teknologi, mens patentmyndighederne vurderede om den krænkede det oprindelige patent. Den proces ville være mange år, hvor videre udvikling ville være umuliggjort :evil:.

    Den nyligt afdøde fysiker, Jens Martin Knudsen, blev en gang spurgt om han frygtede døden. Det gjorde han ikke, var hans svar, men han ville sådan ærgre sig, for der var så uendeligt mange spændende ting at beskæftige sig med i livet! Det er noget af det smukkeste jeg har hørt sagt – og noget af det mest intelligente :worship:.

    Det kan aldrig blive nogen skam at se op til, eller ønske sig at blive som, mænd (m/k), som Jens Martin Knudsen, Albert Einstein eller H. C. Ørsted :cool:. Og der mangler helt sikkert kvinder i den branche, så jeg synes du skal bevare din entusiasme, Anika – fysik er svært og kedeligt, indtil man pludselig forstår det – så bliver det en smuk åbenbaring.

  4. Heej Hc. ! 😛

    der er fest på fredag ! kommer du ?:lol:

    See ya ! 😉

    🙂

    Ps . du min gud ! :worship:

  5. tark for det! :mrgreen:

    Jeg har fysikrapport for om ham og det her hjælper meget ❗ Og så er det enda spændene.. 😉

  6. Jeg er glad for de mange kommentarer til mit H. C. Ørsted-indlæg, men jeg undrer mig lidt over enkeltes karakter?

    Jeg faldt i øvrigt over en oplysning på Wikipedia. I følge deres artikel om H. C. Ørsted, så var der faktisk en, der opdagede elektromagnetismen før Ørsted, nemlig italieneren Gian Domenico Romagnosi, der allerede i 1802 publicerede en artikel i en italiensk avis, hvor han beskrev fænomenet. Det var der imidlertid ikke mange der bemærkede, hvorimod H. C. Ørsted straks sørgede for at fortælle om sin opdagelse til hele Europas forsker-elite.

  7. Romagnosi forsoegte i 1802 at faa en artikel i et anset fransk tidsskrift, men det lykkedes ikke.

    Bemaerk at voltasoejlen (osse italiensk) blev opdaget i 1799, saa det er ret taet paa og alt det med elektricitet var lidt for nyt.

  8. Hov, den kendte Hans, fra SSLUG og radioen? :worship:

    Ja, batteriet/voltasøjlen var ret ny, da Romagnosi gjorde sin opdagelse og det har nok betydet, at forskerverdnen ikke helt har forstået betydningen. Omvendt har Romagnosi tilsyneladende heller ikke selv forstået den, siden han ikke pressede mere på, for at få optaget sin artikel. H. C. Ørsted gik direkte til alle sine kollegaer og det må antages at være fordi han forstod betydningen af sin opdagelse.

  9. jeg elsker også nørder men min ynglings er dog stadig Albert Einstein
    så fuck jer alle sammen Albert Einstein styrer!!!!1

  10. Udover at være en fremragende fysiker, så var Albert Einstein jo også en begavet filosof. Det kunne moderne videnskabsfolk nok lære noget af, men det karrieremæssige pres og fagspecialiseringen er i dag så stor, at kun få kan overkomme det.

    Så ingen tvivl om, at Albert Einstein styrer, men dansk – det var han jo ikke, vel Sebastian? Og det var lissom det, det hele drejede sig om. En sidste ting – moderér lige dine kraftudtryk, hvis du en anden gang ønsker at kommentere på mine sider.

  11. jeg syntes godt der kunne så noget mere om hvad han har opfundet, og hvad han var for en person. For det er tit DET foolk har brug for at vide. Men ellers så er det super godt, ingen tvivl om det! 🙂

  12. Katrine, bemærk lige kommentar #6 – Ørsted var videnskabsmand, ikke opfinder. Ørsted opdagede naturfænomenet elektromagnetisme, han opfandt det ikke.

    Der er for nylig kommet en biografi om Ørsted, et digert værk i to bind:
    “Naturens tankelæser : en biografi om Hans Christian Ørsted” af Dan Ch. Christensen
    Om H.C. Ørsteds (1777-1851) vej fra barndommen i Rudkøbing til et liv, der ikke alene blev banebrydende indenfor naturvidenskaben, men også som en af guldalderens førende kulturpersonligheder.
    Med litteraturhenvisninger.
    ISBN 978-87-635-2524-4 : ib. : kr. 498,00 bind 1-2.

    Biografien skulle blandt andet gøre op med myten om, at H. C. Ørsted gjorde sin opdagelse ved en ren tilfældighed – som jeg selv lærte det i fysiktimerne for 25 år siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *