Well, onkel betyder ikke morbror, der hvor jeg kommer fra. En onkel er gift med ens moster eller faster, en tante er gift med ens farbror eller morbror. Onkler og tanter er altså indgift i ens familie, mens fastre, mostre, farbrødre og morbrødre er født ind i familien.
Ord har en betydning for at vi alle ved, hvad vi mener når vi bruger dem. Derfor kan vi ikke bare sjuske med deres brug eller lægge ny betydning i dem. Vores sprog mister værdifulde nuancer, når vi begynder at tillægge enkelt-ord en bredere betydning – lige pludselig skal der en hel sætning til, for at redegøre for, om onkel nu er mors søsters mand eller mors bror.
Det hele startede vel med at jeg kaldte dig onkel i mit indlæg om din niece’s julegave. Det kan nu godt være at du føler at sproget mister sin nuance ved at man fjerner ord og vendinger som ikke længere bruges så ofte. Men så syntes jeg også du bør være mere konsekvent, så er Nete jo ikke længere din niece, men din søsterdatter.
Og så kan man jo blive ved, hvis du skal brug 15g gær i dine boller beder du jo heller ikke Maj-Britt om at give dig 1 lod gær.
Sproget udvikler sig, gamle ord og fraser forsvinder og nye dukker op. Sjusk er måske et kraftigt ord at bruge, evolution er vel mere passende.
Læs lidt mere om slægtsbetegnelser, der kan du blandt andet læse at en onkel sagtens kan være født ind i familien. Og så skal du nok beslutte dig for om du har fætre og kusiner, eller søskendebørn.
Jeg synes ikke Svend-Erik Christiansen dokumenterer det korrekte i at kalde morbror/farbror for onkel eller moster/faster for tante. Han gør det i slægtsdiagrammet, men lige den kombination kommer han faktisk ikke nærmere ind på. Så før du kan henvise til det relevante afsnit i ordbogen holder jeg fast i mit 🙂
Bemærk, at jeg indleder med at skrive “der hvor jeg kommer fra” – der fryser vi også på fingerene, ikke om fingrene og onkler er altså gift ind i familien. Betegnelsen søsterdatter er jeg derimod kun stødt på i Saxo’s Danmarkskrønike og lignende steder – ikke i nudansk sammenhæng. Desuden er det ikke den manglende brug af morbror, farbror, moster og faster jeg krititserer, men den udvidede brug af onkel – derfor holder din sammenligning med vægtenhederne ikke helt. Desuden køber hun da stadig et halvt dusin æg til bollerne, så….
Jeg mener det er sjusk, fordi det skyldes indflydelsen fra engelsk, hvor uncle er den eneste betegnelse for både onkler og far-/morbrødre. Skal vi så også til ikke at skelne mellem fætre og kusiner? Det vil ikke være helt det samme, når Mujaffa råber “Wolla, min kusine!!” 😀
Ifølge Dansk Sprognævn er betegnelsen onkel er ikke forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie, og kan altså udmærket bruges om en morbroder. Morbroder er den præciseste betegnelse. Det betyder udelukkende ‘moderens broder’. Ordet onkel betyder ‘ens faders eller moders broder (far-, morbroder) eller ens tantes mand (eller svoger)’ (Ordbog over det Danske Sprog, bd. 15, 1934).
Du tager også fejl i straks at fordømme ordet onkel, fordi det skyldes den engelske indflydelse. Ifølge Susning.nu kom ordet til Sverige (Og ligger derved tæt på det danske sprog) fra det franske Oncle i 1700-tallet.
Og det franske ord Oncle stammer fra det latinske Avunculus (maternal uncle), som betyder morbror.
Så jeg vil stadig holde fast på at Onkel er en ligeså korrekt betegnelse som morbror.
The American Heritage® Dictionary of the English Language nævner dog også at ordet uncle er Anglo-Norman og stammer fra det latinske ord avunculus.
Anglo-Norman var det Franske sprog man talte i middelalder England.
Jeg må erkende du har ret, men jeg fastholder dog min ret til at insistere på at blive benævnt morbror eller farbror, fremfor onkel. Med mindre det selvfølgelig er i forbindelse med min kones nevø, for i forhold til ham er jeg naturligvis onkel.
Det er korrekt at ordet onkel ikke er kommet til det danske sprog fra engelsk – det var heller ikke det jeg skrev. Jeg skrev at brugen af ordet onkel, uden hensyntagen til familierelation, er inspireret af den engelske brug af uncle – og det tror jeg stadig er korrekt.
Blot en kommentar til at Onkel først kom til Sverige…Det er meget muligt, men det anvendes under ingen omstændigheder om Morbror i vores Broderland.
Iøvrigt mener jeg også at onkel giver anledning til forvirring, mere end en lettelse..
En morbror er enden lig meget let af finde ud, af på dansk – man deller ord mor bror altså din mor´s bror det samme er gælden ved farbror – ligsom moster og faster er din mors og fars søster – en der giftes ind i familien til en moster eller faster er en onkel og en der gifter sig med en farbror er en tante
eneste kommentar : der hvor jeg kommer fra ( Nordfyn og min familie ) var en onkel eller tante altså også de indgifte i familien til ens mors/fars søskende dvs. mostre, fastre , farbrødre og morbrødre . Det er ingen diskrimination men en måde -tror jeg – så mindre børn kan finde ud af familiehistorien , og jeg synes stadig det en en god skelnen-
Du er helt galt på den!
(Kommentaren er moderet af administrator)
Hvem er galt på den og i hvilken retning?