Jeg sad og hørte radio i morges, mens jeg spiste mine havregryn. Vejrudsigten lovede sol, sol og atter sol, når altså først lige tågen var lettet. Hmm – nu nåede jeg jo ikke at få kigget på Guzzi’en i weekenden og heller ikke i går. Så fanden tog ved mig – jeg besluttede lige at flex’e 4-5 timer, så jeg kunne få smidt batteriet på og få løst problemet med dårlig stelforbindelse til de bagerste blinklys. Samtidig kunne jeg så lige lappe Maj-Britts cykel, som punkterede i går.
Batteriet fik lige en halv time mere på laderen, mens jeg fik forhjulet af cyklen. Monteringen af batteriet er ikke bare ligetil, men jeg har jo prøvet det før, så det var hurtigt overstået. Langt værre var det med stelforbindelsen. Det har virket før, men sidst på sæsonen begyndte bagerste blinklys at blinke i takt, i stedet for til siderne 🙄. Der skulle en del til, før det lykkedes at få re-etableret forbindelsen, men det gik og cykellapningen skred frem ved siden af. Tilsidst kontrollerede jeg lige dæktrykket – det må man aldrig glemme, når sæsonen starter!
Så ved middagstid var jeg klar. Hjelmen blev fundet frem fra sin vinterplads ovenpå klædeskabet. Jakken taget ud garderobeskabet og fyldt op med kørekort, solbriller, nøgler og kørselsbog. Støvlerne fik nye snørebånd. Hansker, hjelmhue og halsrør blev hevet op af skuffen. Samtidig brød solen endelig frem igennem disen. Vi var klar (Guzzi’en og jeg) 😎.
Der kom nye dæk på, lige før vinteropstaldningen, så turen blev foretaget i adstadigt tempo. Ikke desto mindre var det en saglig fornøjelse – bare dagen snart var forbi, så man kunne komme ud igen 😁.